Studentermedhjælper til Studievejledningen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Har du lyst til at bidrage med bedre systematisering i vores programmer og dermed give overblik i en studievejleders travle hverdag? Er du glad for at arbejde i IT-systemer og med data? Så kan du nu blive en del af Studievejledningen i Studieservice på Københavns Professionshøjskole.

Vi søger en studentermedhjælper til at systematisere og strukturere vores arbejde især med de mange programmer og systemer, vi anvender hver dag. I Studievejledningen vejleder vi alle studerende både over mail, telefon og ved fysisk fremmøde på KP’s 6 lokationer. Vi skal have styr på mange regler og rammer på uddannelsesområdet, og vi vil gerne være opdateret om, hvem vi vejleder, så vi kan give den bedste mest målrettede hjælp. Derfor har vi brug for at koordinere og ensrette en del af vores viden og opgaver i smarte programmer, vi kan tilgå på farten – og her har vi brug for din hjælp.

Om jobbet
Som studentermedhjælper vil du bl.a. skulle varetage følgende opgaver:

  • Understøtte vores arbejde med systemer til intern kommunikation og videndeling via Microsoft OneNote, Teams og Outlook
  • Være med til at drifte vores booking- og eventsystem og bidrage til, at det fungerer i hverdagen for dine kollegaer og de studerende, der booker samtaler hos os
  • Bidrage til varetagelse af den daglige drift i forhold til visitering af henvendelser, vagtplanlægning, administrative opgaver mv.
  • Understøtte arbejdet med henvendelsesregistrering og analyser af vores data
  • Ad hoc hjælp til skilte, mødeplanlægning og planlægning af kollektive arrangementer.

Arbejdsopgaverne kan variere, men du vil også få nogle faste opgaver, som du tager dig af. Du vil blive tilknyttet en studievejleder fra enheden, som vil koordinere dine arbejdsopgaver i samarbejde med dig, så der også er tid til at passe studiet.

Om dig

  • Du er gerne i starten af din videregående uddannelse
  • Du har flair for IT og kan hurtigt sætte dig ind i nye IT-systemer
  • Du er hurtigt og sikkert kommunikerende på skrift
  • Du er rutineret i brugen af Office-pakken og gerne en haj til Excel.

Om os
Som studentermedhjælper i Studieservice bliver du en del af et spændende administrationsfagligt miljø, som indgår i KP's samlede arbejdsfællesskab.

Studieservice har ca. 160 medarbejdere fordelt i 7 afdelinger. Vi varetager opgaver inden for studieadministration, studievejledning, SU og optag, eksamens- og praktikadministration, international udveksling, uddannelsesjuridisk bistand, projektledelse og ledelsesinformation. Du vil blive en del af afdelingen Studievejledningen.

Studievejledningen er en afdeling med 19 fastansatte og 2 studentermedhjælpere. Vi vejleder de studerende om valg, tvivl, planer og studiestrategier gennem arrangementer og individuelle vejledninger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start den 1. januar 2023. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie.

Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Skatteministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86 og Campus Carlsberg.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte studievejleder Fie Mette Jelstrup på tlf.: 24296435.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 23-11-2022.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 28. november om eftermiddagen.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Jobbet er oprettet på vores service den 14.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
24. december 2024 647
23. december 2024 645
22. december 2024 639
21. december 2024 633
20. december 2024 627
19. december 2024 557
18. december 2024 535
17. december 2024 514
16. december 2024 502
15. december 2024 515
14. december 2024 513
13. december 2024 485
12. december 2024 479
11. december 2024 485
10. december 2024 485
9. december 2024 490
8. december 2024 501
7. december 2024 506
6. december 2024 504
5. december 2024 486
4. december 2024 490
3. december 2024 476
2. december 2024 462
1. december 2024 481
30. november 2024 491
29. november 2024 480
28. november 2024 482
27. november 2024 458
26. november 2024 451
25. november 2024 454
24. november 2024 501