Strategisk generalist til direktionssekretariatet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kan du holde styr på vores direktion, sikre smidige processer og bidrage til SDFI’s strategiske og organisatoriske udvikling?

Dine arbejdsopgaver
I direktionssekretariatet understøtter vi direktionen og har ansvaret for strategi, presse og direktionsbetjening. Som vores generalist kommer du helt tæt på direktionen og bliver bindeled mellem ledelsen og resten af organisationen.

Du vil lynhurtigt få et indgående kendskab til styrelsens opgaver og styring, samt hvilke interessenter der er vigtige, når vi skal sikre et godt datagrundlag til den grønne omstilling.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • At understøtte direktionen i relation til organisationsudvikling, strategi og styring
  • Styring af processer, der rammer direktionen og SDFI
  • Koordinering af tværgående initiativer, der er forankret i direktionssekretariatet, såsom SDFIs mål- og resultatplan
  • At forberede og følge op på direktionens møder i styrelsen og den øvrige koncern samt de strategiske møder med departementet, så de er velforberedte og afspejler SDFI’s strategiske prioriteter
  • At lave mødemateriale og være referent på direktions- og chefmøder


  • Din faglige og personlige profil
    Du skal kunne oversætte direktionens behov og ønsker for dine kollegaer og kunne skære en opgave helt skarpt til, ligesom du den anden vej skal kunne støtte dine kollegaer med at levere materiale i den rigtige form til tiden.

    Alle sager kommer forbi os, så det er vigtigt, at du kan holde overblikket, kan prioritere i opgaverne og har lyst til at sætte dig ind i de mange spændende faglige områder, som du ikke vidste, du interesserede dig for.

    Og så skal du kunne kommunikere med høj som lav og have et stort servicegen. Med andre ord – og måske lidt klicheagtigt – skal du have lyst til at gå en ekstra mil for dine kollegaer, så de også har lyst til at gå en ekstra mil for dig.

    Vi er dine nye kolleger
    Vi er fem i sekretariatet, og vi har det sjovt sammen. Vi har hver vores specialer og særheder – det er det, der gør os til et stærk team – og vi hjælper hinanden med at nå i mål med opgaverne. Endelig har vi et godt og uformelt forhold til direktionen.

    Din leder Peter fortæller: ”Det spændende ved stillingen er, at du bliver fortrolig med både direktionen og de mange stærke faglige medarbejdere i SDFI, og netop fordi vores kontaktflade er så stor, vil du få et kæmpe netværk i organisationen.”

    Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvalitet. Vi er eksperter i data og digital infrastruktur, så vi gør det muligt at lave digitale løsninger, der gør Danmark til et bedre sted at leve.

    Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsmini­steriet, der står i spidsen for arbejdet med at reducere drivhusgas-udledningen med 70 pct. i 2030 og arbejder for, at denne reduktion understøttes af data.

    Vi tilbyder dig
    Du bliver en del af et sekretariat fyldt med energi og en fagligt engageret arbejdsplads med højt til loftet. Du kan forvente at blive udfordret, få et stort selvstændigt ansvar og blive udviklet og støttet af kolleger og chef.

    Dine løn- og ansættelsesvilkår
    Du bliver ansat på relevant overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

    Som ansat hos os får du Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende insti­tutioner som ansættelsesområde.

    Du bliver ansat fra den 1. januar 2024 - eller efter aftale.

    Ønsker du yderligere oplysninger
    Du er velkommen til at kontakte leder af direktionssekretariatet Peter Johnson på telefon 4049 1385.


    Information og data

    Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

    Jobbet er oprettet på vores service den 16.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

    Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
    • Administrativ medarbejder
    • Mandag den 06. november 2023

    Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere

    Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

    Se flere statistikker her:
    Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

    Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
    8. januar 2025 574
    7. januar 2025 562
    6. januar 2025 576
    5. januar 2025 643
    4. januar 2025 642
    3. januar 2025 644
    2. januar 2025 642
    1. januar 2025 639
    31. december 2024 645
    30. december 2024 644
    29. december 2024 653
    28. december 2024 648
    27. december 2024 650
    26. december 2024 639
    25. december 2024 647
    24. december 2024 647
    23. december 2024 645
    22. december 2024 639
    21. december 2024 633
    20. december 2024 627
    19. december 2024 557
    18. december 2024 535
    17. december 2024 514
    16. december 2024 502
    15. december 2024 515
    14. december 2024 513
    13. december 2024 485
    12. december 2024 479
    11. december 2024 485
    10. december 2024 485
    9. december 2024 490