Rekrutteringsfirma

Administrationsansvarlig til stærkt indkøbsselskab for landbrug

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ansøg

Administrationsansvarlig til stærkt indkøbsselskab for landbrug

Agro Partnere A/S, Kolding

Fleksibel og alsidig administrationsansvarlig til værdiskabende indkøbsselskab.

Vil du være med til at skabe værdi og besparelser for større landbrug? Er du motiveret af godt købmandskab, tæt samarbejde og forskelligartede opgaver? Har du en baggrund inden for landbrugs- eller grovvarebranchen og lyst til en varieret hverdag i et velfungerende team? Så kan du være den administrationsansvarlige, vi søger til Agro Partnere A/S i Kolding.

Som administrationsansvarlig hos Agro Partnere varetager du en bred vifte af opgaver med direkte reference til direktøren, der også er din sparringspartner efter behov. Agro Partneres aktionærer, som også er selskabets kunder, består af større landbrug over hele landet. Du bliver ansvarlig for størstedelen af selskabets ordrebehandling og fakturering på foderområdet og for afvikling af konkrete indkøbsaftaler.

Din alsidige hverdag i et velfungerende team med tre-fire engagerede kolleger byder desuden på en bred vifte af opgaver, som bl.a. omfatter logistik og vognmandsaftaler, opdatering af indkøbsbehov, beregning og disponering af indkøb, dagligt bogholderi, afvikling af aktionærarrangementer, telefoni og generel betjening og vejledning af kunderne. Derfor er det vigtigt, at du er både fleksibel, struktureret og serviceminded, og at du trives med at arbejde selvstændigt med forskellige opgaver. Til gengæld har du direkte indflydelse og stor frihed til at løse opgaverne.

Et værdiskabende indkøbsselskab

Agro Partnere er et landsdækkende indkøbsselskab for større landbrug. Virksomhedens primære formål er at skabe værdi og besparelser for kunderne, der også udgør selskabets aktionærkreds. Udover værdiskabende indkøbsaftaler faciliterer Agro Partnere det sociale fællesskab i aktionærkredsen gennem spændende arrangementer, videndeling og projekter, der skaber yderligere fordele for aktionærerne.

Proaktiv, struktureret og selvstændig

Du har en baggrund i landbrugs-, grovvare- eller foderrådgivningsbranchen og trives med at tilrettelægge din egen hverdag. Du har god erfaring med IT på brugerniveau og behersker engelsk og tysk på forhandlingsniveau. Som person arbejder du selvstændigt og struktureret og tager ansvar for at følge dine mange forskellige opgaver helt til dørs.

Du får en afvekslende hverdag i en virksomhed med et uformelt miljø og fokus på gode arbejdsvilkår. Agro Partnere tilbyder en omfattende forsikringspakke og attraktive medarbejderrabatter via selskabets samhandelsaftaler.

Ansøgning og kontakt

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om Agro Partnere A/S

Agro Partnere A/S er et velkonsolideret indkøbsselskab, hvis basis er at foretage og koordinere indkøb for selskabets aktionærer, som består af større landbrug fordelt over hele landet. Selskabet indkøber alt fra soja, korn og landbrugsmaskiner til forsikringer og telefoni m.v.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Jobbet er oprettet på vores service den 13.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
11. januar 2025 590
10. januar 2025 601
9. januar 2025 585
8. januar 2025 574
7. januar 2025 562
6. januar 2025 576
5. januar 2025 643
4. januar 2025 642
3. januar 2025 644
2. januar 2025 642
1. januar 2025 639
31. december 2024 645
30. december 2024 644
29. december 2024 653
28. december 2024 648
27. december 2024 650
26. december 2024 639
25. december 2024 647
24. december 2024 647
23. december 2024 645
22. december 2024 639
21. december 2024 633
20. december 2024 627
19. december 2024 557
18. december 2024 535
17. december 2024 514
16. december 2024 502
15. december 2024 515
14. december 2024 513
13. december 2024 485
12. december 2024 479