Administrativ medarbejder til stabsfunktion i Center for It og Digitalisering i Direktoratet for kriminalforsorgen
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Er du struktureret, og mestrer du det store overblik? Har du erfaring med ledelsesbetjening, kalenderstyring, journaliseringssystemer og generelle administrative opgaver? Og har du lyst til at arbejde i et uformelt arbejdsmiljø med mange forskelligartede opgaver inden for it og digitalisering i kriminalforsorgen? Så er en stilling som administrativ medarbejder i Centerstaben i Center for It og Digitalisering måske noget for dig?
Som en del af Justitsministeriets koncern indgår kriminalforsorgen i straffesagskæden. Hverdag bidrager vi til, at Danmark er trygt og sikkert, ved at fuldbyrde de domme som domstolene fastsætter.
I kriminalforsorgen er vi i gang med at opbygge en stærk it-organisation, der i tæt dialog med vores kerneforretning skal sikre en effektiv, moderne og specialiseret it-understøttelse af kriminalforsorgens virksomhed og vores mange daglige brugere.
Om Centerstaben
Du vil indgå i Centerstaben, der fungerer som ledelsessekretariat for it-direktøren. Med dig ombord vil Centerstaben bestå af 4 medarbejdere og i perioder en kontorelev.
Opgaverne består bl.a. i at understøtte it-direktøren, den øvrige centerledelse og centerets medarbejdere i forhold til administrative opgaver. Vi arbejder tæt på it-direktøren og den øvrige ledelse, men har samtidig en bred samarbejdsflade med resten af Center for IT og Digitalisering og Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Du får et selvstændigt, spændende og udfordrende job med gode udviklingsmuligheder, hvor du blandt andet skal varetage følgende opgaver:
- Kalenderstyring.
- Passe den digitale centerpostkasse.
- Skriveopgaver fx nyhedsbreve, håndtering af høringer og lignende.
- Oplæring af kontorelever.
- Understøttende administrative funktioner som eksempelvis adgang- og rettighedsstyring, tidsregistrering, sikkerhedsgodkendelser, ESDH-systemer (WorkZone) samt visse personaleadministrative opgaver.
- Opgaver relateret til onboarding af nye medarbejdere.
- Håndtering af bestillinger af fx it-udstyr, mødeforplejning og lignende.
- Hotel-, rejse- og konferencehåndtering.
- Ad hoc opgaver og koordination både internt i centeret og med eksterne samarbejdspartnere.
For at opnå succes i stillingen skal du af natur være servicemindet og løsningsorienteret. Du vil skulle varetage en bred vifte af arbejdsopgaver, der har til formål at understøtte og supportere vores ledere og medarbejdere på den bedste måde.
Vi forventer, at du:
- har en relevant kontoruddannelse eller alternativt særlig erfaring inden for sekretariatsunderstøttelse.
- har bred erfaring med den administrative opgaveportefølje.
- har stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner og er vant til at arbejde systematisk og struktureret.
- har god sans for overblik, struktur og koordinering.
- har lyst til at løse opgaver i et uformelt og til tider hektisk miljø, hvor der kan være mange opgaver på samme tid.
- har gode samarbejdsevner og lyst til at skabe og vedligeholde gode relationer – både internt og eksternt.
Om os
Stillingen er placeret i it-direktørens stab. Staben er en del af Center for IT og Digitalisering, hvor vi er ca. 115 medarbejdere, der arbejder i seks enheder: Centerstaben, IT Service, Videreudvikling og Forvaltning, IT Infrastrukturudvikling, Projekter og Portefølje samt Databeskyttelse og Informationssikkerhed.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job i en stor og ambitiøs organisation i udvikling med en bred vifte af opgaver og projekter, et godt arbejdsmiljø og dedikerede, dygtige kolleger.
Du får en afvekslende arbejdsdag med en blanding af planlagte opgaver og ad hoc opgaver, der kræver hurtig omstilling og indsats. Du bliver en del af et arbejdsmiljø præget af en god omgangstone og engagerede og kompetente kolleger. Vi stiller krav til hinanden og hjælper hinanden, til vi i fælleskab er i mål med opgaven.
Vores arbejdsplads er centralt beliggende på Christianshavn, tæt på metro og Inderhavnsbroen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende HK overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men med mulighed for aftale om deltid. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansættelsesområdet er Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er indtil videre Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.
PET-sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedsleder Caroline Lillelund Lindved på telefon 61192778 eller på mail [email protected].
Ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. august 2024. Samtaler afholdes løbende.
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 2. juni 2024.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".
Jobbet er oprettet på vores service den 16.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Administrativ medarbejder
- Søndag den 02. juni 2024
Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere
Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid
Dato | Alle jobs som administrative medarbejdere |
---|---|
23. december 2024 | 645 |
22. december 2024 | 639 |
21. december 2024 | 633 |
20. december 2024 | 627 |
19. december 2024 | 557 |
18. december 2024 | 535 |
17. december 2024 | 514 |
16. december 2024 | 502 |
15. december 2024 | 515 |
14. december 2024 | 513 |
13. december 2024 | 485 |
12. december 2024 | 479 |
11. december 2024 | 485 |
10. december 2024 | 485 |
9. december 2024 | 490 |
8. december 2024 | 501 |
7. december 2024 | 506 |
6. december 2024 | 504 |
5. december 2024 | 486 |
4. december 2024 | 490 |
3. december 2024 | 476 |
2. december 2024 | 462 |
1. december 2024 | 481 |
30. november 2024 | 491 |
29. november 2024 | 480 |
28. november 2024 | 482 |
27. november 2024 | 458 |
26. november 2024 | 451 |
25. november 2024 | 454 |
24. november 2024 | 501 |
23. november 2024 | 497 |