Personlig assistent (studerende) for fuldmægtig i Jura og Rettigheder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Er du nysgerrig på at lære mere om arbejdet som sagsbehandler i Jura og Rettigheder hos Styrelsen for Patientklager?
Og lærer du bedst gennem konkrete opgaver?
Så har du chancen nu. Vi søger en studerende til at være personlig assistent for en af vores fuldmægtige.


Om styrelsen
Du bliver en del af et tværfagligt hus med cirka 230 engagerede og højtkvalificerede juridiske, sundhedsfaglige og administrative medarbejdere.

Styrelsen for Patientklager behandler klager over bl.a. undersøgelser, diagnoser og behandlinger på hospitaler, klinikker og andre behandlingssteder. Vi behandler også klager over brud på patientrettigheder og over afgørelser fra bl.a. Patienterstatningen.

Vores fornemste opgave er at bidrage til retssikkerhed og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Vi sætter derfor også en ære i, at alle parter oplever sagsbehandlingen som professionel, uvildig og transparent.

Om Jura og Rettigheder
Du vil blive en del af Jura og Rettigheder. Vi behandler klager, der vedrører en række patientrettigheder, fx kørselsgodtgørelse, tilskud til tandpleje, frit og udvidet frit sygehusvalg, udredningsretten og tilskud til behandling i udlandet. Vi behandler også klager, som vedrører sundhedspersoners tavshedspligt og aktindsigt i patientjournaler. Desuden varetager vi en række juridiske opgaver for direktionen og for hele styrelsen, fx juridisk rådgivning, lovhøringer og aktindsigt efter offentlighedsloven.

I kontoret er vi 19 jurister og 2 studerende. Vi har en sund og stærk faglig sparringskultur og en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor. Vi vægter også den sociale trivsel højt, og vi har løbende sociale arrangementer i kontoret.

Din hverdag hos os
Du skal være personlig assistent for en af vores juridiske fuldmægtige i Jura og Rettigheder. Vores fuldmægtig har et synshandicap, og du skal hjælpe hende med de dele af hendes arbejde, hvor de øvrige særlige hjælpemidler ikke kan bruges.

Opgaverne er mangeartede og kobler sig alle op på at understøtte vores fuldmægtig. Vores juridiske fuldmægtig er blandt andet ansvarlig for koordinering af dine arbejdsopgaver og arbejdstimers placering.

Opgaven deles mellem to studerende. Du vil indgå i samarbejde med den anden studerende, hvor det derfor er muligt, at I indbyrdes aftaler fordeling af timerne.

Der vil være oplæring som en del af din opstart.

Dine primære arbejdsopgaver
Du skal hovedsageligt samarbejde med vores juridiske fuldmægtig.

Vores juridiske fuldmægtige har blandt andet brug for assistance til at sikre, at alle dokumenter i sagen er tilgængelige, at læse de dokumenter op, som taleprogrammet ikke kan læse, at læse korrektur på afgørelser og hjælpe med at navigere i vores sagsbehandlingssystem. Derudover skal du stå for informationssøgning i vores elektroniske sagsbehandlingssystem.

Du skal med andre ord understøtte hendes sagsbehandling.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du skal være studerende på en videregående uddannelse og have gode danskkundskaber.

Vigtigst er det, at du har lyst til at indgå i et nært samarbejde med vores medarbejder og er nysgerrig på vores arbejdsområde og opgaverne forbundet hermed.

Derudover skal du:

  • Møde op hver gang og til tiden, da vores medarbejder er afhængig af din hjælp
  • Være god til at fange trykfejl, sprogfejl og layoutfejl
  • Være omhyggelig, kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Have flair for IT, da vi arbejder med elektronisk sagsbehandling
  • Kunne tåle og lide hunde, da vores medarbejder har en førerhund med på arbejde hver dag

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Din ugentlige arbejdstid er i gennemsnit 8-10 timer om ugen.

Ansættelsesdatoen er 15. august eller hurtigst muligt derefter.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at kontakte sektionsleder Pernille Møller Kronsgaard via vores hovednummer, tlf. 72 33 05 00.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Jobbet er oprettet på vores service den 28.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Søndag den 14. juli 2024

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. november 2024 451
25. november 2024 454
24. november 2024 501
23. november 2024 497
22. november 2024 506
21. november 2024 505
20. november 2024 519
19. november 2024 520
18. november 2024 531
17. november 2024 557
16. november 2024 564
15. november 2024 574
14. november 2024 553
13. november 2024 539
12. november 2024 540
11. november 2024 535
10. november 2024 551
9. november 2024 559
8. november 2024 529
7. november 2024 515
6. november 2024 501
5. november 2024 486
4. november 2024 465
3. november 2024 474
2. november 2024 473
1. november 2024 477
31. oktober 2024 472
30. oktober 2024 447
29. oktober 2024 442
28. oktober 2024 434
27. oktober 2024 451