Studentermedhjælper med flair for programmering til Center for Administration i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Aalborg Øst

Vi søger en teknisk og fleksibel studentermedhjælper med flair for programmering til Center for Administration i Regionshuset.

Arbejdet som studentermedhjælper
Som studentermedhjælper hos os skal du hjælpe med drift og udvikling af de digitale løsninger, der gør hverdagen i Center for Administration mere effektiv. Du vil blive medansvarlig for en række eksisterende IT-systemer og vil samtidig blive inddraget i udviklingen af nye løsninger.

Dine opgaver vil bestå af:
  • Udvikling og vedligeholdelse af webapplikationer (ASP.NET / C#).
  • Udvikling og vedligeholdelse af databaseløsning (SQL og Legacy MS Access).
  • Adhoc opgaver inden for krydsfeltet mellem IT og administration.


IT er et vigtigt arbejdsredskab i vores hverdag og mange af arbejdsgangene i Center for Administration er digitaliseret i større eller mindre grad. Flere af de systemer vi bruger, er egne udviklede og vi har brug for din hjælp til at holde disse systemer ved lige – og gøre dem endnu bedre.

Du vil også have mulighed for at blive en del af teamets øvrige opgaver og projekter inden for digitalisering og dataanalyse. Med andre ord - du får rig mulighed for arbejde med mange forskellige fagområder på en arbejdsplads, hvor engagement og initiativ bliver værdsat.

Din profil
Vi forventer, at du:
  • Læser en IT orienteret uddannelse med fokus på udvikling og programmering. Dette kunne være datavidenskab, datalogi eller softwareingeniør.
  • Er projektorienteret og med analytisk sans.
  • Sans for udvikling med fokus på slutbrugeren.
  • Du trives både med at drifte og designe og du har interesse for forretningsprocesserne.


Om Center for Administration
Du bliver tilknyttet Center for Administration som samler og professionaliserer Region Nordjyllands driftskompetencer indenfor bl.a. løn, regnskab, indkøb.

Du vil i dagligdagen blive en del af team Forretningsudvikling og Digitalisering, som er en tværgående funktion, der understøtter Løn og Personale, Regnskab, Indkøb og de øvrige driftsenheder. I teamet er der i forvejen ansat to studentermedhjælpere, som har fokus på den daglige administration – hvor din rolle vil blive at supplere disse med teknisk indsigt og viden.

Vi tilbyder
Som en del af vores velfungerende team, får du fleksible arbejdsvilkår og gode muligheder for selv at planlægge din arbejdsdag. Til gengæld forventer vi, at du er proaktiv, ambitiøs og selv kan tilrettelægge og gennemføre dine opgaver.

Vi har en åben og uhøjtidelig omgangstone og vi arbejder ofte i små teams omkring opgaverne. På den måde sikrer vi, at de rigtige kompetencer kommer i spil og at opgaverne bliver løst professionelt på et højt fagligt niveau.

Få mere at vide
Vil du vide mere om jobbet som studentermedhjælper hos os, kan du kontakte Specialkonsulent Andreas Bjørn på tlf. 4118 1509 og Controller Astrid Bjerregaard Møller-Madsen på tlf. 2938 3287.

Du kan også besøge vores hjemmeside , hvor du under organisationsbeskrivelse kan læse mere om Center for Administration og Region Nordjylland i øvrigt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem forhandlingsberettiget organisation og Danske Regioner. Det forventes, at arbejdstiden er 12 timer pr. uge.

Ansøgning
Ansøgningen sendes via nedenstående link senest den 7. oktober 2022.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag d. 11. oktober 2022. Vi forventer opstart i jobbet som studentermedhjælper hurtigst muligt.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Aalborg Øst
  • Fredag den 07. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Aalborg Øst over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1