Vikarstilling: Barselsvikariat som Sekretær i Den Præhospitale Virksomhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Aalborg

Har du lyst til et udfordrende job tæt på ledelsen og med en stor kontaktflade til ambulancetjenesten? Brænder du for at yde hurtig hjælp til dine kollegaer når behovet opstår og tør du springe ud i ukendte opgaver med oprejst pande? Så kunne det sagtens være dig vi søger i et barselsvikariat i Den Præhospitale Virksomhed.

Den Præhospitale Virksomhed er en del af Region Nordjylland, og er ansvarlig for det Præhospitale område i regionen. Det vil sige, at vi står for ambulancedrift, akutlægebiler, Paramediciner- og akutbiler, akutlægehelikopter, sundhedsfaglig visitation via 1-1-2 opkald og sundhedsberedskabet i tilfælde af større ulykker og hændelser.

Fra 1. april 2022 vækstede vi markant idet Region Nordjylland hjemtog dele af driften af ambulancetjenesten og den liggende patienttransport i Region Nordjylland. Det betyder blandt andet, at vi har øget antallet af kolleger med ca. 250 M/K i ambulancetjenesten og den liggende patienttransport. Bilparken er øget med 51 køretøjer i form af ambulancer og lignende transport, drift af 13 ambulancebaser og hvad der ellers hører til drift af en ambulancetjeneste og liggende patienttransport.

Så du vil blive ansat i en virksomhed som har været og stadig er i eksplosiv vækst. Derfor er det vigtigt at du kan have mange bolde i luften, men samtidig formå at gribe dem alle på de rette tidspunkter.
Du vil indgå i et team af tre sekretærer, hvoraf i hver især har hvert jeres område, men hvor der tages over for hinanden i pressede perioder eller ved ferie.

Som sekretær skal du varetage mange forskelligartede opgaver, herunder:
  • Elevhåndtering – bl.a. oprettelse af uddannelsesaftaler og kontakt til skolen
  • Understøtte ledelsen i Den Præhospitale Virksomhed – Enhedschef og Områdeledere for ambulancetjenesten
  • Superbruger/ressourceperson på platformen Assign – vores kommunikation med ambulancedriften.
  • Samarbejde med det øvrige sekretariat i Den Præhospitale Virksomhed ift. opgaver relateret til Økonomistyring, herunder fakturering, bogføring og lignende
  • Indkøb af varer til huset, baserne og ambulancedriften
  • Varetagelse af alt telefoni og bredbånd i form af simkort i Telenors selvbetjening ”OneScreen Business”
  • Opgaver i forbindelse med nyansættelser, fratrædelser eller ændringer ved medarbejdere
  • Selvstændig varetagelse af tøjbestilling til ambulancepersonale, liggende patienttransport og paramedicinere
  • Opgaver relateret til personalenet for hele Den Præhospitale Virksomhed
  • Pasning af hovedtelefon og hovedpostkasser – i fællesskab med sekretariatet
  • Øvrige ad hoc-opgaver med mulighed for at sætte sig eget præg i henhold til kompetencer

Vi forventer, at du:
  • Har en kontoruddannelse og gerne et par års erfaring med baggrund i kommunalt/regionalt regi
  • Er god til at finde løsninger og omsætte dem i praksis – også når det går stærkt
  • Evner at sætte sig ind i opgaver og programmer som du ikke før har prøvet
  • Er serviceminded og god til at vejlede andre
  • Er god til at kommunikere i både skrift og tale
  • Er initiativrig, effektiv og arbejder professionelt og systematisk med dine opgaver
  • Er en holdspiller, der trives i et miljø hvor det kollegiale fællesskab prioriteres og hvor gensidigt samarbejde, er en naturlig del af hverdagen
  • Trives i en omskiftelig hverdag med både korte og lange deadlines
  • Er rutineret bruger af Office-pakken og har kendskab til ØS indsigt

Vi tilbyder:
  • Et afvekslende og spændende barselsvikariat med stort ansvar
  • Fleksibilitet og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
  • Sparring ift. opgaver og udfordringer
  • Tæt samarbejde med kollegaer og ledelsen i Den Præhospitale Virksomhed
  • En arbejdsplads med gode arbejdsvilkår, hvor trivsel og godt kollegaskab vægtes højt

Hvem er vi?
I administrationen, hvor du skal sidde, er vi pr. 1. juni 2022 17 medarbejdere, udover ledelsen. Vi har en blandet faglig baggrund med bl.a. sundhedsfaglige og samfundsvidenskabelige kompetencer. Vi har fokus på at understøtte vores dygtige sundhedsprofessionelle medarbejdere i deres arbejde i helheden og detaljen. Kort sagt er vi her for at redde liv, direkte og indirekte, døgnet rundt, året rundt.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi insisterer på, at holdånd, humor, ordentlighed, professionalisme og stramme deadlines skal gå hånd i hånd.

Læs mere om os her:

Om stillingen og ansættelsesproces
Stillingen opslås som en tidsbegrænset stilling. Der er ansøgningsfrist den 12. august 2022.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 34. Vi sigter efter ansættelse pr. 1. oktober 2022.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem regionen og den forhandlingsberettigede organisation (HK).

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til enhedschef Kenneth Lübcke: Tlf. 21498015 e-mail .

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg

Jobbet er oprettet på vores service den 1.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Aalborg
  • Fredag den 12. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Aalborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Aalborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere i Aalborg.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Aalborg over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. december 2024 29
22. december 2024 29
21. december 2024 26
20. december 2024 26
19. december 2024 21
18. december 2024 18
17. december 2024 19
16. december 2024 18
15. december 2024 19
14. december 2024 19
13. december 2024 14
12. december 2024 14
11. december 2024 17
10. december 2024 14
9. december 2024 15
8. december 2024 15
7. december 2024 15
6. december 2024 15
5. december 2024 18
4. december 2024 18
3. december 2024 17
2. december 2024 17
1. december 2024 19
30. november 2024 16
29. november 2024 16
28. november 2024 15
27. november 2024 13
26. november 2024 15
25. november 2024 14
24. november 2024 17
23. november 2024 17

Værd at vide når du søger job som administrativ medarbejder i Aalborg

Drømmer du om at bo og arbejde i en pulserende by med charme og historie? Så kigger du måske mod Aalborg, også kendt som "Nordens Paris". Med et blomstrende erhvervsliv, en levende kulturscene og en fantastisk beliggenhed ved Limfjorden, er Aalborg et attraktivt sted for jobjagten.

Aalborgs erhvervsliv byder på en spændende blanding af tradition og innovation, hvilket afspejles i de største beskæftigelsessektorer. Mens byens maritime historie stadig spiller en vigtig rolle, er der sket en markant udvikling inden for andre områder. Lad os tage et kig på de største arbejdspladser i "Nordens Paris":

Aalborg byder på en række smarte transportløsninger, der gør det nemt og bekvemt at komme rundt i byen og omegnen, uanset om du er til bus, tog, cykel, bil eller alternative former for mobilitet.

At flytte til et nyt sted på grund af et job kræver forberedelse, og Aalborg er ingen undtagelse.

Bydele i Aalborg 

Aalborg består af en række unikke kvarterer, hver med sin egen charme og atmosfære. Din boligvalg kan i den grad påvirke din jobjagt, så lad os dykke ned i de forskellige bydele og se, hvordan de kan understøtte dine karrieredrømme:

Centrum: Aalborgs pulserende hjerte med butikker, caféer, restauranter og kulturinstitutioner. Her finder du store virksomheder inden for service, handel, finans og administration. Boligpriserne er højere, men netværksmulighederne er mange.

Øgadekvarteret: Et kreativt og trendy område med små butikker, barer og spillesteder. Tiltrækker unge, kreative erhverv og iværksættere. Lejlighederne er ofte mindre, men stemningen er energisk.

Vestbyen: Boligkvarter med god plads til familier og pendlerafstand til erhvervsområderne i Nørresundby. Her finder du virksomheder inden for industri, logistik og transport. Roligt miljø med gode grønne områder.

Østerbro: Et hyggeligt og historisk kvarter med smukke villaer og lejligheder. Her bor mange akademikere og ansatte på Aalborg Universitet. God balance mellem byliv og ro.

Nørresundby: Aalborgs industrielle nabo med store virksomheder inden for energi, teknologi og vindmølleproduktion. Lavere boligpriser end Aalborg centrum, men god infrastruktur.

Sydbyen: Et upcoming område med renoverede industrilokaler og nye boligbyggerier. Tiltrækker innovative virksomheder og kreative iværksættere. Flot udsigt mod Limfjorden og god adgang til motorvej.

Mere information om Aalborg 

Hvis du er på udkig efter et job i Aalborg, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan jobmarkedet fungerer, og hvor i byen du vil arbejde og bo. Vi har samlet en guide med alle relevante oplysninger om Aalborg, så du kan få et samlet overblik. Læs mere om Aalborg i denne guide: Din guide til jobjagt i Aalborg: "Nordens Paris" venter på dig!