Kontrolmedarbejder til SIRI – vær med til at sikre at betingelserne for praktikkantopholdstilladelser i Danmark overh...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

”En arbejdsplads med frihed til at være selvtilrettelæggende, og hvor der er en god balance imellem udgående kontrolbesøg med borgerkontakt og administrative opgaver foran computeren, som kan løses hjemmefra”.

Sådan beskriver din kommende kollega Johan sit job som kontrolmedarbejder hos os. Er fleksibilitet og en varierende arbejdsdag også noget, du vægter? Så bliv kontrolmedarbejder til udgående kontrolbesøg med praktikantopholdstilladelser inden for bl.a. landbrug og gartneri i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af kontoret Kontrol, der pt. består af 17 medarbejdere. Vi har ansvaret for SIRIs tværgående kontrolarbejde og fører kontrol med om betingelser for opholds- og arbejdstilladelser løbende bliver overholdt, fx via registersamkøring med bl.a. indkomstregisteret og udgående kontrolbesøg.

Du får sammen – med den anden kontrolmedarbejder Johan – ansvaret for at deltage i og planlægge udgående kontrolbesøg med praktikopholdelser indenfor bl.a. landbrug og gartneri.

Din hverdag vil dels være på landevejene i Jylland og på Fyn med kontrolbesøg og dels ved et skrivebord. Du vil få mulighed for at arbejde hjemmefra eller på SIRIs adresse i Aarhus. Dertil vil der være enkelte arbejdsdage i andre dele af landet, herunder i Valby på SIRIs hovedkontor.

Læs mere om os her.

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil primært være at deltage i og planlægge udgående kontrolbesøg, hvor du skal tale med praktikanter og praktikværter for at undersøge om betingelserne for en praktikanttilladelse overholdes. Kontrolbesøgene udføres sammen med Jordbrugets Uddannelser.

Dertil kan du få arbejdsopgaver inden for SIRIs kontrolområde i øvrigt, fx:

  • udgående kontrol på erhvervsområdet
  • aktioner i forbindelse med tværgående myndighedssamarbejde, fx Social Dumping-aktioner, hvor vi hjælper politiet med at afklare om antrufne udlændinge har fornøden opholds- og arbejdstilladelse i Danmark
  • øvrige sagsbehandlingsopgaver

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er underordnet. Det vigtigste er, at du kan lide at møde vores brugere ansigt til ansigt, og at du kan gøre dette både med myndighed og respekt for praktikstedet og den enkelte udlænding.

Du har gerne relevant erhvervserfaring f.eks. med udgående kontrolbesøg for en offentlig myndighed eller lignende tilsynsarbejde.

Derudover forventer vi, at du:

  • kan håndtere pressede situationer, være dialogorienteret og konfliktnedtrappende
  • er god til at samarbejde med kolleger og interessenter med forskellig faglighed
  • arbejder effektivt og målrettet
  • er indstillet på mange dage på landevejene – nogle gange uden for normal arbejdstid
  • har gode engelskkompetencer og er i stand til at arbejde på engelsk
  • har kørekort til personbil

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • forvaltningsret
  • udlændingeret
  • retssikkerhedsloven (tvangsindsgreb mv.)
  • elektronisk sagsbehandling

Det får du hos os
Vi er kendetegnet ved at være et stort fællesskab, hvor faglighed og kvalitet er i fokus, og hvor der ikke er langt fra piccolinen til direktøren. Vores hverdag er præget af stor bevågenhed fra både den politiske verden, medierne og erhvervslivet. Alt dette får du lejlighed til at opleve indefra.

Vi er en styrelse med i alt mere end 450 kollegaer fordelt på 7 lokationer i Danmark. Vi samarbejder på tværs og formår at balancere arbejde og privatliv.

Du vil indgå i et grundigt oplæringsforløb, ligesom du altid vil have mulighed for at spørge en af dine dygtige kollegaer, når du har spørgsmål. Vi er optaget af, at du udvikler dig fagligt og personligt, og at du er glad for dit arbejde og dine kolleger.

Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Anne Thorsen på e-mail [email protected] eller tlf. 72 14 25 25 eller chefkonsulent Sally Nadeen El Khoury Müller på e-mail [email protected] eller tlf. 72 14 25 81.

Bemærk at vi holder virksomhedslukket fra og med den 23. december 2023 til og med den 1. januar 2024, hvorfor vi ikke kan kontaktes i denne periode.

Kom og bliv en del af SIRI
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 10. januar 2024.

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 17. januar 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at vagetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Århus C
  • Onsdag den 10. januar 2024

Lignende jobs

  • Mødebooker/Account Manager

    Vi tilbyder en enestående mulighed for dig, der vil tage ejerskab over din karriere og arbejde målrettet mod at blive Key Account Manager, hvor du selv booker og afholder møder via Microsoft Teams..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Dentsu Aarhus søger en Office Assistant til 10-15 ...

    Job Description:Vi har travlt i receptionen hos dentsu i Aarhus, og derfor søger vi nu en ny Office Assistant, der har let til smil, og som altid står klar med en hjælpende hånd. Som Office Ass..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Sekretariatsleder til brancheforeningen Vinduesind...

    Sekretariatsleder til brancheforeningen Vinduesindustrien - Dansk IndustriHar du en stærk kombination af teknisk forståelse, gode kommunikationsevner og erfaring fra en politisk styret organi..
    • Administrativ medarbejder
    • Risskov
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Århus C

    Er du klar til at indtage en central rolle og levere enestående support? Har du erfaring med ordrebehandling, og trives du med mangeartede opgaver? Og har du samtidig erfaring med SAP? Så er det må..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus C
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Århus C over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. november 2024 7
25. november 2024 7
24. november 2024 8
23. november 2024 8
22. november 2024 8
21. november 2024 7
20. november 2024 8
19. november 2024 8
18. november 2024 8
17. november 2024 8
16. november 2024 8
15. november 2024 7
14. november 2024 6
13. november 2024 5
12. november 2024 5
11. november 2024 5
10. november 2024 6
9. november 2024 6
8. november 2024 6
7. november 2024 5
6. november 2024 3
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 5