[xxxxx] søger en personlig assistent til VIAs øverste ledelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

Har du lyst til en alsidig og betroet stilling, hvor du understøtter VIAs topledelse gennem bl.a. koordinering, planlægning og projektsupport?

Er du proaktiv, har du både det forkromede overblik i store projekter og opmærksomheden på de afgørende små detaljer, som sikrer høj oplevet kvalitet i den daglige direktionssupport?

Er du klar til at indgå i en stabsafdeling, hvor vi vægter høj faglighed, godt samarbejde og en opgaveløsning i stærke fagfællesskaber – så er stillingen som personlig assistent (PA) i afdelingen Stab, strategi og politisk analyse (STP) måske noget for dig.

Vi søger en ny kollega til primær ledelsesunderstøttelse af VIAs direktør for Efter- og videreuddannelse og digitalisering. Opgaverne som PA løser du i et tæt samarbejde med direktørens direktionspartner (chefkonsulent), ligesom du vil have et dagligt samarbejde ind i afdelingens PA-team for den samlede direktion.

I din dagligdag vil du få ansvar for koordinering og daglig administrativ support for direktøren, ligesom du deltager i planlægning og afvikling af direktørens strategiske udviklingsprojekter og større arrangementer i organisationen på ledelsesniveau.

Som et andet centralt opgavefelt vil du også varetage funktionen som afdelingssekretær for STP, hvor du i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen (leder og stabschef) får et særligt ansvar for afdelingens møder, arrangementer og generelle videreudvikling. Endelig vil du i mindre omfang varetage opgaver relateret til en funktion som PA for stabschefen.

Eksempler på dine arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af præsentationer, notater og andet sagsmateriale til direktøren
  • Sekretariatsbetjening af chefgruppe samt strategiske arbejdsgrupper
  • Planlægning/koordinering og support af udviklingsprojekter, workshops og større arrangementer
  • Kalenderstyring og håndtering af bilag samt deltagelse i koordination for møder i VIAs topledelse.

Din baggrund og tilgang

STP har en åben tilgang til kompetencer, og der er mange veje ind i denne stilling. Du kan have en kontorfaglig, en professionsfaglig eller en akademisk uddannelse med dig, ligesom din relevante arbejdserfaring kan være samlet inden for forskellige typer af topledelsesunderstøttelse. Det centrale for os er din erfaring med at arbejde betroet og tæt på en travl topledelse i en stor og kompleks organisation – både gennem dit daglige administrative overblik som via din deltagelse i strategisk afgørende projekter for direktionen.

Du er stærk i både dine relationelle som faglige kompetencer, og du har nemt ved at samarbejde med de kolleger omkring dig, som du skal finde konkrete løsninger sammen med. Du er struktureret, fagligt stærk, og du har et stadigt fokus på at samle op og få opgaver og aftaler fulgt til dørs. Du formulerer dig tydeligt og præcist på dansk og engelsk, og du sætter højt at være proaktiv og tænke med i forhold til dine samarbejdspartnere.

Vi tilbyder

STP bistår som central stabsenhed VIAs bestyrelse, direktion og organisation med rådgivning, administrativ understøttelse samt planlægning og afvikling af organisationens tværgående strategiske processer. Vi er i alt godt 20 medarbejdere og 2 ledere, der i det daglige samarbejder på tværs af afdelingen og ud i den øvrige organisation såvel som i relation til VIAs omverden. Medarbejdere i STP arbejder fleksibelt og med god mulighed for individuel opgavetilrettelæggelse under hensyn til den enkelte opgaves forudsætninger og prioritet samt den enkeltes præferencer.

Ved at blive en del af VIA træder du ind på en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med dygtige og samarbejdsorienterede kolleger. Der er højt til loftet og mange muligheder, herunder også gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer/uge) med forventet tiltrædelse den 1. maj 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Vi har ansøgningsfrist på stillingen mandag den 20. marts kl. 12, og vi forventer at afholde 1. samtalerunde onsdag den 22. marts og 2. samtalerunde onsdag den 29. marts.

Dit hovedarbejdssted bliver VIAs campus Aarhus N. VIA har campusser i otte byer i Region Midtjylland, så vi forventer i forhold til din opgaveløsning, at du har kørekort og egen bil.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Katrine Berke (T: 8755 0584, M.: [email protected]) eller stabschef Lars Chr. Pedersen (T.: 8755 3968, M.: [email protected])

Om VIA University College

VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. pædagoger, lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn.

VIA tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse, lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.

VIA i runde tal: 20.000 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 20.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i regionen. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik.

Læs mere om os på www.via.dk.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Århus N

Lignende jobs

  • Mødebooker/Account Manager

    Vi tilbyder en enestående mulighed for dig, der vil tage ejerskab over din karriere og arbejde målrettet mod at blive Key Account Manager, hvor du selv booker og afholder møder via Microsoft Teams..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Sekretariatsleder til brancheforeningen Vinduesind...

    Sekretariatsleder til brancheforeningen Vinduesindustrien - Dansk IndustriHar du en stærk kombination af teknisk forståelse, gode kommunikationsevner og erfaring fra en politisk styret organi..
    • Administrativ medarbejder
    • Risskov
    Få mere info
  • Handelselev med speciale i reservedele og logistik

    Drømmer du om en karriere i en branche i rivende udvikling, hvor din rolle bliver central og vigtig? Hos [xxxxx] får du chancen for at arbejde med indkøb, logistik og ekspedition – vigtige k..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus C
    Få mere info
  • System- og ledelseskonsulent til Professionshøjsko...

    Trives du i en stilling, hvor du har kontakt med mange personer, men samtidig arbejder selvstændigt i hverdagen? Interesserer du dig for uddannelsessektoren og har blik for, hvad der er vigtigt, nå..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Århus N over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
5. januar 2025 4
4. januar 2025 4
3. januar 2025 3
2. januar 2025 4
1. januar 2025 4
31. december 2024 4
30. december 2024 6
29. december 2024 6
28. december 2024 6
27. december 2024 6
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 3
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2