Brænder du for administration og har et stærkt servicegen - Ballerup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Vi får flere og flere kollegaer, og vi har brug for dig!

I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har vi travlt i Administrationselementet, så trives du med administrative opgaver og kan du gribe de opgaver der falder din vej, så skynd dig at sende en ansøgning.

Om os

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (dagligt kaldet FMI) indkøber og forsyner materiel til vores danske soldater, fra kampvogne, skibe, jagerfly til støvler og sokker.
Du vil blive en del af en stor styrelse på 1.900 medarbejdere.

Denne stilling er placeret i Administrationselementet som består af 15 engagerede medarbejdere. Vi er blandt andet ansvarlige for forvaltning af arbejdstid, kursusadministration, onboarding, kontorelever og ledelsesrapportering.
Vi udfører administrativ støtte til chefer og medarbejdere, og har et højt serviceniveau af organisationen.

Du vil få arbejdsplads i Ballerup, hvor vi alle sidder i storrumskontorer. Vi har ofte travlt og arbejder med deadlines, men vi er gode til at passe på hinanden og der er sjældent en dag uden grin.

Om stillingen

I stillingen som administrativ medarbejder hos os, vil din primære opgave være onboarding/offboarding, som indebærer sagsbehandling af nye medarbejdere - og af medarbejdere der stopper, så vi tilsikrer at alle får den bedste start som ny medarbejder i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt den bedste afvikling.

Du vil blandt andet blive ansvarlig for udvikling, processer og vedligeholdelse af vores system Remedy, som håndterer til- og afgange. Derudover vil statistik og controlling være en del af dine arbejdsopgaver.

I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har vi en del kontorelever. Derfor vil du sammen med dine kollegaer skulle sørge for, at vores elever i Administrationselementet bliver oplært jf. deres uddannelsesplan.

Herudover skal du aktivt yde støtte til resten af organisationen, og medvirke til at understøtte den mangeartede opgaveløsning som Administrationselementet varetager.

Om dig

Du har en kontoruddannelse og meget gerne tidligere erfaring med administrative opgaver.
Du er rutineret bruger af SAP og Office pakken. Hvis du tidligere har arbejdet med onboarding vil det være en fordel, men det er ikke et krav. Derudover har du flair for at oplære kontorelever og du er god til engelsk både mundtligt og skriftligt.

Som person er du meget servicemindet, fleksibel og positiv overfor nye udfordringer og opgaver. Du arbejder målrettet, struktureret og påtager dig selvstændigt ansvar for resultater og deadlines.

Du kan fastholde overblikket i en travl hverdag, trives med at arbejde tæt med mange forskellige mennesker og du kan kommunikere ubesværet på alle niveauer.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er 26.020,50 kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte lederen af Administrationselementet Dorte Eibye på 7281 5981.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Julie Manthey Palmquist på telefon 7281 9159.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 15. marts 2020. Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning.

Tiltrædelsesdato den 1. maj 2020 eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI hører under Forsvarsministeriet, og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Ballerup
  • Søndag den 15. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
8. januar 2025 10
7. januar 2025 9
6. januar 2025 15
5. januar 2025 19
4. januar 2025 19
3. januar 2025 19
2. januar 2025 19
1. januar 2025 20
31. december 2024 22
30. december 2024 22
29. december 2024 22
28. december 2024 22
27. december 2024 22
26. december 2024 22
25. december 2024 22
24. december 2024 22
23. december 2024 21
22. december 2024 20
21. december 2024 18
20. december 2024 16
19. december 2024 12
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 12
15. december 2024 13
14. december 2024 14
13. december 2024 11
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9