Provstisekretær søges til Ballerup-Furesø provsti, Helsingør Stift

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

(Genopslag)
Provstisekretær søges til Ballerup-Furesø provsti, Helsingør Stift


Finder du glæde ved at arbejde dig ud i krogene af forvaltningslovgivningen, er du serviceminded og kan du overskue et driftsregnskab, så er det dig som vi har brug for i Ballerup-Furesø provsti.

Kan du have flere bolde i luften, holde hovedet koldt og skelne mellem vigtigt og haster, vil du komme til at trives hos os, hvor vi arbejder på højtryk for at skabe de bedst mulige rammer for de præster, menighedsråd og ansatte, der har ansvar for kirkens liv og vækst i Ballerup og Furesø kommuner.

Stillingen er en fuldtidsstilling med fleksible arbejdstider og stor frihed til at tilrettelægge opgaverne i samarbejde med provsten, der er din nærmeste leder.

Som en del af Folkekirkens forvaltning, indgår du i netværk og samarbejder på tværs af stifter og provstier, og du tilbydes løbende relevant efteruddannelse.

Lidt om dig

Du har erfaring med arbejde inden for offentlig administration eller anden relevant uddannelsesbaggrund.

Du har kendskab til elektronisk journalisering, rammerne for offentlig forvaltning og juridisk tankegang.

Du har interesse for økonomi, kan læse et regnskab, forstå statistiske modeller og arbejde i Excel.

Du formulerer dig klart og præcist i både skrift og tale, og sætter en ære i at udtrykke dig venligt og imødekommende.

Du kan planlægge og strukturere dit arbejde selvstændigt, er serviceminded og god til at samarbejde.

Og så har du lyst til at arbejde for at styrke og udvikle rammerne for folkekirkens liv og vækst.

Lidt om dine opgaver

  • Du skal fungere som administrationssekretær for provst og provstiudvalg – forberede møder, føre referater og udarbejde materiale, der kan understøtte provstens og provstiudvalgets sagsbehandling og tilsynsopgaver.

  • Du skal holde dig ajour med regler og love indenfor folkekirkens lovgivning, offentlig forvaltning og ansættelsesret.

  • Du skal journalisere sager i Kirkeministeriets F2 system, - et produktionssystem til offentlig forvaltning.
  • Du skal fungere som daglige sparringspartner for provsten og udarbejde materiale, der kan understøtte provstens arbejdsopgaver.

  • Du skal holde styr på provstiudvalgskassen i samarbejde med Kirkeadministration, og kunne arbejde i kirkeministeriets regnskabssystem,

  • Du skal administrere præsternes kørselsgodtgørelse og fraværsregistrering.

  • Du skal rådgive og vejlede menighedsråd og præster om alt lige fra ferieregler til kirkegårdstakster.

Lidt om os

Ballerup-Furesø provsti dækker Ballerup og Furesø kommuner med i alt 11 kirker, 26 præster og 7 menighedsråd. Sognene har erfarne menighedsråd, en god lokal styring samt engagerede præster og ansatte.

Stillingen er en fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstid og et antal møder uden for normal arbejdstid.

Arbejdspladsen ligger på Hold-an Vej 12,1 i Ballerup, og består af to kontorer og et mødelokale.

Provstisekretæren ansættes af provstiudvalget. I forbindelse med ansættelsen kommer du på provstisekretæruddannelse arrangeret i samarbejde med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Ansættelsen vil være omfattet af gældende overenskomst for det statslige område med indplacering i løngruppe 3, sats 4 svarende til en årlig grundløn på kr. 428.446 i nutidskroner. Pensionsbidrag i henhold til overenskomst. Provstiudvalget er indstillet på at forhandle relevante tillæg efter kvalifikationer eller uddannelse.

Tiltrædelse: 1. juni 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: 3.5. 2024 kl. 12.00.

Ansøgning med CV, relevante bilag samt henvisning til referencer sendes elektronisk til Ballerup-Furesø provstiudvalg att. provstiudvalgsformand Michael Kornerup, e-mail: [email protected]

Vi afholder løbende samtaler og tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget med i betragtning.

Kontakt:

Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte provst Rebecca Rudd, [email protected] / 26240827.

________________________________________________________________________________________________


Målsætninger for Ballerup-Furesø Provstiudvalg 2024
Ballerup-Furesø Provstiudvalg ønsker gennem tilsyn, vejledning og udvikling at sikre gode rammer om forkyndelsen af evangeliet i ord og handling i Ballerup-Furesø provsti.
Provstiudvalget vil i budgetåret 2024 arbejde med følgende 4 målsætningsområder:

• Tilsyn og vejledning
• Kirkens liv og vækst
• Grøn omstilling
• Arbejdsforhold

Tilsyn og vejledning:
Provstiudvalget arbejder løbende på at være i god kontakt og dialog med provstiets menighedsråd, fx i forbindelse med de årlige budgetprocesser, men også i forhold til de lovpligtige tilsynsopgaver og i forbindelse hermed at vejlede om administrative opgaver, byggesager, økonomi mv. Provstiudvalget vil i det kommende år arbejde for at understøtte tydelige forventninger og gennemsigtighed, bl.a. ved i referater og følgebreve at uddybe og begrunde afgørelser truffet af provstiudvalget, samt arbejde for at styrke kontakten og samarbejdet mellem provstiudvalg og menighedsråd gennem erfa-grupper, ad hoc møder og anvendelse af materialet Det gode samarbejde.

Kirkens liv og vækst:
Provstiudvalget ønsker at arbejde for kirkens liv og vækst, ved at understøtte Helsingør Stifts fire fokusområder: dåb, nye tilflyttere, mobile menigheder og særlige målgrupper. Dette skal ske ved dels at sørge for at både præster, ansatte og menighedsråd har de bedst mulige vilkår for at skabe gode rammer om kirkens forkyndende arbejde, dels ved understøttelse af skoletjenestens arbejde, udviklingsprojekter på tværs af sognene og samarbejde med kommunerne og andre aktører.

Grøn omstilling:
Provstiudvalget vil inspirere, vejlede og understøtte menighedsrådene i provstiet til klimavenlige tiltag og herunder prioritere at tildele drifts- og anlægsmidler til tiltag, der fremmer den grønne omstilling.

Arbejdsforhold:
Provstiudvalget vil arbejde på at fremme et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel sognene som for medarbejdere på provstikontoret. I tilknytning hertil vil provstiudvalget inspirere sognene til at anvende de værktøjer, der er udarbejdet for at understøtte det gode og respektfulde samarbejde på arbejdspladsen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Ballerup
  • Fredag den 03. maj 2024

Lignende jobs

  • Byggesagsbehandlere søges– er du klar til alsidige...

    Fri kontakt
    Dit job – alsidighed og faglig fordybelse. I Greve bliver du en del af et velfungerende byggesagsteam, der arbejder med en bred palet af opgaver. Du får mulighed for at arbejde med både større erhvervssager, landzone og mere klassiske byggesager som fx enfamiliehuse.
    • Administrativ medarbejder
    • Greve
    Få mere info
  • Er du vores nye administrative medarbejder og kan ...

    Vi søger en medarbejder til diverse opgaver på kontoret indenfor elektronisk vagtplanlægning, kommunikation med kunder, samarbejdspartnere og øvrige medarbejdere samt mindre kontrol- og rengøringso..
    • Administrativ medarbejder
    • Ishøj
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder

    Administrativ medarbejder med flair for IT og tal til [xxxxx] i GentofteKan du holde styr på vores administration og få hverdagens praktik til at glide? Vi har brug for di..
    • Administrativ medarbejder
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Ambitiøse administrationselever søges til spændend...

    Ambitiøse administrationselever søges til spændende elevpladser Leder du efter en elevplads, hvor du selv kan være med til at præge din uddannelse og udvikle dig fagligt og socialt? Søger du en .
    • Administrativ medarbejder
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
9. januar 2025 11
8. januar 2025 10
7. januar 2025 9
6. januar 2025 15
5. januar 2025 19
4. januar 2025 19
3. januar 2025 19
2. januar 2025 19
1. januar 2025 20
31. december 2024 22
30. december 2024 22
29. december 2024 22
28. december 2024 22
27. december 2024 22
26. december 2024 22
25. december 2024 22
24. december 2024 22
23. december 2024 21
22. december 2024 20
21. december 2024 18
20. december 2024 16
19. december 2024 12
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 12
15. december 2024 13
14. december 2024 14
13. december 2024 11
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9