Sagsbehandlere til Persondatas virtuelle enhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Vil du være med til at skabe fundamentet for finansieringen af det danske velfærdssamfund? Og trives du i en myndighedsrolle, hvor du bl.a. med tillidsbaseret dialog og faglighed er med til at sikre, at borgerne betaler den korrekte skat til tiden? Så er du måske vores nye kollega i Persondata?

Højt specialiserede medarbejdere, vil du være en del af vores team?
I Persondata har vi ansvaret for at understøtte korrekte indberetninger fra tredjepart til brug for Skattestyrelsens digitale processer, som fx årsopgørelsen, samt at bidrage til den løbende udvikling af en effektiv administration på personområdet. Konkret arbejder vi med driftsopgaver, service og kontrol inden for eKapital, eIndkomst og PAL/PAF.

Medarbejdere til enheden Persondata 7 - eKapitalområdet
eKapital modtager årligt mere end 130 mio. indberetninger om tredjepartsdata fra pengeinstitutter, pensionsselskaber og fagforeninger. Fremadrettet vil enheden også være involveret i modtagelse af data fra deleøkonomiske platforme. Skattestyrelsen bruger de modtagne data bl.a. til at udstille i borgerens TastSelv og samtidig understøtter data afregningen af personskat. eKapitalområdet understøtter derudover Skattestyrelsens udveksling af data til udlandet.

Du vil blive en del af en enhed på omkring 25 medarbejdere, som er meget engagerede i deres arbejde og for hvem det gode kollegaskab er en selvfølgelighed. Opgaverne på eKapitalområdet spænder vidt – fra blankethåndtering til at understøtte udvikling af nye systemer. Opgavesammensætningen betyder, at eKapital har et tæt samarbejde med den øvrige del af Skattestyrelsen.

Som medarbejder i eKapital skal du yde support til de virksomheder, der skal indberette tredjepartsdata til Skattestyrelsen. Supporten sker både telefonisk og skriftligt. Vi håndterer spørgsmål af såvel teknisk karakter som spørgsmål omhandlende indberetningspligter.

Vi har fokus på, at spørgsmålene fra vores indberettere kan give os ny viden til, hvordan vi på forkant kan understøtte deres del af opgaven.

Hvis du vil vide mere om eKapital, kan du se nærmere på www.skat.dk/eKapital, som er vores vindue til indberetterne.

Stor faglighed og flair for tekst og tal
Vi søger medarbejdere, som bidrager til, at fællesskabet når sit mål. Du ser værdien i at samarbejde både internt i enheden og på tværs i organisationen. Derudover har du interesse i / evnerne til at kaste dig over nye områder og er god til at sætte dig ind i nye som gamle bekendtgørelser. Dertil kan du gennemskue hvordan ny lovgivning påvirker vores arbejdsopgaver, ikke alene ved indsigt i den materielle del, men på sigt også hvordan den vil påvirke vores administrative opgaver.

Du har flair for at se på tal med analytiske øjne og er interesseret i at jonglere med bl.a. regneark, når der er brug for det. Samtidig er du god til at formulere dig i skrift og tale, såvel på dansk som på engelsk.

Vi forestiller os, at du for eksempel har erfaring fra den finansielle sektor eller revisorbranchen. Din uddannelsesmæssig baggrund kan være cand.merc.(jur.), HD (R), diplomuddannelse, finansøkonom eller professionsbachelor med fokus på administrative, økonomiske og/eller juridiske områder.

Som person forestiller vi os, at du er serviceminded og løsningsorienteret, og at du samtidig er tydelig i din kommunikation i forhold til såvel kunder som kolleger.

Persondata 7 – en virtuel enhed
Persondata 7 er en virtuel enhed, foreløbig som et pilotprojekt frem til december 2023. Det betyder, at hjemmearbejde er vores normale. Vi arbejder hjemme fire dage om ugen og har en dag, hvor vi møder fysisk ind i vores nye lækre lokaler i Fredericia. Du er daglig i tæt kontakt med dine kolleger, møder og vidensdeling falder os naturligt via teams.

Vi har i løbet af det seneste år onboardet fem nye kolleger under disse vilkår. Det at arbejde virtuelt, kræver ekstraordinær fokus på brugen af digitale værktøjer. Blæk, print og blyanter, - er der ikke så meget af som tidligere.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale senest 17. januar 2022 via linket ”Søg stillingen”.

Vi forventer at afholde 1. og 2. samtaler løbende. Der kan i forbindelse med rekrutteringsforløbet blive anvendt personligheds- og logikanalyse.

Der vil blive indhentet referencer og straffeattest i forbindelse med din ansættelse. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Den fysiske arbejdsplads er Skattecenter Fredericia, Vendersgade 74, 7000 Fredericia.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jette Haastrup Christiansen på telefon 72 37 68 90 eller via MS Teams.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Tiltrædelse pr. 1. marts 2022 eller efter individuel aftale.  

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Fredericia
  • Mandag den 17. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 6
23. december 2024 6
22. december 2024 6
21. december 2024 6
20. december 2024 6
19. december 2024 6
18. december 2024 6
17. december 2024 6
16. december 2024 6
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 6
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 6
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 2
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 3
27. november 2024 2
26. november 2024 3