To sagsbehandlere til kontanthjælpsteamet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

De ledige stillinger er normeret til 37 timer pr. uge og er til besættelse den 1. september 2022 eller hurtigst muligt.

Hvad bliver dit arbejdsområde og hvem skal du arbejde sammen med?
Kontanthjælpsteamet består af 16 medarbejdere med administrations- og socialfaglige baggrunde, heriblandt en driftskoordinator, en fagsystemkoordinator og en teamleder. Derudover har vi også en fagkonsulent og en systemkonsulent tilknyttet. Vi sidder i storrumskontorer med ca. 4-7 kolleger i hvert kontor.

Vi arbejder i et uformelt teambaseret miljø med stor mulighed for faglig sparring og med kolleger, der er gode til at hjælpe hinanden.

Teamet arbejder med fast sagsstamme, men vi har samtidig et fælles ansvar for den samlede opgaveløsning således, at vi opretholder ens sagsbehandlingstid for borgeren.

Dine opgaver vil primært bestå i at behandle ansøgninger om hjælp til forsørgelse og sagsopfølgning på igangværende bevillinger (70%), ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde (20%), samt telefonisk rådgivning og vejledning (10%).

Vores arbejde tager udgangspunkt i lov om aktiv socialpolitik, som omfatter ydelser såsom: kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelse- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, fleksløntilskud, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, jobafklaring, revalidering mv.

Vores værdier
Vores kerneopgave er beskrevet således: Team Kontant vil opretholde værdien i, at sikre borgerens retssikkerhed og vil med tværfagligt, professionelt- og sektorielt samarbejde operere som et tandhjul i en mekanisme af flere enheder, som fordrer borgerens vej til selvforsørgelse.

Vi har fokus på at skabe en arbejdsplads med et trygt arbejdsmiljø hvor vi rummer hinanden og anerkender hinandens forskelligheder. At vi er forskellige og er nysgerrige på hinanden, er en styrke som bidrager til, at vi får et mere nuanceret syn på sagsbehandlingen. Det bidrager også til, at vi kan grine sammen og med humor løfte hinanden, i et til tider hektisk miljø. Vi vægter højt, at der sker løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse for at sikre et højt fagligt niveau. Og at der er plads til fordybelse i kompliceret lovstof.

Du har stor frihed til at tilrettelægge din egen hverdag og indflydelse på prioritering af de opgaver, der skal løses. Men da vi arbejder i en politisk styret organisation, kan det ske, at der kommer akutte arbejdsopgaver ind fra sidelinjen, hvilket betyder, at vi må smide hvad vi har i hænderne for at løse opgaven.

Den gode stemning, vi har med hinanden på arbejdspladsen, resulterer i, at vi en gang i mellem mødes efter arbejde. Det kan være på den lokale cafe, i Frederiksberg have eller hjemme hos en af os. Det kan også være større arrangementer for hele Ydelsescentret arrangeret af vores centerleder. Tillige er der tradition for at spise sammen til frokost, hvor vi har mulighed for at hente frokost fra den nærliggende kantine.

Faglige og personlige kompetencer
Det er en fordel, hvis du har erfaring med lov om aktiv social politik eller interesse herfor. Men det er ikke et must. Du er måske uddannet/ nyuddannet socialrådgiver, har en bachelor i offentlig administration, er kontor uddannet eller har anden relevant uddannelse.
Du har god lovforståelse
  • Der er tale om et område med meget lovgivning. Du skal derfor kunne sætte dig ind i de relevante love, vejledninger mv. såsom aktiv- og integrationsloven samt de tilhørende forvaltningsretlige love og anvende dem som grundlag, så du træffer afgørelser, hvor skøn og begrundelser holder.

Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Du skriver et enkelt og forståeligt dansk og er bevidst om, at de borgere, som skal forstå os har vidt forskellige forudsætninger.
  • Du har en professionel tilgang til borgerne som ringer og kan lide, at give dem en god service

Du søger det gode samarbejde
  • Vi har et tæt samarbejde med Jobcentret og andre relevante samarbejdspartnere, som vi løbende har stor kontakt med i forbindelse med det daglige arbejde og optimering af arbejdsgange mv.
  • Du deltager aktivt og bidrager til teamets udvikling.
  • Du kan hurtigt omstille dig i et miljø, der til tider kan være hektisk.

Du har regnskabs- eller talforståelse
  • På grund af de mange udbetalinger vi foretager, har vi også behov for at afstemme mellemregningskonti mv.
  • Vi laver omkonteringer i forbindelse med tilbagebetalingskrav, fejludbetalinger mv.

Du har flair for IT
  • Vi arbejder i mange forskellige systemer. Derfor er det vigtigt, at du har nemt ved at arbejde i mange systemer, og hurtigt bliver fortrolig med nye systemer.

Om ansættelsesforløbet
Vil du gerne vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte teamleder Helle Haslund-Andersen på telefonnr. 2898 3022. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfristen er torsdag den 18. august 2022, kl. 12.00 og ansættelsessamtaler vil blive foretaget i uge 34.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Der gøres opmærksom på, at vi har en rygepolitik, som betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Frederiksberg
  • Torsdag den 18. august 2022

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder

    Har du flair for administrative opgaver og økonomi og trives du med at samarbejde og at have mange forskellige bolde i luften? Så er du måske lige den administrative medarbejder, vi står og mangler..
    • Administrativ medarbejder
    • Dragør
    Få mere info
  • Administrative medarbejdere til vores tekniske afd...

    Kan du lide at have kundekontakt og kan du have en professionel og serviceminded tilgang til vores ejerkommuner, kunder og leverandører? Og vil du samtidig gerne have superengagerede og dygtige kol..
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Executive Assistant - Public & Regulatory Affairs

    Opportunity Do you want to be part of a diverse team driving an industry-defining decarbonization agenda and a transformation that will revolutionize shipping, in an increasingly complex world?.
    • Administrativ medarbejder
    • København K
    Få mere info
  • 3F's a-kasse søger medarbejder til ledelsessekreta...

    Er du struktureret, selvstændig, ansvarlig og omgængelig? Har du kompetencerne og ved du, hvad der skal til for at arbejde i en politisk styret organisation? Så er du måske vores nye tovholder i a-.
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 8
14. december 2024 8
13. december 2024 8
12. december 2024 7
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 5
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 7
2. december 2024 8
1. december 2024 9
30. november 2024 10
29. november 2024 10
28. november 2024 9
27. november 2024 9
26. november 2024 8
25. november 2024 7
24. november 2024 7
23. november 2024 6
22. november 2024 6
21. november 2024 6
20. november 2024 6
19. november 2024 6
18. november 2024 6
17. november 2024 6