Administrativ medarbejder i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Jobcenter Herning søger en sagsbehandler i fast stilling (37 t/u) med 2-delt funktion som både beskæftigelsessagsbehandler og servicelovssagsbehandler.

Brænder du for at støtte mennesker i at lykkedes med at få fodfæste både på arbejdsmarkedet og i deres liv? Har du lyst til at arbejde helhedsorienteret og borgerinddragende - har du styr på lovgivningen, kan arbejde struktureret og trives du i en organisation under løbende udvikling?
Så er det lige dig, vi søger!

Vi søger en sagsbehandler der kan arbejde som:


  • Koordinerende sagsbehandler – primært ift. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere jf. LAB § 6.3.
  • Myndighedssagsbehandler – primært ift. bostøtte jf. Servicelovens § 85.


Det er et krav, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver eller socialformidler.

Om jobbet:


Som koordinerende sagsbehandler - LAB:
Du vil skulle varetage den koordinerende sagsbehandling for aktivitetsparate borgere, over 30 år, som er bevilliget kontanthjælp. Aktivitetsparate borgere har ofte komplekse problemstillinger herunder fysiske, psykiske, sociale og/eller familiemæssige udfordringer, hvor en tværfaglig og individuel indsats er påkrævet.

Teamet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere består af 10 socialrådgivere/socialformidlere, som har et tæt samarbejde med Jobcentrets jobkonsulenter, mentorer, bostøtter, og understøttes af en faglig specialist. Vi vægter en helhedsorienteret tilgang, hvor relevante samarbejdspartnere løbende indgår i et tæt samarbejde.

Som myndighedssagsbehandler - SEL:
Du vil, primært, skulle varetage myndighedssagsbehandlingen ift. de borgere som er bevilliget bostøtte jf. SEL § 85 og som vi, i Jobcentret, er ansvarlig for, hvilket både er borgere som får støtte fra Jobcentrets Støtteteam og borgere hvor bostøtte leveres af eksterne samarbejdspartnere.

Du er en vigtig sparringspartner for dine kollegaer og ledelse i Jobcentret i forhold til samarbejdsflader, serviceniveauer og standarder og herudover er du en tæt kollega til Støtteteamet som er Jobcentrets interne team som leverer støtte (og herunder også bostøtte).

Om arbejdspladsen:


Jobcenter Herning er en del af Social- og Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune. Vi er en stor arbejdsplads bestående af mange fagligheder, kompetencer og arbejdsområder.

Vi har fokus på at borgerinddragelse skal spille en central rolle, da vi samarbejder med forskere fra Aalborg Universitet - CUBB (Center for udvikling af borgerinddragende beskæftigelsesindsatser).

Vi har stort ønske om at blive dygtigere til borgerinddragende indsatser, samarbejdet med civilsamfundet og virksomhedssamarbejdet. Med CUBB ønsker vi også at udvikle en kultur, hvor vi er mere nysgerrige og hvor vi tør være åbne for feedback og refleksiv praksis i vores daglige arbejde. Som ny medarbejder er det derfor vigtigt, at du finder interesse i det borgerinddragende arbejde, refleksiv praksis og har lyst til at bidrage til at højne det faglige niveau.

Vores arbejdskultur bærer i høj grad præg af samarbejde, nysgerrighed, dynamik, ligeværdighed, omstillingsparathed samt høje faglige ambitioner. Vi lægger stor vægt på, at dette afspejler sig i både det daglige arbejde, det kollegiale samarbejde samt i kommunikation med borgerne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi forventer at du:


  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Er fagligt velfunderet på beskæftigelses – og socialområdet, gerne med erfaring med borgere med nedsat funktionsevne af fysiske, psykiske, og/eller sociale årsager.
  • Kan arbejde struktureret, bevare overblikket samt styre og koordinere indsatser og sikre systematisk sammenhæng i sagsbehandlingen.
  • Er en god formidler, både skriftligt og mundtligt.
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig har stærke samarbejds- og kommunikationsevner ift. borgere samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Har troen på borgerens evne og vilje til at finde sin plads på arbejdsmarkedet og formår at støtte borgeren i at se egne ressourcer og udviklingspotentiale.
  • Er vedholdende, helhedsorienteret og kan arbejde ud fra en empowerment-baseret tilgang.
  • Har erfaring med CURA og Momentum og/eller lyst til at lære nye systemer at kende.
  • Er rummelig, løsningsorienteret, og helst med god humor.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:


Som koordinerende sagsbehandler:
  • Koordinerende sagsbehandling, herunder myndighedsarbejde med tæt opfølgning, afholdelse af lovpligtige jobsamtaler, iværksættelse af - og opsamling på indsatser og tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats,
  • Opsamling på ressourceforløbsindsatser og forberedelse af sager til behandling på rehabiliteringsmøder ift. fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.
  • Afholde motiverende samtaler med borgeren. Du skal styre og koordinere indsatser, udarbejde indsatsplaner og sætte beskæftigelsesmål i samarbejde med borgeren.
  • Sikre kontinuitet. Følge op på indsatser med evt. løbende justeringer og tilpasninger.
  • Samarbejde med f.eks. psykiatri, læge, forsorgstilbud, støtteteam og interne afdelinger.
  • Udarbejde skriftlige materiale til brug i den koordinerende sagsbehandling.

Som myndighedssagsbehandler:
  • Myndighedssagsbehandling ift. serviceloven, herunder håndteringer af statusopfølgninger og handleplaner og indskrivninger/udskrivninger.
  • Medlem af visitationsudvalg, også med rollen at udarbejde afgørelse (afslag/bevilling) på ansøgning om bostøtte.
  • Dialog og samarbejde med borgere, samarbejdspartnere og kollegaer i andre afdelinger i Herning Kommune.
  • Råd og vejledning til borgere som udtrykker ønske om/behov for hjælp og som ikke allerede har en sag i Jobcenter Herning. Udarbejdelse af udredningsskema hvis borger ønsker at søge bostøtte.
  • Deltage i CURA UU – myndighed og herunder videreformidling af relevant viden til Støtteteam og øvrig relevante parter.

Vi tilbyder:


  • En fast stilling, 37 timer ugentligt (der er mulighed for let nedsat timetal).
  • Mulighed for supervision.
  • Ledere ”tæt på” som vægter tillid, en anerkendende tilgang og frihed under ansvar.
  • Arbejdsplads i Herning by kun 2 minutter fra bus/togstation.
  • Stor selvstændighed i arbejdet, med gode muligheder for faglig vejledning og sparring fra kolleger.
  • En afdeling, som sætter fokus på udvikling og engagement.
  • Varierede arbejdsopgaver i en teambaseret struktur.
  • En uformel omgangstone med stor vægt på humor i det daglige samarbejde.
  • Fleksible arbejdsvilkår med stor frihed i arbejdstilrettelæggelsen.
  • Introduktionsplan med ”mentorordning” for at sikre en god start.

Tiltrædelse:


Pr. 1. december 2024 (evt. tidligere). Aflønning sker efter principperne om ny løn.

Ansøgningsfrist


Tirsdag den 15. oktober 2024 kl. 8.00.
Samtaler forventes gennemført onsdag den 23. oktober.

Hvis du har spørgsmål til stillingens indhold eller Jobcenter Herning som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Afsnitsleder Birgit Harbo Møller, telefon 22 77 71 94 (leder ift. koordinerende sagsbehandler LAB) eller Afsnitsleder Dorthe Topbjerg Nielsen, telefon 29 13 74 99 (leder ift. myndighedssagsbehandler SEL).

Vi ser frem til at modtage din ansøgning samt relevant dokumentation.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Herning

Lignende jobs

  • Mødebooker og blæksprutte - Ikast

    Vil du være med til at sikre at alle de dygtige energikonsulenter i firmaet får den perfekte mødeplan og samtidig arbejde med andre opgaver? For vores kunde Klimadan søger vi en medarbejder som..
    • Administrativ medarbejder
    • Ikast
    Få mere info
  • Klinikkoordinator søges til vores klinikker i Nord...

    Kan du bevare overblikket i en travl hverdag og skabe resultater kombineret med et godt arbejdsmiljø? Sætter du en ære i høj patienttilfredshed? Så er jobbet som Area Manager til vores klinikker i .
    • Administrativ medarbejder
    • Silkeborg
    Få mere info
  • Handelselev, eftermarked

    Vi søger en engageret eftermarkedselev tilknyttet vores værksted i Nørre Snede - gerne med opstart snarest muligt, men vi venter naturligvis også på den rette kandidat. Hos os er der rig mulighed f..
    • Administrativ medarbejder
    • Nørre Snede
    Få mere info
  • Nysgerrig og analytisk sagsbehandler til kontrol a...

    Vil du være med til at bekæmpe sort økonomi og sikre fair konkurrence i danske virksomheder? Skat er ikke enkelt. Derfor har vi brug for dig! Vi søger en engageret og analytisk sagsbehandler ti..
    • Administrativ medarbejder
    • Viborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Herning over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
22. december 2024 7
21. december 2024 7
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 10
15. december 2024 11
14. december 2024 10
13. december 2024 9
12. december 2024 10
11. december 2024 10
10. december 2024 10
9. december 2024 11
8. december 2024 10
7. december 2024 10
6. december 2024 10
5. december 2024 8
4. december 2024 7
3. december 2024 7
2. december 2024 7
1. december 2024 8
30. november 2024 8
29. november 2024 8
28. november 2024 8
27. november 2024 7
26. november 2024 6
25. november 2024 4
24. november 2024 3
23. november 2024 3
22. november 2024 3