Lønsagsbehandlere til Forsvarets lønadministration

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Er du en dygtig og udviklingsorienteret lønsagsbehandler, ønsker du at arbejde i en organisation hvor faglighed, udvikling og samarbejde er i fokus, så er det nu, du skal slå til.

Om os

Lønsektionen er en del af FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE hvor vi håndterer alle typer af opgaver inden for lønadministration – fra ansættelse til fratrædelse – hvor vi typisk agerer på lønordrer fra vores partnere i koncernen.

Opgaverne bliver løst i vores teams, der er baseret på personelgrupper og overenskomster. Vi arbejder professionelt og støtter hinanden på tværs for, at sikre korrekt løn til tiden til alle Forsvarets ansatte. Derudover har vi stort fokus på kontinuerligt at forbedre vores kontrolmiljø og at automatisere og optimere vores processer.

Udviklingen i opgaverne hos os gør, at vi har brug for flere dygtige kollegaer på lønområdet til løsning af den daglige drift, specialopgaver, deltagelse i fagspecifikke udviklingsprojekter med mere. Derudover er der mulighed for, at du kan bidrage til digitalisering, optimering og udvikling af fx software robotløsninger.

Om stillingen

I stillingen tilbyder vi faglige muligheder og et solidt kollegialt fællesskab, hvor der er mulighed for såvel kompetenceudvikling som videre- og efteruddannelse.

Dine konkrete arbejdsopgaver vil være at:
• håndtere daglig sagsbehandling, herunder løsning af specialopgaver.
• deltage i fagspecifikke udviklingsprojekter.
• bidrage til udvikling af digitalisering, optimering m.m.

Du kommer til at samarbejde med hele lønsektionen samt samarbejdspartnere i Personalestyrelsen, og du får rig mulighed for at bringe dine færdigheder i spil i en afvekslende hverdag.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse, evt. suppleret med akademifag, eller en relevant kort eller mellemlang videregående uddannelse, fx finansøkonom eller administrationsbachelor.

Du besidder en høj faglighed og tilgår komplekse problemstillinger struktureret, med gejst og gå-på mod, og så er du ikke mindst en god kollega. Du har en stor helhedsforståelse for opgavesammenhænge og processer, og du er professionel i din tilgang til opgaveløsningen.

Erfaring med SAP eller andet ERP-system samt SLS eller andre lønsystemer er det, at foretrække men intet krav, og vi ser også gerne, at du:
• har kendskab til lønområdet i bred forstand
• er hjemmevant i Excel og resten af MS Office-pakken, og i det hele taget god i brugen af diverse IT systemer
• fungerer godt med at arbejde mod faste deadlines

Som person ser du udvikling og forandring som muligheder. Du er samarbejdsorienteret, og du kommunikerer klart, positivt og konstruktivt. Det er også vigtigt, at du formår at give din mening til kende i den åbne dialog, som sektionen værdsætter og har stort udbytte af.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du har betalt frokostpause, kantine, frugtordning, fleksibel arbejdstid samt mulighed for motion i arbejdstiden.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Lars Andersen på telefon 72 81 07 26 eller sektionschef Christian Nielsen på telefon 21 30 48 40.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36.

Send din ansøgning, CV og eventuelle uddannelsesbeviser snarest og senest den 25. juni. Vi holder samtaler løbende og ansættelse er snarest muligt.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed optimerer opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE
Vi er én af seks styrelser under Forsvarsministeriet og holder til i Hjørring og beskæftiger mere end 240 medarbejdere, primært med civil baggrund. Vores virksomhed varetager og sikrer de samlede regnskabsmæssige opgaver i koncernen med alt fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, regnskabsaflæggelse og til styrkelse af koncernenes samlede kontrolmiljø.
Forsvaret er under udvikling, og her bidrager og understøtter vi den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Vi agerer sparringspartner og lægger vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.
Vi arbejder fokuseret med risikovurderinger og kontrolmiljø, som vi rådgiver om over for øvrige styrelser og myndigheder inden for Forsvarsministeriets område.
Som arbejdsplads fokuserer vi på vores medarbejderes trivsel i forhold til blandt andet work-life-balance, fleksibilitet, kompetenceudvikling og medarbejderinvolvering. Vi har faglige miljøer og lægger vægt på videndeling på tværs, proces- og helhedsforståelse og en løbende implementering af automatiserede løsninger.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om Regnskabsstyrelsen på www.regnskabsstyrelsen.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Hjørring
  • Søndag den 25. juni 2023

Lignende jobs

  • Kontorassistent deltid

    Kontorassistent, deltid Er du vores nye kollega i [xxxxx] Miljø A/S, Bladknæk, Aabenraa [xxxxx] har i mange år sorteret og håndteret affald, jord og genbrugsprodukter. I dag har vi .
    • Administrativ medarbejder
    • Thisted
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder

    Administrativ medarbejder til Praksisafregning, [xxxxx]Har du sans for struktur, tal og service? Brænder du for at arbejde i et professionelt, teambaseret miljø med engagerede koll..
    • Administrativ medarbejder
    • Aalborg Øst
    Få mere info
  • Klinisk assistent i Onkologi

    Ved Aalborg Universitetshospital (AAUH), Klinik kirurgi og Kræftbehandling, Onkologisk Afdeling er en stilling som Klinisk Assistent indenfor klinisk onkologi ledig fra d. 1. februar 2025, eller sn..
    • Administrativ medarbejder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Landzone- og byggesagsbehandler til By og Land, [x...

    Administrativ medarbejder søges til organisation/virksomhed i Aalborg
    • Administrativ medarbejder
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 6
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 6
16. december 2024 5
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 6
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 7
29. november 2024 7
28. november 2024 6
27. november 2024 5
26. november 2024 3
25. november 2024 3
24. november 2024 3