BYGGESAGSBEHANDLER med blik for helheden – til Plan, Byg og Miljø
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Kalundborg
Om jobbet
Bliv en del af vores spændende arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job med personlige og faglige udviklingsmuligheder inden for byggesagsområdet. Du får masser af ansvar og handlerum fra start, samtidig med, at vi har fokus på, at der skal være balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.
Kalundborg kommune er et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed. Vi har en spændende historie, interessante og særlige bymiljøer, og et blomstrende erhvervsliv. Vi har lange kyster med mange sommerhusområder. Vi har flotte landskaber og sjælden natur. Vi har et rigt foreningsliv og uundværlige, lokale kræfter med stort engagement. Vi har det hele - søg job hos os og bliv en del af det!
Vi er med hvor det sker
Kalundborg Kommune er præget af spændende udvikling på flere fronter. Virksomheder udvider, nye uddannelsesinstitutioner slår sig ned og investorer og boligselskaber bygger boliger, der er attraktive for familier, ældre og studerende. Kommunen opfører nye institutioner, udstykker byggegrunde, og arbejder med mange projekter, der skaber rammer for udvikling og nye aktiviteter. Samtidig er byggelysten høj og generelt stigende ude hos borgerne. Det giver stor travlhed i butikken.
På byggesagsområdet er vi helt tæt på og afgørende for den positive udvikling. Hver dag bidrager vi til at opfylde folks bolig- og byggedrømme gennem gode dialoger og solide, forskellige fagligheder. Vi lægger vægt på den gode dialog og tilstræber et helhedsorienteret blik på den ejendom, det handler om. Det tværfaglige samarbejde er vigtigt for os, når vi sætter opgaven i midten sammen med vores byggesagskolleger og kolleger i organisationen i øvrigt.
Din profil
Det er en fordel, at du har praktisk erfaring inden for byggesagsområdet. Du kan behandle forskellige typer af byggesager, men beskriv gerne, hvilke områder, du er særligt interesseret i. Du har et godt kendskab til faglovgivning samt forvaltnings- og offentlighedslov, og du synes det er interessant at arbejde med de lovgivningsmæssige problemstillinger, der knytter sig til sagsbehandlingen.
Vi forventer, at du har en relevant, videregående faglig uddannelse, fx som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller med en tilsvarende byggefaglig baggrund. Men vi lægger også særlig vægt på dine personlige kompetencer og evner.
Du er serviceminded og god til at vejlede og kommunikere med ansøgere. Vi forventer, at du er åben og imødekommende og har fokus på den gode professionelle dialog med borgere, rådgivere og virksomheder.
Du kan navigere i en foranderlig hverdag og med en dynamisk opgaveportefølje.
Du er en person, der bidrager konstruktivt til et godt arbejdsmiljø, en fælles kultur og et stærkt fagligt miljø.
Derfor skal du vælge os
Vi søger en byggesagsbehandler, der vil arbejde struktureret med myndighedsbehandling af byggesager, med blik for helheden i ansøgningerne. En kollega, der kan sagsbehandle i hele processen fra forhåndsdialog, ansøgning, afgørelse og ibrugtagningstilladelse. Du skal administrere bygningsreglementet og relaterede lovgivninger, særligt planloven.
Vi, Team Plan og Byg, er en del af den faglige enhed Plan, Byg og Miljø på det tekniske område. Vi varetager myndighedsopgaver og bidrager ind i projekter og tværgående opgaver. I teamet får du 19 gode kolleger, der er bredt funderet inden for plan- og byggesagsområdet.
Vi arbejder tværgående og projektorienteret med opgaven i midten. Du vil i høj grad skulle udføre opgaverne i tæt samarbejde med kolleger på det tekniske område.
Vi er et engageret team med godt humør og stærk faglig viden, og omgangsformen på arbejdspladsen er uformel og rummelig.
Vi lægger vægt på, at der er plads til vidensdeling samt faglig og personlig udvikling
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter dine kvalifikationer og gældende overenskomst.
Der er tale om en fastansættelse, der er normeret til 37 timer pr. uge. Vi har flextid, og vi er åbne over for hjemmearbejde efter nærmere aftale.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og senest 1. juni 2021.
Arbejdssted er Kalundborg Rådhus, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg.
Kalundborg Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Hvis du vil vide mere
Du kan få yderligere oplysninger hos:
Teamleder Laila L. Christensen, tlf. 21 49 37 46.
Chef for Plan, Byg og Miljø, Christian Sabber, tlf. 30 57 87 40.
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via kommunens jobportal, søg via knappen "Send ansøgning". Ansøgningsfrist er torsdag den 8. april 2021.
Vi forventer at afholde første samtale den 15.-16. april 2021 og anden samtale den 21. eller 26. april 2021.
Imellem første og anden samtale skal du gennemføre en test (Garuda FokusProfil).
Om os
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotekproduktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og vi bliver stadigt flere, der vælger at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Jobnummer: 326.0081962802586
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=407645a6)
Kilde: Jobnet.dk
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".
Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.
Jobbet er oprettet på vores service den 25.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Administrativ medarbejder
- Kalundborg
- Torsdag den 08. april 2021
Lignende jobs
-
Skolesekretær
Er du en administrativ blæksprutte? Er ord som opus, tea, trio, refusion og budgetopfølgning sød musik i dine ører? Elsker du systemer, orden og struktur? Sådan en som dig mangler vi,.- Administrativ medarbejder
- Midt-og Vestsjælland
-
AKU til Medicinsk sengeafsnit 2, hepatologi og int...
- Administrativ medarbejder
- Køge
-
Sundhedsadministrativ koordinator/Lægesekretær til...
- Administrativ medarbejder
- Slagelse
-
Vikarstilling: Barselsvikariat i Sekretariatet i S...
- Administrativ medarbejder
- Roskilde
Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Kalundborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Kalundborg over tid
Dato | Alle jobs som administrative medarbejdere |
---|---|
28. december 2024 | 2 |
27. december 2024 | 2 |
26. december 2024 | 2 |
25. december 2024 | 2 |
24. december 2024 | 2 |
23. december 2024 | 2 |
22. december 2024 | 2 |
21. december 2024 | 2 |
20. december 2024 | 2 |
19. december 2024 | 2 |
18. december 2024 | 2 |
17. december 2024 | 2 |
16. december 2024 | 2 |
15. december 2024 | 2 |
14. december 2024 | 2 |
13. december 2024 | 2 |
12. december 2024 | 1 |
11. december 2024 | 1 |
10. december 2024 | 1 |
9. december 2024 | 1 |
8. december 2024 | 1 |
7. december 2024 | 1 |
6. december 2024 | 1 |
5. december 2024 | 1 |
4. december 2024 | 1 |
3. december 2024 | 1 |
2. december 2024 | 1 |
1. december 2024 | 3 |
30. november 2024 | 3 |
29. november 2024 | 2 |
28. november 2024 | 5 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Genopslag:
, Forskning & Innovation søger en studerende (Kontrakter og administration)
Se alle populære søgninger