To administrative medarbejdere søges til HR i [xxxxx] Hovedstaden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Har du lyst til at arbejde med opgaver af administrativ og praktisk karakter inden for sekretariatsbetjening eller personaleadministration med fokus på it-systemer? Er du struktureret, serviceminded, og trives du med en afvekslende hverdag? Så er her en god mulighed for at arbejde på en spændende arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø i en organisation med en vigtig samfundsmæssig opgave.

Som administrativ medarbejder bliver du en del af HR i kriminalforsorgen. Vi er på udkig efter to profiler; en administrativ blæksprutte med et stort servicegen, der har lyst til at løse opgaver af såvel administrativ som praktisk karakter og en administrativ medarbejder med flair for it-systemer og data.

Imødekommende og serviceminded administrativ blæksprutte til sekretariatsbetjening

Dine opgaver er af servicemæssig og administrativ karakter, og herigennem bidrager du til, at vores administrative processer er effektive og smidige. Du har en tværgående rolle og understøtter kollegaer og ledere på tværs af kriminalforsorgen Hovedstaden. Dine arbejdsopgaver løser du i tæt samarbejde med en anden sekretariatsmedarbejder – sammen er I limen, der får vores arbejdsplads til at hænge sammen i det daglige.

Dine arbejdsopgaver dækker en bred vifte af opgaver herunder:Administrativ understøttelse i forhold til betjening af postkasser og besvarelse af henvendelser, telefonbetjening samt arbejde med ESDH-systemet WorkZone herunder journalisering

  • Sekretariatsopgaver som fx administration i forbindelse med rejser, kørsel, varemodtagelse og modtagelse af fakturaer, mødeforberedelse herunder lokalebooking og forplejning samt udarbejdelse og vedligeholdelse af diverse lister og oversigter
  • Styring og praktisk håndtering af it og telefoner, indkøb af it-udstyr samt administration af rettigheder og brugeradgange
  • Andre ad hoc-opgaver

Det er vigtigt, at du har gåpåmod, er serviceminded og struktureret. Du skal trives med at være den, kollegaer går til for at få løst opgaver af administrativ og praktisk karakter, og du er typen, der altid giver en hånd med, hvor der er brug for det. Du skal holde af arbejdsopgaver, der er vigtige og spændende, men også i et vist omfang rutineprægede. Derudover er du løsningsorienteret og motiveres af at hjælpe andre med alt mellem himmel og jord, og du evner at bevare overblikket, selv om der er mange opgaver på dit bord. Arbejdsopgaver inden for it og telefoni, som eksempelvis opsætning af arbejdspladser og mobiltelefoner, er også en del af dit ansvarsområde, og her er din tekniske snilde en klar fordel.

Administrativ medarbejder med flair for tal, data og it-systemer

Din vigtigste opgave er at være superbruger på flere af vores it-systemer som eksempelvis HR Manager og vores personalesystem. Du bliver desuden lokaladministrator for kriminalforsorgen Hovedstaden for Statens HR, som er et fælles statsligt HR-administrativt system, der implementeres i første halvår 2022. Du kommer til at arbejde målrettet med drift, vedligeholdelse og optimering af systemet, så din tekniske forståelse og interesse for it og systemer uundværlig. Du er desuden vant til at arbejde med og i Excel.

Du arbejder med administrative opgaver som eksempelvis betjening af postkasser og besvarelse af henvendelser på telefon og mail, ligesom du er ansvarlig for eksempelvis publicering af jobopslag og kontakten til eksterne aktører i forbindelse med rekrutteringer.

Du er udadvendt, positiv og serviceminded og sætter en ære i at yde en god service og support. Derudover er du fleksibel og omstillingsparat og evner at bevare overblikket i travle perioder.

Om dig - fælles for begge stillinger

Du er kontoruddannet inden for offentlig administration og har måske nogle års erfaring fra en større offentlig organisation, men du kan også være nyuddannet. Vi lægger vægt på, at du er serviceminded, velstruktureret og detaljeorienteret, og at du arbejder proaktivt og har en løsningsorienteret tilgang. Dine kommunikative evner er gode både skriftligt og mundtligt.

Du bliver en del af HR i kriminalforsorgen Hovedstaden, hvor vi er 20 kollegaer. Vores opgave i HR spænder bredt fra personale- og uddannelsesadministration til personalejura, arbejdsmiljø og ledelsessupport. Vi har et uformelt arbejdsmiljø kombineret med et højt fagligt niveau, og du vil have tæt sparring med dine kollegaer i HR og løbende dialog med ledere og medarbejdere på tværs af organisationen.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Du bliver tilknyttet kriminalforsorgen Hovedstaden, som dækker institutioner i København, Nordsjælland, Bornholm og på Færøerne. Dit arbejdssted bliver Områdekontoret i København, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø.

Stillingerne er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer og er til besættelse snarest muligt.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Ansøgning

I din ansøgning bedes du notere, hvilken af de to stillinger, du primært er interesseret i.

Derudover bedes du besvare følgende spørgsmål i din motiverede ansøgning:

  • Hvordan vil du fagligt og personligt bidrage til HR-teamet?
  • Hvad er dine forventninger til kriminalforsorgen som arbejdsplads?

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag den 18. november 2021.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 47 og 2. samtaler i uge 48.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte primært specialkonsulent Randi Amalie Rud 72 55 90 31 eller områdechef for HR Susan Juul Jensen 72 55 46 12.

Om kriminalforsorgen Hovedstaden
kriminalforsorgen Hovedstaden består af Områdekontoret i København, Transport og bevogtningsenheden, Ungekriminalforsorgen, 1 lukket fængsel, 1 åbent fængsel, 1 udrejsecenter, 1 udlændingecenter, 6 arresthuse, 5 afdelinger i friheden, samt 2 pensioner, som geografisk ligger i København, Nordsjælland, på Bornholm og Færøerne.

Området har ca. 1200 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, transportbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

kriminalforsorgen Hovedstaden opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.11.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København Ø
  • Torsdag den 18. november 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København Ø over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 4
10. december 2024 6
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 8
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 7
1. december 2024 7
30. november 2024 7
29. november 2024 8
28. november 2024 8
27. november 2024 8
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 6
23. november 2024 7
22. november 2024 7
21. november 2024 7
20. november 2024 7
19. november 2024 6
18. november 2024 6
17. november 2024 6