Grundig og engageret administrativ medarbejder til Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Vil du have ansvar for, at driften fungerer optimalt i forbindelse med folkeskolens prøver samt bidrage til at løse vigtige administrative opgaver vedr. prøver, censorallokering, kommunikation til sektoren? Så har du her en mulighed for at blive en del af et hold, der har fokus på at gøre en forskel for Danmarks elever.

Dine arbejdsopgaver

Vi tilbyder et spændende job med gode muligheder for udvikling. Du vil få en alsidig hverdag, hvor du kommer tæt på driften i prøveproduktionen.

Dine opgaver vil især bestå af:

  • Prøveadministration, herunder håndtering af henvendelser fra skoler og censorer om bl.a. beskikkelse af censorer, censorallokering og prøvefagsudtræk
  • Bidrage med forretningsviden og –perspektiver til udvikling af nyt prøveadministrativt system
  • Ansvar for driften af kontorets callcenter, som i det daglige bemandes af teamets tre dygtige studentermedhjælpere
  • Redaktør af månedligt nyhedsbrev om folkeskolens prøver
  • Bistand til medarbejdere ift. vores journaliseringssystem P360
  • Teknisk og praktisk bistand til planlægning og afvikling af større møder, seminarer m.v.
  • Udarbejdelse af surveys i SurveyXact
  • Redigering af materialer m.v. på vores interne platforme eller på eksterne hjemmesider


Din profil

Du er kontoruddannet med speciale eller bachelor i fx administration. Du agerer selvstændigt og er optaget af at skabe en velfungerende hverdag for andre medarbejdere. Du har gode samarbejdsevner, er glad og imødekommende og kan på en venlig måde løse opgaver til gavn for andre. Du er god til at holde fokus og komme i mål med dine opgaver.

Det er vigtigt, at du er god til at sætte dig ind i og betjene forskellige it-systemer, ligesom du arbejder systematisk og kan tænke forud. Du udtrykker dig klart og korrekt både mundtligt og skriftligt. Du bevarer overblikket og roen, selv når der er travlt, og kan håndtere og trives i, at der er spidsbelastningsperioder, når vi afvikler prøver. Du er fleksibel, også selv om der kan komme ændringer i planlagte aftaler eller ønsker. Du er mødestabil, ansvarlig og selvkørende, og du værdsætter et godt arbejdsfællesskab sammen med kolleger med forskellig uddannelsesbaggrund.

Om Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Du bliver ansat i Kontor for Prøver, Eksamen og Test. Kontoret har det samlede ansvar for prøver, eksamen og test på alle uddannelsesområder under Børne- og Undervisningsministeriet.

Du vil blive en del af team folkeskolens prøver, som består af 17 engagerede og fagligt stærke medarbejdere og en del af et kontor på 39 medarbejdere, fordelt på tre teams.

Vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen, hvor vi også har et tæt samarbejde med andre kontorer i ministeriet, fagkonsulenter og ikke mindst skolerne. Du vil opleve, at din indsats har en direkte og konkret betydning for skoler, lærere og elever.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten - HK).

Din arbejdstid er 37 timer om ugen.

Ansættelsessted: Teglholmsgade 1, 2450 København SV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Camilla Springborg på telefon 29 64 18 64. På grund af sommerferie kan Camilla kontaktes frem til 5. juli og igen fra 5. august.

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk og om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på www.stukuvm.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via stillingsopslaget på vores hjemmeside senest søndag den 18. august 2024.

Vi forventer at afholde 1. samtaler hurtigst muligt efter fristens udløb, hvor du også vil blive bedt om at besvare en case, som vil indgå som en del af den samlede vurdering.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • København SV
  • Søndag den 18. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i København SV over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. december 2024 3
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 3
23. november 2024 3