Klimafolkemødet søger Ungekoordinator til udvikling af nyt Ungenetværk

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Middelfart

Vil du være med til at udvikle Klimafolkemødets nye Ungenetværk i fællesskab med unge mellem 16 og 30 år fra hele landet? Og brænder du for skabe klimahandling sammen med andre? Så er du måske vores nye Ungekoordinator, der henover Klimafolkemøderne i 2024 og i 2025 skal starte og drive det nye ungenetværk i tæt samarbejde med Klimafolkemødets sekretariat.

Siden Klimafolkemødets start i 2017 har elever fra Middelfart Gymnasiums Miljøudvalg skabt en vigtig og spirende platform for unges deltagelse på Klimafolkemødet. De har stået for Ungdommens Klimafolkemøde, udviklet unge-scenen, lagt program, arrangeret fællesspisninger og meget mere. Det har skabt et væld af unikke oplevelser, som har tiltrukket unge fra nær og fjern, der har oplevet Klimafolkemødet som et spændende mødested og en relevant inspirationskilde til klimahandling sammen.

I 2023 var 22% af Klimafolkemødets deltagere mellem 15 og 29 år, hvilket førte til, at Klimafolkemødet i starten 2024 inviterede en ny Unge-bookinggruppe til at booke en del af kulturprogrammet. Aktiviteterne har skabt så god en energi, så en stor en idérighed og så meget engagement, at vi nu vil søsætte et nyt Ungenetværk.

Om Ungenetværket
Ungenetværket skal samle og forbinde alle de unge, der deltager på Klimafolkemødet som privatpersoner, igennem ungdomsuddannelser, højskoler, efterskoler og meget mere til klimahandling sammen året rundt. Vi planlægger, at netværket mødes nogle gange om året og skaber aktiviteter i fællesskab med inspiration fra fx viden de har fået på Klimafolkemødet og ud fra emner, som de finder vigtige.

Under Klimafolkemødet 2024 arrangeres et kick-off møde, hvor alle de tilstedeværende unge får mulighed for at være med til at skabe rammerne for og sætte deres præg på Ungenetværket.

Om stillingen som ungekoordinator
Som ungekoordinator på Klimafolkemødet kommer du til at stå i spidsen for at opstarte og drive det nye Ungenetværk i tæt samarbejde med sekretariatet. Dine opgaver bliver blandt andet:
  • At kontakte og have løbende dialog med alle de forskellige grupper af unge, der deltager i Klimafolkemødet.
  • At arrangere et kick-off møde for Ungenetværket under Klimafolkemødet
  • At udvikle Ungenetværket sammen med unge fra hele landet med udgangspunkt i klimahandling sammen
  • At tage rundt i landet og holde oplæg om Ungenetværket
  • At skabe interesse for netværket blandt nye unge målgrupper og lave markedsføring og kommunikation for Ungenetværket
  • At udøve sekretariatsbistand og være sekretær for Ungenetværket
  • At arrangere netværks-weekender og understøtte netværkets forskellige arbejdsgrupper
  • At være ansvarlig for unge-scenen Prisme og øvrige unge-aktiviteter under Klimafolkemødet

Vi søger
Vi forestiller os, at vores nye kollega kan sætte flueben ved (flere af) de nedenstående punkter:
  • Erfaring med frivillige og frivilligt arbejde
  • Erfaring fra en ungdomsorganisation
  • Stort netværk af unge
  • God til at samarbejde samt at inddrage og lytte til andre
  • God til at organisere og er vild med eventplanlægning med fokus på bæredygtighed
  • Initiativrig og trives med at arbejde selvstændigt
  • God til at drive, koordinere og afslutte projekter
  • Fleksibel i forhold til opgaveløsning og kan tage en tørn i weekender og aftener, når de frivillige har mulighed for at mødes
  • Har for nyligt afsluttet en videregående uddannelse.

Praktisk information om stillingen
Stillingen som Ungekoordinator er en tidsbegrænset stilling, der løber fra den 1. august 2024 til den 30. september 2025 med evt. mulighed for forlængelse. Stillingen er på 30 timer om ugen, og aften- og weekendarbejde skal påregnes. Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst.
Du bliver en del af Klimafolkemødets sekretariat, der består af tre fuldtidsansatte og tre deltidsansatte, og da vi har et tæt samarbejde og mange samarbejdsflader i sekretariatet, så vil du få fast kontorplads på Rådhuset i Middelfart.

Ansøgningsfristen er den 3. juni 2024, og der vil blive holdt samtaler den 17. og 18. juni 2024.

For yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kirstine Uhrbrand på [email protected] eller 30584641.

Fakta om Klimafolkemødet
Klimafolkemødet er en årlig, national begivenhed, som sætter klimaet øverst på dagsordenen over tre dage i Middelfart i uge 35. Ved Klimafolkemødet i 2024 forventer vi mere end 40.000 deltagere. Under temaet klimahandling sammen er Klimafolkemødet klimakampens største arena for praktisk inspiration. Klimafolkemødet afholdes sammen med en lang række arrangører, som bidrager med indhold til årets program

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller [email protected] og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Middelfart.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Middelfart
  • Mandag den 03. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Middelfart

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Middelfart over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Middelfart over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 2
16. december 2024 2
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 5
28. november 2024 6
27. november 2024 5
26. november 2024 6
25. november 2024 7
24. november 2024 6
23. november 2024 7