Forløbskoordinator til nyhenviste og HDT-patienter til Hæmatologisk Afdeling, SUH Roskilde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midt-og Vestsjælland

Vi søger en sygeplejerske til at varetage forløbskoordinering af hæmatologiske patientforløb

Vi søger en forløbskoordinerende sygeplejerske, til planlægning og koordinering af patientforløb for nyhenviste patienter og HDT-forløb (højdosis kemoterapi med stamcellestøtte). Stillingen, der er på 32-37 t/uge ønskes besat fra 1. maj 2022.

I Hæmatologisk Afdeling, Roskilde modtager vi henvisninger fra hele regionen for patienter til udredning og behandling for hæmatologiske sygdomme. Forløbskoordinatoren skaber en rød tråd i patientens forløb fra første kontakt ved at planlægge undersøgelser, tildele Patient Ansvarlig Læge, sikre opfølgning på undersøgelser, inddrage og informere patienten samt kommunikere og koordinere med de parakliniske afsnit og sengeafsnittet eller ambulatoriet, hvor behandlingen skal finde sted.

Forløbskoordinatoren anvender sin sygeplejefaglige viden til professionelt og omsorgsfuldt at arbejde med et personcentreret fokus. Uanset om patienten er ressourcestærk eller sårbar, har det en kæmpe betydning at blive kontaktet af en forløbskoordinator, der har som mål, at patienten føler sig mødt og set. Og som kan identificere og understøtte behov, der giver patienten tryghed i en situation med en potentiel livstruende sygdom.

En andel af patienterne vil efter den første del af forløbet få behov for at blive behandlet med højdosiskemoterapi med stamcellestøtte (HDT). Her genoptager forløbskoordinatoren kontakten til patienten og sikrer en god information, planlægning og koordinering af HTD forløbet.

Forløbskoordinatorens funktion er et alsidigt miks af administrative og kliniske opgaver. Du vil både være at finde på koordinatorkontoret og hos patienten i ambulatoriet eller sengeafsnittet. Du er synlig for både patienter og personale i din opgavevaretagelse. Du understøtter det kliniske personale i udvalgte opgaver, såvel for at sikre individuelle patientforløb af høj kvalitet som udviklende samarbejde med dine kolleger.

Forløbskoordinatoren indgår i et team af hæmatologiske sygeplejersker, som tilsammen udgør forløbskoordinationen. Her varetages bl.a. områderne udredning, HDT forløb, registrering i kliniske databaser, sygeplejefaglig behovsvurdering og hjemmebehandling. I vil arbejde tæt sammen, da teamet afløser og supplerer hinanden i forbindelse med spidsbelastninger og fravær.

Teamet kan bedst betegnes som en gruppe ildsjæle med visionært blik og nationalt udsyn. Teamet er grundlæggere af det nationale netværk for forløbskoordinatorer. Vi stiler efter højeste kvalitet i hvert patientforløb og arbejder for, at den samlede nationale gruppe af forløbskoordinatorer forbliver ambitiøse og stadig udvikler sig.

Vi søger en forløbskoordinator med følgende kompetencer

Du er uddannet sygeplejerske og har minimum 5 års hæmatologisk eller onkologisk erfaring. Det er en fordel, hvis du også har erfaring som forløbskoordinator.

Gode kommunikative egenskaber med særligt fokus på kvaliteten i den korte telefoniske samtale.

Interesse og erfaring i at undervise og formidle, vejlede og supervisere personale såvel som patienter.

Evner tværfagligt/ tværsektorielt samarbejde

Har fokus på den relationelle koordinering

Interesse for kvalitetsarbejde

Gode IT kundskaber, du skal kunne mestre både sekretær og sygeplejefunktioner i Sundhedsplatformen

Erfaring med projekt- og udviklingsarbejde.

Gerne kendskab til databaseregistrering

Har erfaring med udarbejdelse af instrukser og patient information

Som person søger vi en profil med følgende egenskaber

  • Du har let til smil og er serviceminded på patientens vegne. Kollegaerne er på en gang både lattermilde og energiske, samt ambitiøse på patientens og fagets vegne og forventer det samme af dig.

  • Du gør dig umage for at skabe det bedste forløb for patienten og afsøger bl.a. gerne nye og alternative muligheder for at opnå det.

  • Du holder din sygeplejefaglighed vedlige og anvender den i faglig udvikling

  • Dygtig til at samarbejde både internt og på tværs af afdelinger og sektorer.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Tina Lanther på 47324802.

Ansøgningsfrist den 27. Marts 2022. Der vil være ansættelsessamtaler, tirsdag den 29. og onsdag den 30. marts 2022


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende på Midt-og Vestsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 17.3.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Midt-og Vestsjælland
  • Søndag den 27. marts 2022

Lignende jobs

  • Vagtplanlægger til kardiologisk afsnit på Holbæk S...

    Vagtplanlægger søges til Hjerteteamet på Holbæk Sygehus. Da vores vagtplanlægger har søgt anden stilling, søger vi en ny person til denne stilling. Så har du stort overblik og multitalent inden..
    • Administrativ medarbejder
    • Holbæk
    Få mere info
  • Department Assistant

    Are you a team player with a service-oriented mindset and a positive attitude? We have an exciting opportunity for you to join our team as a department assistant for PP Production Support. In this .
    • Administrativ medarbejder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Konsulenter til Sekretariatet i Det Nære Sundhedsv...

    Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne? Høj service er nøgleordet for os, og vi søger en kollega, der .
    • Administrativ medarbejder
    • Sorø
    Få mere info
  • Kontorassistent til VS-afdeling

    Er du servicemindet, fleksibel og struktureret? Trives du i en koordinerende rolle, hvor samarbejde og opfølgning er en del af hverdagen? Har du lyst til at indgå i en uformel og dynamisk afdeling..
    • Administrativ medarbejder
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere på Midt-og Vestsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Midt-og Vestsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere i Midt-og Vestsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Midt-og Vestsjælland over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
19. september 2024 44
18. september 2024 46
17. september 2024 49
16. september 2024 48
15. september 2024 53
14. september 2024 50
13. september 2024 48
12. september 2024 51
11. september 2024 48
10. september 2024 49
9. september 2024 45
8. september 2024 49
7. september 2024 48
6. september 2024 46
5. september 2024 44
4. september 2024 45
3. september 2024 43
2. september 2024 39
1. september 2024 41
31. august 2024 39
30. august 2024 38
29. august 2024 36
28. august 2024 32
27. august 2024 32
26. august 2024 32
25. august 2024 31
24. august 2024 31
23. august 2024 29
22. august 2024 30
21. august 2024 33
20. august 2024 32