Kontorassistent til nyoprettet stilling som webredaktør i Kommunikation på Hospitalsenhed Midt
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Midtjylland
- Er du en ørn til it og hjemmesider?
- Er du god til at skrive kort, præcist og uden stavefejl?
- Har du lyst til at arbejde med mange samarbejdspartnere om opgaver, der gør en forskel for patienter og pårørende?
- Er du nyuddannet kontorassistent eller har du et par års erfaring?
Så er det dig, vi søger til en nyoprettet fast stilling som webredaktør i Kommunikation hos Hospitalsenhed Midt. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat fra 1. april 2022.
Om jobbet
Vi er i gang med et stort hjemmesideprojekt i Region Midtjylland, hvor vi skal forbedre alle hjemmesider, så de bliver en digital guide, der tager udgangspunkt i borgernes behov, adfærd og brugerrejse. Indhold, struktur og design skal derfor opdateres på Hospitalsenhed Midts hjemmeside – www.hospitalsenhedmidt.dk.
I forbindelse med projektet centraliserer vi arbejdet med hjemmesiden, så det bliver fordelt på færre hænder. Alle afdelinger og centre får en indholdskoordinator, der er ansvarlig for indholdet på hjemmesiden, i deres patientvejledninger og på intranettet. Ændringer af siderne skal bestilles hos Kommunikation, og det bliver din opgave at lave den tekniske opdatering af indholdet i vores CMS-system (Episerver/Optimizely).
Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du sammen med vores webadministrator og patientinformationsredaktør er med til at præge den nye weborganisering og en forbedret brugerrejse for vores patienter og pårørende. Sammen udgør I infoteamet i Kommunikation.
Du får daglig kontakt med afdelingernes indholdskoordinatorer, så det er afgørende, at du trives med mange samarbejdspartnere og sætter en ære i at yde en god og hurtig service. Samtidig skal du have mod på at vejlede om alternative løsninger, hvis dét der efterspørges ikke er hensigtsmæssigt.
Ud over arbejdet med hjemmesider, digitale patientvejledninger og intranettet bliver du også ansvarlig for at tekste de videoer, som vores fotograf producerer. Din opgaver bliver at transskribere videoerne, hvis der ikke er udarbejdet et manuskript, og lægge tekst på videoerne.
Om dig
Vi leder efter en kollega, der er uddannet kontorassistent (HK). Du må gerne være nyuddannet eller have 1-2 års erfaring. Det er en fordel, at du har erfaring fra Region Midtjylland eller en lignende offentlig organisation, men det er ikke et krav.
Vi ønsker derudover, at du:
- Har erfaring med at arbejde med hjemmesider og CMS-systemer – gerne Episerver
- Har flair for it og at bruge digitale platforme/løsninger
- Er servicemindet og trives med mange samarbejdspartnere
- Skriver godt, og har styr på stavning og grammatik
- Tager selvstændigt ansvar for egne opgaver
- Vil indgå aktivt i et stærkt arbejdsfællesskab med forskellige fagligheder
Hvad tilbyder vi?
Du bliver ansat i en dynamisk organisation, hvor vores fornemmeste opgave er at hjælpe patienter og pårørende bedst muligt. Det er du indirekte med til ved at understøtte vores afdelinger og centre med indhold, der hver dag bliver besøgt at mange tusinde borgere. På den måde får du også et stort ansvar i at sende borgeren godt på vej i mødet med os.
Vi er også en organisation med et stort ønske om fortsat digital udvikling. Derfor er der potentielt også gode udviklingsmuligheder i jobbet på længere sigt, når nye digitale løsninger skal implementeres og driftes.
Herudover bliver du en del af et fællesskab, hvor der også er plads til at have det sjovt og hygge sig, når arbejdsopgaverne tillader det. Du får plads i Kommunikation, som med dig består af otte medarbejdere, der på hver sin måde bidrager ind i fællesskabet. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Om Kommunikation/Ledelsessekretariatet
Ledelsessekretariatet er en stabsfunktion i Administrationen, der blandt andet servicerer hospitalsledelsen, stabsfunktioner samt afdelinger og centre. Ledelsessekretariatet består af Sekretariatet og Kommunikation. Kommunikationsteamet understøtter hospitalsenheden med kommunikative opgaver både internt og eksternt. Der er i alt 15 ansatte i Ledelsessekretariatet samt elever og praktikanter løbende.Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive samt sengeafsnit på Regionshospitalet Lemvig og har cirka 4.300 ansatte samt et budget på cirka 2,4 mia. kr. årligt.
Hospitalsenhed Midt har 21 afdelinger og centre med udpræget samarbejde på tværs af specialer og har sammen en stærk faglig profil og er en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Danmark. Hospitalerne har årligt flere end 350.000 ambulante patienter og udskriver flere end 50.000 patienter efter indlæggelse. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende HK-overenskomst.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen. Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til webredaktør Mai Lindø Hansen på tlf. 5164 4128.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse, hidtidige erfaringer og resultater fx anbefalinger og eksamensbeviser skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 9. februar 2022.
Ansættelsessamtaler finder sted den 22. februar 2022.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".
Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland
Jobbet er oprettet på vores service den 21.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Administrativ medarbejder
- Midtjylland
- Onsdag den 09. februar 2022
Lignende jobs
-
Mødebooker og blæksprutte - Ikast
Vil du være med til at sikre at alle de dygtige energikonsulenter i firmaet får den perfekte mødeplan og samtidig arbejde med andre opgaver? For vores kunde Klimadan søger vi en medarbejder som..- Administrativ medarbejder
- Ikast
-
Klinikkoordinator søges til vores klinikker i Nord...
Kan du bevare overblikket i en travl hverdag og skabe resultater kombineret med et godt arbejdsmiljø? Sætter du en ære i høj patienttilfredshed? Så er jobbet som Area Manager til vores klinikker i .- Administrativ medarbejder
- Silkeborg
-
Se aktuelle job indenfor administration
- Administrativ medarbejder
- Midtjylland
-
Administrativ medarbejder i Herning
I Sundhed og Ældre står vi om få år overfor en demografiudfordring, som gør, at vi skal løse velfærdsopgaven på markant andre måder. Vi er en helt ny administrativ afdeling i Staben i Sundhed og Æl..- Administrativ medarbejder
- Herning
Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Midtjylland
Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere i Midtjylland.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Midtjylland over tid
Dato | Alle jobs som administrative medarbejdere |
---|---|
23. november 2024 | 32 |
22. november 2024 | 33 |
21. november 2024 | 27 |
20. november 2024 | 30 |
19. november 2024 | 29 |
18. november 2024 | 33 |
17. november 2024 | 37 |
16. november 2024 | 37 |
15. november 2024 | 37 |
14. november 2024 | 38 |
13. november 2024 | 37 |
12. november 2024 | 38 |
11. november 2024 | 38 |
10. november 2024 | 37 |
9. november 2024 | 36 |
8. november 2024 | 32 |
7. november 2024 | 33 |
6. november 2024 | 33 |
5. november 2024 | 34 |
4. november 2024 | 34 |
3. november 2024 | 32 |
2. november 2024 | 32 |
1. november 2024 | 32 |
31. oktober 2024 | 30 |
30. oktober 2024 | 33 |
29. oktober 2024 | 33 |
28. oktober 2024 | 31 |
27. oktober 2024 | 29 |
26. oktober 2024 | 29 |
25. oktober 2024 | 23 |
24. oktober 2024 | 28 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Vikarstilling: Administrativ medarbejder til barselsvikariat i
i Frihed, KIF Aarhus
Se alle populære søgninger