Associate Pensions Administrations

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nærum

Kan du lide at gøre en forskel for andre mennesker? Kan du lide en fleksibel hverdag? Og har du indblik i pensionsmarkedet i Danmark? Så er jobbet som Kunderådgiver i Willis Towers Watson måske det helt rette job for dig.

Det er de færreste mennesker, der har den fulde forståelse for, hvor stor betydning deres pensionsordning har for deres liv – både nu og i fremtiden – og du har derfor rig mulighed for at gøre en væsentlig forskel for de mennesker, du er i kontakt med i jobbet.

I Kunderådgivningen vil du have dage, hvor du besvarer telefonhenvendelser og dage hvor du besvarer mails. I Kunderådgivningen besvarer vi en meget bred vifte af emner indenfor pension, forsikringsdækninger og investering. Størstedelen af henvendelserne er fra medarbejdere hos vores kunder, du vil også være i kontakt med pensionsselskaber og kontaktpersoner hos vores kunder.

Vi har både kortere telefonsamtaler om et enkelt emne og vi har lange samtaler, hvor vi kommer godt rundt om de fleste emner og afstemmer forsikringsdækninger med medarbejderen. En del samtaler og mails kræver opfølgning og fordybelse. Du vil således opleve en afvekslende hverdag og du vil flere gange dagligt sparre med dine kolleger.

»For at trives og få succes i rollen er det vigtigt at have et godt indblik i medarbejdernes pensionsordninger og investeringsmuligheder samt at kunne oversætte de mange indforståede termer til et sprog, som medarbejderne kan forstå – og ikke kun på dansk, men også på engelsk. Mange af vores kunder har engelsksprogede medarbejdere, der også har behov for rådgivning om deres danske pensionsordning. Desuden skal man i stillingen have et godt overblik og kunne holde mange bolde i luften« siger Afdelingsleder Tea Kirkeby Clausen.

Om dig

Jobbet kræver selvstændighed, struktur og empati og ikke mindst at du er en holdspiller der motiveres af at dit team samlet får succes. For at komme i betragtning til jobbet er det desuden vigtigt, at du:

  • har bred, praktisk erfaring med pensionsrådgivning
  • har – eller er i gang med - Niveau 4 på Forsikringsakademiet

Vores tilbud til dig

Willis Towers Watson er uafhængig af alle pensionsselskaber og investeringsforeninger, og vi tilbyder derfor vores kunder og deres medarbejdere en uvildig rådgivning, der alene har fokus på deres egne interesser.

Vi har udviklet vores egne rådgivningsstandarder, som du vil blive lært op i ved ansættelsen. Vores standarder giver dig et godt afsæt for dine samtaler med medarbejderne og er med til at sikre en høj, ensartet standard i vores pensionsrådgivning. Du bliver en del af et team på i alt ca. 50 personer med job som Pensionskonsulenter, Kunderådgivere og Logistik. I Kunderådgivningen er vi 12 kunderådgivere, der arbejder tæt sammen.

Vi har en uformel omgangstone og sætter en ære i, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Du har gode udviklingsmuligheder, hvis du har interessen for at videreudvikle dig til nogle af vores andre stillinger.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Nærum.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.1.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Nærum

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Nærum

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Nærum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Nærum over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
28. december 2024 0
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0