Administrationsleder Jobcenter Frederikshavn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

Vil du være med til at drive, videreudvikle og kvalitetsikre den økonomiske og produktionsmæssige styring i Jobcenter Frederikshavn? Vi søger en afdelingsleder med fokus på at udvikle datadrevet ledelsesinformation, som kan understøtte ledelsens mulighed for at følge og forudse udviklingen.

Om administrationen i Jobcenter Frederikshavn
Administrationen er en del af Jobcenter Frederikshavn, som netop er i gang med at blive reorganiseret med henblik på bl.a., at styrke større tværgående samarbejde mellem afdelingerne. Det betyder, at dine kommende medarbejdere, som består af 18 dygtige administrative, projektkonsulenter og AC-faglige, er blevet samlet fra flere områder med forskellige fagligheder og arbejdsvilkår. En vigtig opgave bliver derfor, at skabe en team-ånd i administrationen, hvor alle ser sig selv som en fælles enhed, der understøtter jobcentrets drift, udvikling og administration på tværs af afdelingerne.

Administrationens primære opgaver er økonomiopfølgning og tilsyn, økonomibetalinger/konteringer, udvalgsbetjening, analyser, oplæg og præsentationer, produktionsstyringsdata/statistik, kontraktsindgåelser, puljeansøgninger, håndtering af diverse borgerhenvendelser og aktindsigtssager, postansvar samt projektopgaver i form af f.eks. bosætning og etablering af småjobs internt i kommunen.

Du har politisk sans og er skarp i økonomisk styring og medarbejderledelse
Afdelingslederen af administrationen skal fungere som tæt sparringspartner med jobcenterchefen, Center for Økonomi og Personale og de øvrige afdelingsledere i jobcentret i arbejdet med at sikre den økonomiske og administrative styring. Et særligt fokuspunkt i 2020 bliver at holde fokus på økonomi- og budgetstyring således, at der igennem hele året er synlighed og gennemsigtighed for såvel jobcentret som det politiske udvalg i forhold til økonomiudviklingen.

I stillingen er der, udover økonomisk kapacitet og erfaring med arbejdsmarkedetsområdet, behov for en visionær og strategisk leder med et analytisk og politisk fokus på udviklingen og kommunikationen af jobcentrets områder. Da administrationens fremtidige funktion i høj grad bliver at samarbejde med og servicere afdelingerne på tværs af jobcentret, vil du få en bred berøringsflade og skal befinde dig godt i, at have flere bolde i luften på samme tid.

Du har en synlig og anerkendende ledelsesstil og forstår, at identificere, udfordre og anvende dine medarbejderes kompetencer til optimal gavn for opgaveløsningen. Du har måske også erfaring med, at samle et team og kan skabe retning og styre sikkert igennem udviklende forandringsprocesser.

Du har en overordnet forståelse for IT-systemer og datadrevet ledelse. Vi arbejder med KMD systemer (KMD Opus økonomi, KMD Opus LIS, KMD Momentum, KMD Aktiv mm.) og kendskab til, at arbejde med disse systemer vil derfor være en fordel.

Du har ledelseserfaring fra en kommunal organisation. Hvis du har en kandidatgrad eller lederuddannelse med fokus på økonomi og organisationsunderstøttende systemhåndtering, vil det være en fordel. Du føler dig hjemme i økonomiske termer og har en solid erfaring med budget, regnskab, løn, sagsfremstillinger, projektledelse og porteføljer. Du har gode kommunikationsevner og kan omsætte komplicerede regneark og statistikoutput til enkel og brugbar ledelsesinformation.

En velfungerende ledergruppe, som er optaget af, at lykkes sammen og på tværs.
Som afdelingsleder af administrationen vil du referere direkte til jobcenterchefen og indgå i et nyt ledelsesteam sammen med 6 øvrige ledere i jobcentret samt jobcenterchefen. Det stiller krav til dine relationelle kompetencer, da du skal medvirke til, at udvikle en effektiv ledergruppe med fælles mål og retning, hvor vi spiller hinanden gode. Samtidig vil du møde og samarbejde med ledere i andre dele af kommunen, der ligeledes er optaget af det tværfaglige samarbejde.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Frederikshavn Kommune og vores indsatser på jobcenterområdet på den kommunale hjemmeside og i nedenstående link og dokumenter:
  • Politik foretaget af Arbejdsmarkedsudvalget – Beskæftigelsesplan 2020 - 2022
  • Organisationsdiagram Jobcenter Frederikshavn
  • Kommunens ledelsesværdier - de 8 og de 5

Datoer og fakta du skal notere dig
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte jobcenterchef Mette Krog Dalsgaard på mobil 2948 3170 eller centerchef Flemming Søborg på mobil 2948 3163.
Ansøgningsfrist er onsdag den 11. marts 2020 kl. 12.00. Ansættelse er snarest muligt.

Ansættelsesstedet er Frederikshavn Rådhus, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Første samtale forventes afholdt den 16. marts 2020. Går du videre til anden samtalerunde skal du udfylde en Garuda KompetenceProfil, hvor du har mulighed for at få en personlig tilbagemelding fra en Garuda-certificeret konsulent. Anden samtale forventes at finde sted den 24. marts 2020.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 25.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Nordjylland
  • Onsdag den 11. marts 2020

Lignende jobs

  • Kontorassistent med flair for tal

    Kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt team, som hver dag er med til at gøre en forskel i en international virksomhed med fart på? Vi har travlt, og for at følge med den stigende efterspør..
    • Administrativ medarbejder
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Medarbejder til Backoffice Fonds

    Administrativ medarbejder søges til organisation/virksomhed i Nordjylland
    • Administrativ medarbejder
    • Nordjylland
    Få mere info
  • [xxxxx] søger administrativ medarbejder

    Vi søger en administrativ medarbejder med stærk økonomisk baggrund, som samtidig har interesse for kundekontakt og samarbejde med kolleger i vores mange afdelinger. Som VEU-sekretær i Kursuscen..
    • Administrativ medarbejder
    • Nordjylland
    Få mere info
  • [xxxxx] søger Projekt- og enhedskoordinator til Ma...

    Har du interesse i nye udfordringer og personlig udvikling inden for maritim vedligeholdelse?Finder du det spændende at koordinere opgaver, være åben for at søge alternative og innovative løsning..
    • Administrativ medarbejder
    • Frederikshavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
12. november 2024 46
11. november 2024 47
10. november 2024 49
9. november 2024 48
8. november 2024 41
7. november 2024 36
6. november 2024 35
5. november 2024 35
4. november 2024 31
3. november 2024 32
2. november 2024 32
1. november 2024 32
31. oktober 2024 29
30. oktober 2024 28
29. oktober 2024 27
28. oktober 2024 27
27. oktober 2024 30
26. oktober 2024 30
25. oktober 2024 20
24. oktober 2024 29
23. oktober 2024 51
22. oktober 2024 53
21. oktober 2024 61
20. oktober 2024 66
19. oktober 2024 70
18. oktober 2024 62
17. oktober 2024 64
16. oktober 2024 66
15. oktober 2024 35
14. oktober 2024 39
13. oktober 2024 39