Anerkendende vagtplansadministrator med solide formidlingskompetencer søges til Center ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

Er du en struktureret administrator, der er god til at skabe og opretholde relationer? Og har du lyst til at bruge dine kompetencer inden for kommunikation og formidling til at sikre den daglige dialog om og administration af vores vagtplanlægning i Sæby, Østervrå og Dybvad? Så må du meget gerne læse videre – det er nemlig dig, vi søger til stillingen som vagtplansadministrator.

Opgaverne: Administration af vagtplanlægningen
I hjemme- og sygeplejen samt på plejecentrene i Frederikshavn Kommune er vi på nuværende tidspunkt i gang med at forandre den eksisterende vagtplanlægning. Forandringen sker gennem implementering af selvvalgt arbejdstid, der skal sikre fleksibilitet for både kerneopgave og medarbejdere. I den forbindelse ønsker vi at oprette et nyt team, som understøtter og administrerer alle opgaver inden for vagtplanlægning på tværs af flere plejegrupper.

Formålet er at ensrette, kvalitetssikre og skabe en mere sammenhængende vagtplanlægning med fokus på medinddragelse og dialog med medarbejderne. Som vagtplansadministrator bliver du således ansvarlig for at understøtte, administrere og videreudvikle vagtplanlægningen i Sæby, Østervrå og Dybvads plejegrupper.

Din primære arbejdsopgave består i at varetage den daglige drift af vagtplanlægningen, hvilket indebærer, at du bliver garant for den gode dialog med medarbejderne omkring deres vagtplaner og ønsker hertil. Derudover sikrer du, at vagtplanlægningen understøtter en optimal anvendelse af plejegruppens ressourcer samt at vagtplaner altid udarbejdes med afsæt i den gældende overenskomst, arbejdstidsregler og lokale retningslinjer.

I tæt samarbejde med din nærmeste kollega arbejder du med en bred berøringsflade og understøtter desuden de mere udviklingsorienterede opgaver i relation til selvvalgt arbejdstid og det nyoprettede team.

Hvem er du?
Din uddannelsesbaggrund er ikke væsentlig, men det kan være en fordel, hvis du har en sundhedsfaglig uddannelse eller relevant erhvervserfaring, der kan bringes i spil i arbejdet med vagtplanlægningen. Det mest afgørende er dog, at du har solide kompetencer inden for kommunikation og formidling og har lyst til at bruge de kompetencer til at inddrage og understøtte vores medarbejdere i vagtplanlægningen.

Du er en udadvendt formidler, der er god til at skabe og opretholde relationer bl.a. i samarbejdet med ledere, kollegaer og de enkelte medarbejdere i plejegrupperne. Du bevæger dig naturligt mellem rollen som administrator, sparringspartner og tovholder – og er god til at bevare overblikket, når du arbejder med flere opgaver på en gang.

Du arbejder struktureret, har solide it-kompetencer og er hurtig til at sætte dig ind i og anvende elektroniske systemer.

Hvis du skal have succes i stillingen som vagtplansadministrator, er det en forudsætning, at du:
  • Er god til at kommunikere med andre mennesker.
  • Arbejder inddragende og anerkendende i samarbejdet med andre.
  • Trives i en travl hverdag og kan håndtere en høj grad af kompleksitet.
  • Arbejder udviklingsorienteret og ikke er bange for at udfordre eksisterende rammer og forståelser.
  • Er samarbejds- og løsningsorienteret.
  • Arbejder struktureret, metodisk og selvstændigt.
  • Har organisatorisk overblik og forståelse for den politiske organisation.

Din arbejdsplads i Center for Sundhed og Pleje
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du mødes med åbenhed og lyst til at lykkes – både sammen og hver for sig. Vi arbejder løbende med at udvikle social- og sundhedsområdet såvel som hele organisationen, og du vil få stor mulighed for at medvirke til den proces, ligesom din viden og kompetencer vil blive bragt i spil i arbejdet med at drive og udvikle vores vagtplanlægning.

Du får din daglige gang i de fem plejegrupper i Sæby, Østervrå og Dybvad med en fleksibel arbejdstid, således at du både kan understøtte dag- og aftenvagterne. Derudover arbejder du fast en dag om ugen på Frederikshavn Rådhus, hvor du bliver en del af Sekretariatet ved Center for Sundhed og Pleje. Sekretariatet varetager ud over vagtplanlægningen også elevområdet, diverse udviklingsprojekter samt en række tværgående arbejdsopgaver inden for administration og udvikling af sundheds- og aktivitetsområdet.

Vores arbejde tager udgangspunkt i centerets fire rammesætninger herunder Glade Borgere – Tilfredse Medarbejdere – Sund Økonomi – Udviklingsperspektivet. Vi lægger stor vægt på at bidrage aktivt til understøttelse af den kerneopgave, som er tættest på borgeren.

Der er to stillinger til besættelse
Stillingerne er på 30 timer i gennemsnit om ugen.

Sådan ansøger du
Vi forestiller os, at du kan tiltræde den 1. oktober. Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.
Upload dit CV, ansøgning og andet relevant materiale, når du opretter dig som kandidat til stillingen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Britt Bengtsen på tlf. 22314563 eller mail [email protected].

Der skal fremvises straffeattest ved ansættelse.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Nordjylland
  • Onsdag den 12. august 2020

Lignende jobs

  • Kontorassistent deltid

    Kontorassistent, deltid Er du vores nye kollega i [xxxxx] Miljø A/S, Bladknæk, Aabenraa [xxxxx] har i mange år sorteret og håndteret affald, jord og genbrugsprodukter. I dag har vi .
    • Administrativ medarbejder
    • Thisted
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder

    Administrativ medarbejder til Praksisafregning, [xxxxx]Har du sans for struktur, tal og service? Brænder du for at arbejde i et professionelt, teambaseret miljø med engagerede koll..
    • Administrativ medarbejder
    • Aalborg Øst
    Få mere info
  • Klinisk assistent i Onkologi

    Ved Aalborg Universitetshospital (AAUH), Klinik kirurgi og Kræftbehandling, Onkologisk Afdeling er en stilling som Klinisk Assistent indenfor klinisk onkologi ledig fra d. 1. februar 2025, eller sn..
    • Administrativ medarbejder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Landzone- og byggesagsbehandler til By og Land, [x...

    Administrativ medarbejder søges til organisation/virksomhed i Aalborg
    • Administrativ medarbejder
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
25. december 2024 56
24. december 2024 55
23. december 2024 58
22. december 2024 58
21. december 2024 55
20. december 2024 52
19. december 2024 48
18. december 2024 45
17. december 2024 47
16. december 2024 43
15. december 2024 46
14. december 2024 46
13. december 2024 39
12. december 2024 37
11. december 2024 41
10. december 2024 37
9. december 2024 38
8. december 2024 39
7. december 2024 40
6. december 2024 40
5. december 2024 45
4. december 2024 46
3. december 2024 43
2. december 2024 43
1. december 2024 47
30. november 2024 44
29. november 2024 43
28. november 2024 39
27. november 2024 36
26. november 2024 37
25. november 2024 40