Sagsbehandler til det specialiserede socialområde for voksne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordsjælland

Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser? Vil du gerne have mulighed for at specialisere dig inden for dit fag? Har du et skarpt myndighedsblik, samtidig med at du har den enkelte borger i fokus? Så er det måske netop dig, vi mangler.

Socialfaglig Enhed varetager myndighedsopgaver på det specialiserede socialområde for voksne. Vi er 20 fagligt dygtige medarbejdere, der tilsammen løser opgaver på tværs af handicap, psykiatri, misbrug og socialt udsathed.

I Socialfaglig Enhed arbejder vi målrettet på at sikre, at borgerne får det tilbud, der matcher deres behov, ligesom vi har øje for at anvende ressourcerne bedst muligt. Det er vigtigt for os, at borgerens samlede plan giver mening i den enkeltes liv. Derfor gør vi os umage for at sikre, at alle indsatser samtænkes, og at vi har øje for muligheder i civilsamfundet og i netværket. Vi har fokus på i videst muligt omfang at inddrage borgeren i egen sag, så vi har et godt fundament for samarbejdet mellem borger, borgerens netværk og sagsbehandler.

For at sikre bedst mulig dybde i den faglige tilgang, har vi valgt at specialisere os i tre teams, som vi kalder Team Modtager, Team Midlertidig og Team Længerevarende. De tre teams har hver deres hovedopgaver, samtidig med at vi altid samarbejder på tværs, når det giver mening for borgeren.

Birgitte fortæller: ” Inddelingen i specialiserede teams trives jeg rigtig godt med. Jeg oplever, at jeg har et godt overblik over mine sager og er skarp på mine primære opgaver. Det fungerer super godt.

Team Længerevarende


Vi har to ledige stillinger i Team Længerevarende. Teamets primære målgruppe er borgere med et omfattende støttebehov, hvoraf mange vil være i målgruppen for et længerevarende botilbud, jf. Servicelovens §108 eller almenboliglovens §105. Derudover hører arbejdet med BPA-ordninger og merudgifter, jf. Servicelovens §§96 og 100, også til i Team Længerevarende.

Teamet har mange samarbejdspartnere på Rådhuset, herunder Visitation og hjælpemidler og Familiesektionen, ligesom der er et tæt samarbejde med de tilbud, der varetager borgernes støtte.

Team Længerevarende består på nuværende tidspunkt af fem dygtige sagsbehandlere, hvis faglige og menneskelige kompetencer supplerer hinanden godt. Teamet vægter både humor og kollegial sparring højt, ligesom de ser stor værdi i at kunne hjælpe og støtte hinanden, ikke mindst i arbejdet med de særligt svære sager.

Mette fremhæver: Teamet er sammensat i alder, køn, erfaring og supplerer hinanden rigtig godt. Dette kombineret med høj grad af tryghed i teamet og god humor gør, at jeg sætter stor pris på at komme på arbejde!”

Om dig


Du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har en anden relevant uddannelsesmæssig baggrund.

Derudover vil vi gerne tale med dig om:
  • Din tilgang til at arbejde med mennesker med funktionsnedsættelser, samt deres pårørende
  • Dine refleksioner på at arbejde i en myndighed hvor du både skal have det socialfaglige, det lovgivningsmæssige og det økonomiske perspektiv
  • Dine tanker om netværk og civilsamfund som supplement til kommunale indsatser
  • Hvordan du sikrer borgerinddragelsen hele vejen gennem et sagsforløb
  • Hvordan du sammen med dine kolleger kan bidrage til fortsat faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø

Bliver du inviteret til samtale, lover vi til gengæld at fortælle meget mere om os og om arbejdet i Socialfaglig Enhed, ligesom vi gerne udfolder de muligheder, der er for både kompetenceudvikling og for selv at planlægge dine arbejdsopgaver og din arbejdstid. Vi vil også gerne fortælle mere om, hvordan vi sikrer adgang til løbende sparring og drøftelser, så du ikke sidder alene med dine opgaver.

Birgitte siger: Vi er gode til at hjælpe og sparre fagligt med hinanden, og derudover synes jeg, vi er gode til at tage os tid til at hygge og smile sammen. Noget af det, vi er bedst til, er at være der for hinanden.

Det kan du forvente, når du starter i Socialfaglig Enhed


Når du starter hos os, tager vi imod dig med et gennemarbejdet introduktionsprogram, som vi tilpasser den baggrund, som du kommer med.
På Rådhuset sidder vi i storrumskontor og har samtidig adgang til fleksrum, hvor man kan fordybe sig. Vi tilbyder en høj grad af indflydelse på tilrettelæggelse af egne opgaver, herunder mulighed for ugentlig hjemmearbejdsdag eller efter aftale.

Vi benytter Sensum som fagsystem og udreder efter Voksenudredningsmetoden (VUM). Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til Sensum og VUM. Er dette ikke tilfældet, tilbyder vi oplæring.

Som en del af dine arbejdsopgaver i Team Længerevarende skal du foretage opfølgning på botilbud, hvor offentlig transport kan være en udfordring. Derfor ser vi gerne, at du har kørekort. Hillerød Kommune har biler til rådighed, så vi forventer ikke, at du benytter egen bil.

Løn og ansættelse


Lønnen forhandles med den relevante faglige organisation efter principperne i Ny Løn og dine kvalifikationer.

Vil du vide mere?


Hvis du vil høre mere om stillingen og om Socialfaglig Enhed, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ann-Sofie Enemark, telefon 72 32 33 40, e-mail: [email protected] eller faglig leder Elma Kristensen, telefon 72 32 33 18, e-mail: [email protected]

Tiltrædelse: Den 1. januar 2024
Ansøgningsfrist: Onsdag den 22. november 2023 kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 24. november 2023.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 54.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordsjælland

Jobbet er oprettet på vores service den 19.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Nordsjælland
  • Onsdag den 22. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Nordsjælland

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Nordsjælland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere i Nordsjælland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Nordsjælland over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
22. november 2024 35
21. november 2024 37
20. november 2024 37
19. november 2024 37
18. november 2024 41
17. november 2024 44
16. november 2024 47
15. november 2024 50
14. november 2024 53
13. november 2024 53
12. november 2024 64
11. november 2024 65
10. november 2024 67
9. november 2024 66
8. november 2024 67
7. november 2024 60
6. november 2024 58
5. november 2024 58
4. november 2024 57
3. november 2024 55
2. november 2024 55
1. november 2024 60
31. oktober 2024 58
30. oktober 2024 54
29. oktober 2024 54
28. oktober 2024 52
27. oktober 2024 51
26. oktober 2024 51
25. oktober 2024 32
24. oktober 2024 45
23. oktober 2024 69