Færdselsstyrelsen søger 2 medarbejdere til udbuds- og indkøbsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ribe

Vil du være med til at sikre et højt juridisk niveau i et tæt tværfagligt samarbejde? Har du erfaring med udbud og indkøb og er du god til at formidle din viden? Så er du måske én af vores nye udbuds- og indkøbskonsulenter.

Færdselsstyrelsen er i rivende udvikling. Siden 2016 har vi været placeret i Ribe som en del af Trafikstyrelsen, men den 1. januar 2020 blev Færdselsstyrelsen en selvstændig styrelse under Transportministeriet. Den 1. oktober 2021 overtog vi en ny stor opgave på kørekortområdet, som har mere end tredoblet vores organisation.

Vi står over for en periode med store og ambitiøse mål på færdselsområdet og for at kunne lykkes med disse opgaver, er stor viden og højt serviceniveau i vores stabsfunktioner alfa og omega.

Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse og ønsker en kultur, hvor du oplever indflydelse, og hvor der er plads til ambitioner. Du vil blive en del af en arbejdsplads, der vægter sociale og faglige arrangementer højt – også på tværs af styrelsens områder. I styrelsen er vi mange forskellige faggrupper, der dækker over både specialister og generalister.

Om stillingen

Vi har brug for 2 nye kolleger, som kan arbejde med udbud, indkøb og kontraktstyring. Du skal i den forbindelse bidrage med at udarbejde processer for udbud og sikre forenkling og ensretning af styrelsens tilgang til området. Du får en vigtig rolle i forhold til at sikre styrelsens overholdelse af udbudsreglerne samt understøttelse i håndteringen og opfølgningen af styrelsens kontraktportefølje. Du skal herunder være projektleder på enkelte udbud, ligesom du skal følge op og understøtte indkøb på statslige aftaler, herunder ved SKI. Du kommer til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med implementeringen af styrelsens nye udbuds- og indkøbspolitik, herunder ikke mindst e-handel. Afhængig af kandidatfeltet, aftales nærmere fordeling af opgaverne mellem jer.

Du vil sammen med din kollega på området få ansvaret for:

  • Etablering og vedligeholdelse af styrelsens kommende udbudsplan
  • Implementering af e-handel
  • Rådgivning af styrelsens medarbejdere og ledere i forbindelse med indkøb
  • Gennemførelse af konkrete udbudsprocesser i samarbejde med relevante fagteams
  • Styrelsens samarbejde med bl.a. Statens Rådgivningsenhed, vores departement og øvrige samarbejdspartnere på indkøbs- og udbudsområdet
  • Udarbejdelse og implementering af styrelsens kontraktstyringsmodel

Stillingerne er placeret i team ministerbetjening, projektstyring og udbud. Teamet er forholdsvis nyt og består af 10 medarbejdere fordelt på flere faggrupper, bl.a. jurister, generalister, administrative konsulenter, bygningsadministratorer mv. Vores opgaver er bredspektrede, men vi har stort fokus på, at vi i fællesskab sikrer den bedste opgaveløsning på tværs af fagområder, interesser og kompetencer. Vi tror på, at det er igennem fællesskabet, vi bedst bidrager til at understøtte vores kolleger i hele styrelsen, og da mange af vores opgaver og processer stadig er under opbygning, betyder det, at du, i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i teamet, får stor mulighed og ikke mindst også ansvar for at tegne, forme og implementere strukturer, processer og metoder på området. Her er højt til loftet, så længe vi skaber resultater.

Vi forventer, at:

  • Du har erfaring med udbuds- og kontraktsret – Du kan yde rådgivning og sparring til både kolleger og ledelse på fagligt højt niveau. Kendskab til IT kontrakter vil være en fordel.
  • Du kan stå i spidsen for den videre udvikling af området – Du kan agere projekt- og procesleder i styrelsens videre arbejde med at opbygge og videreudvikle områdetog du kan I den forbindelse pege på løsninger og nye veje.
  • Du er en skarp formidler - Du kan formidle tungt fagligt stof, så dine modtagere er helt med på budskabet. Din kommunikation er klar og imødekommende – og med udgangspunkt i din modtagers viden og behov.
  • Dine samarbejdsevner er i top - Du kan begå dig på alle niveauer i organisationen, og du er vellidt for det. Du møder dine kollegaer med respekt for deres faglighed og forskelligheder, og du er forberedt på sparring og vidensdeling.
  • Du trives med en stejl indlæringskurve - Færdselsstyrelsens fagområder spænder vidt, og vi forventer, at du hurtigt kan lære at navigere i styrelsen, og at du har gode analytiske egenskaber, så du hurtigt kan sætte dig ind i komplekst juridisk og teknisk indhold.
  • Du er fleksibel og kan håndtere pludselig opståede problemstillinger – Du lader dig ikke slå ud af en foranderlig hverdag, der sjældent bliver som planlagt, og du går gerne langt for at hjælpe kolleger med at finde svar på deres spørgsmål.

Vi forestiller os, at du har en længere videregående uddannelse (f.eks. cand.jur., cand.merc.jur.) eller tilsvarende kompetencer, der sikrer, at du kan løse ovenstående opgaver på højt fagligt niveau. Du kan også have en administrativ baggrund, hvor du gennem en årrække har arbejdet med udbud- og indkøbsområdet. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fast stilling, der er til besættelse snarest muligt og gerne senest 1. november. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Færdselsstyrelsen har hovedsæde i Ribe, men har lokationer i det meste af Danmark. Har du derfor ønsker om andet arbejdssted end Ribe, så angiv det gerne i din ansøgning. Du må forvente at skulle til Ribe mindst et par gange i ugen, og ofte mere. Du må desuden forvente, at du i din oplæringsperiode skal være i Ribe.

Du vil som medarbejder i Færdselsstyrelsen opleve, at vi har en fleksibel tilgang til arbejdstid og sted. Det er derfor helt naturligt for os at gøre brug af hjemmearbejde, når dette kan forenes med opgaverne.

Yderligere information

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Andersen på tlf. nr. 41 87 55 03 (send gerne sms, hvis telefonen ikke tages, og du ønsker opringning).

Du kan læse mere om Færdselsstyrelsens organisation, strategi og vision på www.fstyr.dk

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest d. 13. september 2022. Samtaler forventes afholdt i uge 38.

Vi gør opmærksom på, at der i rekrutteringsprocessen kan indgå tests og case.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ribe.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Ribe
  • Tirsdag den 13. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Ribe

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Ribe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Ribe over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1