Kan du udfylde jobbet som både sekretær og konsulent? Faaborg-Midtfyn Kommune søger en ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringe

Kan du udfylde jobbet som både sekretær og konsulent? Faaborg-Midtfyn Kommune søger en direktionskonsulent.

Der er sket store forandringer i Faaborg-Midtfyn Kommune de seneste år. Vi har sat fokus på at realisere vores udviklingsstrategi ”Sammen skaber vi det bedste sted”. Vi vil være en attraktiv kommune – både for vores nuværende borgere og for tilflyttere, og vi vil som kommune spille bedst ind i det liv, borgerne lever.

Vi ændrer nu en traditionel direktionssekretærfunktion til en direktionskonsulent, og derfor har vi brug for dig.

I Politik og Strategi understøtter vi direktionen og det politiske niveau. Derudover har vi en bred pallette af opgaver inden for både HR, organisationsudvikling, forsikring, jura, kommunikation, erhverv og turisme samt implementering af kommunens udviklingsstrategi.

Stillingen

Du vil indgå i afdelingen Jura og Administration i Politik og Strategi. Afdelingen består af to teams – et juridisk team og et administrativt team. Du vil blive en del af det administrative team med i alt 4 medarbejdere, der refererer til afdelingslederen.

Det administrative team har bl.a. ansvaret for betjening af borgmesteren, kommunaldirektøren og 2 direktører, produktion af dagsordner til både politiske og administrative møder samt andre sekretariatsopgaver, fx borgmesterens og direktionens repræsentation, indberetning af befordring og udbetaling af partistøtte.

Som noget nyt skal direktionskonsulenten i teamet fremover også varetage konsulentbetjening af direktionen samt ledelsen i Politik og Strategi. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til et job, hvor både funktionen som konsulent og den daglige sekretærbetjening af direktørerne fylder.

Din hverdag vil være præget af at spille direktørerne gode, og du understøtter samarbejdet mellem direktørerne og den øvrige organisation. Samtidig vil du være tæt på ledelsen i Politik og Strategi, hvor de aktuelle projekter og ledelsesopgaver vil være med til at sætte dagsordenen for dit arbejde.

Opgaven

Dine primære opgaver bliver
  • Sekretærbetjening af 2 direktører i en travl hverdag, hvor du understøtter direktørerne, så de lykkes bedst muligt. Det indebærer bl.a. opfølgning på indkomne mails, kalenderstyring, bestilling af lokaler og forplejning samt håndtering af borgerhenvendelser på direktørernes områder.
  • Udarbejdelse af dagsordener til og referater fra administrative møder i vores ESDH-system (SbSys) samt opfølgning efter møderne. Her skal du kunne udvise proaktivitet, selvstændighed og initiativ, når situationen kræver det, og du skal kunne omsætte viden og information til dagsordner.


Øvrige opgaveområder
  • Koordinering af tværgående sager, hvor du har et skarpt øje for at sikre fremdrift og eksekvering. Det kan fx være sager, hvor flere fagområder skal levere et fagligt indhold eller koordinering af leverancer i forbindelse med arbejdet i et §17, stk. 4 udvalg.
  • Projektkoordinering/projektunderstøttelse på udvalgte tværgående projekter, der er forankret i Politik og Strategi samt projektdeltagelse i projekter, hvor Politik og Strategi har en leverance.
  • Procesunderstøttelse af diverse tiltag – både interne i staben og tværgående i organisationen. Du skal kunne sætte dig ind i komplekse opgaver og kunne overskue processen fra start til slut. Det kan fx være understøttelse af en proces, hvor ledermøder koordineres på tværs i organisationen, eller det kan være interne udviklingstiltag i staben.
  • Udarbejdelse af notater, oplæg og procesplaner til understøttelse for lederne i Politik og Strategi i stabens interne processer.


Derudover vil du sammen med de øvrige 3 medarbejdere indgå i teamets samlede opgaveløsning. Hver medarbejder har sine faste arbejdsområder, men der vil være overlap ved sygdom, ferie og andet fravær.

Vi forventer, at du motiveres af både drift og projekter, da stillingen indeholder vekslen mellem selvstændig og mere rutinepræget opgaveløsning.

Vores tanker om dig

Det vil være en fordel, at du har kommunal erfaring og gerne erfaring med de beskrevne opgaver. Vi lægger vægt på, at du har sans for samspillet mellem det administrative og det politiske niveau.

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse på minimum bachelor niveau.

Du har lyst til at være omdrejningspunkt for en sikker, kvalitetsbevidst og smidig opgaveløsning med hovedfokus på at få ting til at lykkes.

Du trives med at arbejde i et omskifteligt miljø med høj arbejdsintensitet samtidig med at du har blik for samarbejde og relationer til kollegaer med mange forskellige fagligheder.

Du skal kunne strukturere opgaver – ikke bare dine egne, men i samspil med andre kan du sikre, at større komplekse områder brydes ned, og du kan skabe strukturer som understøtter eksekvering og gør det nemt at følge op og følge fremdrift.

Du har handlekraft, du er selvsikker, og du står solidt på dine fødder – også når det blæser.

Du er proaktiv og vedholdende i din arbejdsindsats, og du trives med at følge faste procedurer.

Du har gode kommunikative evner og har nemt ved at skabe gode relationer.

Du har indgående kendskab til Office-pakken og er vant til at arbejde i ESDH-systemer.

Du kan se dig selv i et tæt samarbejde med en direktion, der på en og samme tid flyver højt og er helt nede på jorden, når det kommer til det daglige arbejdsfællesskab.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse vil ske i henhold til relevant overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdsstedet er på Rådhuset i Ringe. Der kan være mødeaktivitet på forskellige lokationer i hele kommunen, og det forventes derfor, at du har kørekort.

Ansættelsesproces.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Jura og Administration Dorthe Schou Johansen på 7253 1073.

Ansøgningsfristen er fredag den 16. august 2019, kl. 10.00. Samtaler forventes afholdt onsdag den 21. august 2019, og eventuelle 2. samtaler forventes afholdt den 26. august 2019.

Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2019.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringe.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Ringe
  • Fredag den 16. august 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Ringe

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Ringe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Ringe over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0