Teamkoordinator til Natur og vandteamet i Ringsted Kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Vil du være med til at udvikle naturen og vandmiljøet og brænder du for natur, vand og god ledelse? Hvis du har erfaring med vand- og naturområdets lovgivning og kan samarbejde på tværs af fagområder og organisationen om myndighedsbehandling og processer, er du måske den teamkoordinator, vi søger.

Om jobbet

I teamet arbejder vi med spildevand, klima, regnvandshåndtering, lavbund, vandløb, natur, GIS og en bred vifte af projekter. Projekterne spænder fra udtagning af lavbundsjorde og vandoplandsprojekter til omdannelse af landbrugsjord til ny natur samt to store nye projekter til håndtering af overfladevand i Ringsted Ådal og fremtidssikring af en af Danmarks største kildepladser gennem samskabelse.

Som teamkoordinator vil din evne til at kunne samarbejde på tværs af fagområder og identificere synergier, være essentielle for teamets udvikling. Du vil også skulle facilitere, skabe overblik og følge fremdriften i den daglige drift og projekterne og samtidig sikre de bedste muligheder for mere og bedre natur i Ringsted Kommune.

Opgaveporteføljen er mangfoldig, og du vil som teamteamkoordinator få indflydelse på, hvordan opgaveporteføljen skal udvikles i takt med behov og resultater.

Som teamkoordinator har du ansvaret for faglig ledelse, procesoptimering og opgavefordeling med fokus på trivsel, drift og teamudvikling i tæt samarbejde med afdelingslederen. Desuden vil du indgå i en sparringsgruppe med centrets øvrige koordinatorer og teamledere.

Som vandløbsmedarbejder skal du sammen med en kollega håndtere den løbende sagsbehandling efter vandløbsloven som f.eks. drænsager og ansøgninger om minivådområder, samt vandløbsprojekter under vandområdeplanerne. Du vil tillige skulle arbejde med håndtering af regnvand i henhold til spildevandsplan samt lokalplaner. Dette i samarbejde med de øvrige medarbejdere på spildevands- og klimatilpasningsområdet, lokalplanmedarbejdere samt Ringsted Forsyning.

Om dig

Vi søger en naturfaglig profil, som f.eks. biolog, skov- og landskabsingeniør, miljøtekniker eller lignende.

Vi forventer, at du:

  • Har lyst til at være teamkoordinator og gerne vil udvikle dine ledelseskompetencer
  • Brænder for et grønnere Ringsted
  • Har erfaring med fagligledelse, særligt med fokus på koordinering mellem mange myndighedsopgaver og proces- og projektplanlægning
  • Er en haj til sagsbehandling inden for vandløbsloven
  • Har erfaring fra politisk ledede organisationer
  • Er struktureret og har overblik samt evnen til at holde styr på detaljerne
  • Er dygtig til projektarbejde, kommunikation og netværk
  • Kan identificere synergier og samarbejde med forskellige aktører, såsom lodsejere, forsyningsselskaber, myndigheder og erhvervslivet

Vi tilbyder

Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor tværfagligt samarbejde er i centrum, og hvor vi sammen udvikler natur- og miljøområdet.

  • Et engageret team af dygtige kolleger, hvor vidensdeling og fællesskab vægtes højt.
  • En arbejdsdag fyldt med spændende projekter og rutineopgaver, der giver variation.
  • Mulighed for at tage ansvar for egne opgaver og få indflydelse på vores fælles mål.
  • Et meningsfuldt job, hvor du kan gøre en reel forskel for miljøet.
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde.
  • Personalegoder såsom betalt arbejdstid til motion og tilskud til massage på arbejdspladsen.

Vi 14 medarbejdere i teamet, der indgår i afdelingen Natur og Miljø, hvor sagsbehandlere og projektledere inden for hele natur- og miljøområdet er samlet. Natur og Miljø hører under Center for Klima og Vækst.

Center for Klima og Vækst er placeret fysisk på Rønnedevej 9 i Ringsted og er i gåafstand fra Ringsted Station. Med kun 26 minutters togtur fra Københavns Hovedbanegård,15 minutter fra Slagelse St. og Roskilde St. samt kun 12 minutter fra både Næstved St. og Køge Nord St. er det nemt og bekvemt at nå vores lokation med offentlig transport.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer) med aflønning i henhold til gældende overenskomst. Ringsted Kommune vægter ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling højt, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Tiltrædelse: 1. februar 2025.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Natur og Miljø, Pernille Crone på tlf. 22 12 90 52.

Ansøgningsfristen er den 3. december 2024, og vi afholder ansættelsessamtaler d. 12. december 2024 og der vil blive afholdt en anden samtalerunde d. 17. december 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.11.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Ringsted
  • Tirsdag den 03. december 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1