Serviceminded og selvstændig kollega søges til DanCenters kontor i Arrild Ferieby

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rømø

Er du robust og serviceorienteret, og vil du være med til at give vores gæster og husejere i området den bedste service?

Kan du svare ja til dette, er det måske dig vi leder efter.

Da vores kollega i Arrild har fået nye udfordringer søger vi nu en ny timelønnet medarbejder på 25 timer/uge til at varetage alle de dagligdags opgaver, på et lokalkontor.

Arbejdsområder

  • Administrativt kontorarbejde
  • Servicering af vores internationale gæster ved skranken, i telefonen og pr. mail
  • Afhjælpning af gæster før, under og efter opholdet
  • Den daglige dialog med husejerne
  • Koordinering og kommunikation med alle kolleger på Rømø samt i service og rengøringsteamet

Dine kvalifikationer

  • Du er min. let øvet når det kommer til tysk og kan kommunikere i skrift og tale
  • Du kan også gøre dig forståelig på engelsk.
  • Du har flair for administration og it
  • Du sætter en ære i at give alle en god og professionel service
  • Du er robust, udadvendt, ansvarsbevidst samt effektiv
  • Du har kørekort, da der kan være lette opgaver ude i husene.

Arbejdstiden ligger i perioden 7/6 - 4/9 fast på disse dage:

Mandag: 09.00 - 14.00

Tirsdag: 09.00 - 14.00

Fredag: 09:00 - 16:00

Lørdag: 08.30 - 17.30

Efter 5/9 overgår du til en flydende vagtplan med fri min. hver 2. lørdag efter nærmere aftale med afdelingslederen.

Du har gerne erfaring fra turistbranchen, så du kender vores gæster, eller du har arbejdet med mange forskellige kulturer og profiler og synes at mødet med nye mennesker er spændende.

Du bliver en del af:

  • En uformel arbejdsplads hvor vi spiller hinanden gode vha god kommunikation og ærlighed
  • Et lokalt team der har fokus på at det også skal være sjovt at gå på arbejde
  • En vagtplan fastlagt minimum 16 uger frem i tid hvor der sættes stor pris på fleksibilitet i begge retninger
  • Et af de største udlejningsbureauer i Danmark, men hvor det aldrig bliver for stort til at være sin egen

Kunne du forestille dig en spændende hverdag hos DanCenter Rømø?

Har vi fanget din interesse så send din ansøgning og CV på [email protected].

Skriv ”Ansøgning timelønnet fast 25 timer” i mailens emnefelt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: Snarest muligt - der afholdes samtaler løbende.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Om virksomheden

DanCenter har hovedkontor i København, men er lokalrepræsenteret i mange danske feriebyer. DanCenter har tre brands; DanCenter & Danland samt Admiral Strand. DanCenter & Admiral Strand er udlejning af sommerhuse i hovedsagligt Danmark, men også i Norge, Sverige og Tyskland. Danland er udlejning af ferielejligheder i feriecentre rundt omkring i Danmark.

DanCenter er en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark og har aftaler med mange tusinde ferieboligejere – i alt ca. 10.000. Det kræver et anseeligt og stærkt hold. Et hold med kompetence, gode samarbejdsevner og forståelse for professionel varetagelse af udlejningen af ferieboliger.

DanCenter er ejet af OYO – OYO Vacation Homes.

I alt beskæftiger vi gennemsnitligt ca. 250 medarbejdere i Danmark – heraf ca. 160 funktionærer. I højsæsonen er vi +500 kolleger til at sørge for vores gæster. Du kan læse mere på vores hjemmeside: dancenter.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Rømø.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Rømø
  • Mandag den 27. juni 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Rømø

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Rømø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Rømø over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1