Roskilde søger administrativ medarbejder
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Roskilde
Administrativ medarbejder til uddannelsesadministration på ZBC Roskide
Har du lyst til at være en del af udviklingen på en stor erhvervsskole, der uddanner til fremtiden, hvor elever, kursister og virksomheder er i centrum? Så er du måske vores nye kollega i administrationen på ZBC i Roskilde.
Vi søger pr. 1. november 2021 en administrativ medarbejder, som skal varetage opgaver inden for administration af erhvervsuddannelser og kursusadministration, i samarbejde med det administrative team samt skolens faglige ledere og undervisere. Af spændende opgaver, vil du bl.a. arbejde med registrering af elever, kursister og indberetninger til ministeriet, servicering af skolens elever, kursister og virksomheder, samt være med til at omsætte bekendtgørelsens ord til administrative processer.
ZBC er i øjeblikket i gang med at digitalisere undervisning og administration, herunder automatisering af flere administrative processer i forbindelse med skift til nyt administrativt system Lectio. Du bliver en del af denne proces samtidig med, at du løser de administrative opgaver, der er i en uddannelsesadministration.
Vi forventer, at du
- Har en administrativ uddannelse
- Har opdateret viden og erfaring med elevadministration og/eller kursusadministration fra en erhvervsskole
- Er i gang med eller færdig med en overbygning svarende til en administrativ akademiuddannelse
- Har et digitalt mindset og stærke IT-kompetencer i forhold til at arbejde med mange forskellige systemer og digitalisering
- Tør udfordre vaner og traditioner samt er handlingsorienteret
- Er god til at opbygge relationer, hvor det falder dig naturligt at indgå i samarbejde på tværs af organisationen
- Har kundefokus
Arbejdet i en uddannelsesadministration er ofte præget af korte deadlines og perioder med større arbejdsmængder. Du skal derfor kunne prioritere din tid i forhold til opgaveløsningen, være god til at skabe overblik og kunne gå struktureret til opgaven.
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og er selvkørende. Du løfter dine opgaver og bidrager til at løfte teamets opgaver, og du tager ansvar for, at opgaverne løses korrekt og inden for deadline.
Kan du se dig selv i ovenstående, så kan vi tilbyde
- En moderne administration med gode kollegaer, der arbejder sammen i teams
- Et job med udfordringer og indflydelse på jobindholdet
- Flekstid, så du har mulighed for en velfungerende hverdag
- En mangfoldig og alsidig arbejdsplads med mange typer medarbejdere i alle aldre og inden for mange forskellige faggrupper
Du bliver en del af ZBC med de mange fordele, der er forbundet med virksomheden. Vi er cirka 1000 medarbejdere, der med hver vores faglighed bidrager til, at vores godt 6.000 elever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse. Det er en styrke at have kollegaer med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode og at samskabelse på tværs af fagligheder er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC.
Ansættelse
Der er tale om fastansættelse på fuldtid. Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. november 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 37 og 38.
Ansættelsen er på ZBC og dit tjenestested vil som udgangspunkt være Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde. Dog skal du i et begrænset omfang være parat til at udføre opgaver på andre af ZBC’s lokationer.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt i henhold til organisationsaftale med HK Stat.
Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Ansøgning
Er ovenstående job noget for dig? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevant uddannelsesdokumentation.
Vi skal have din ansøgning senest 10. september 2021. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.
Vi vurderer ansøgninger løbende, men indkalder først til samtaler efter fristens udløb, så skynd dig at søge.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Ved ansættelse lægger vi alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Susanne Baunelund Jørgensen, Administrativ teamleder på tlf. 2519 2845 eller mail [email protected] eller Jeanette Jacobsen, Administrationschef på tlf. 2519 3839 eller mail [email protected].
Hvem er vi?
ZBC har over 6.000 årselever, cirka 1.000 ansatte, en omsætning på 710 millioner og adresser i 8 byer på Sjælland. Vi udbyder mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser og har teknisk gymnasium og handelsgymnasium, ligesom vi tilbyder efter- og videreuddannelse inden for mange brancher. Derudover har vi mange faglige og sociale miljøer. Hos os er der fokus på den enkelte elev, men vi lægger også vægt på, at vores elever er en del af et stærkt fællesskab. Selv om vi er en stor skole, er vores primære mission at bevare bredden i uddannelsestilbuddet og have en høj kvalitet i uddannelserne. Vores skole er også internationalt orienteret, så elever på alle uddannelser har mulighed for at komme i praktik i udlandet. Vi har samtidig fokus på, hvad ZBC’s arbejde betyder for vores samfund og ikke mindst for vores mange elever, kursister, samarbejdspartnere og virksomheder.
ZBC er UNESCO Verdensmålsskole
På ZBC uddanner vi til fremtiden, og vi er stolte over, at ZBC er UNESCO Verdensmålsskole. Med afsæt i et globalt netværk og med et stort fokus på at fremme bæredygtig udvikling globalt, nationalt og lokalt støtter vi vores elever og kursister i at blive reflekterende medborgere. Hver dag arbejder vi på forskelligvis med FN’s 17 verdensmål både i undervisningen og i driften af ZBC. Når vi sætter fokus på verdensmålene, lærer vores elever og kursister om globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling. Områder, der kommer til at definere fremtidens arbejdsmarked og medarbejdere.
ZBC
Vær med. Verden er til at forandre.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".
Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.
Jobbet er oprettet på vores service den 18.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Administrativ medarbejder
- Roskilde
Lignende jobs
-
Vikarstilling: Administrativ medarbejder/konsulent...
Da en af vores kollegaer skal på barsel, søger vi en struktureret, engageret og faglig dygtig kollega. Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling eller at du er ny-uddannet og..- Administrativ medarbejder
- Midt-og Vestsjælland
-
Faglig sagsbehandler til team offentlig i Slagelse
Faglig sagsbehandler til team offentlig i Slagelse Faglig sagsbehandler søges til HK Sjælland, team offentlig i Slagelse HK Sjælland søger en engageret, serviceminded, selvstændig og kompete..- Administrativ medarbejder
- Slagelse
-
Skolesekretær
Er du en administrativ blæksprutte? Er ord som opus, tea, trio, refusion og budgetopfølgning sød musik i dine ører? Så søg jobbet som skolesekretær-vikar med mulighed for fastansættelse..- Administrativ medarbejder
- Midt-og Vestsjælland
-
Vagtplanlægger søges til Psykiatrien Vest, Psykiat...
I Psykiatrien Vest er det besluttet at styrke vagtplanlægningsfunktionen i vores sengeafsnit. Boldene er kastet op i luften og der er tænkt ud af boksen. Vi ønsker at samle vores vagtplanlægge..- Administrativ medarbejder
- Slagelse
Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Roskilde
Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Roskilde over tid
Dato | Alle jobs som administrative medarbejdere |
---|---|
27. november 2024 | 6 |
26. november 2024 | 7 |
25. november 2024 | 8 |
24. november 2024 | 10 |
23. november 2024 | 10 |
22. november 2024 | 12 |
21. november 2024 | 14 |
20. november 2024 | 15 |
19. november 2024 | 14 |
18. november 2024 | 14 |
17. november 2024 | 14 |
16. november 2024 | 13 |
15. november 2024 | 14 |
14. november 2024 | 13 |
13. november 2024 | 14 |
12. november 2024 | 14 |
11. november 2024 | 13 |
10. november 2024 | 15 |
9. november 2024 | 17 |
8. november 2024 | 18 |
7. november 2024 | 17 |
6. november 2024 | 19 |
5. november 2024 | 19 |
4. november 2024 | 16 |
3. november 2024 | 15 |
2. november 2024 | 15 |
1. november 2024 | 15 |
31. oktober 2024 | 12 |
30. oktober 2024 | 11 |
29. oktober 2024 | 10 |
28. oktober 2024 | 9 |