Generalister til policy, koordination og ledelsesbetjening til ledelsessekretariatet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Vurderingsstyrelsen søger 1-2 generalister til Ledelsessekretariatet – så vil du være med til at sikre effektive sagsgange og processer mod direktionen og den øvrig ledelse i Vurderingsstyrelsen? Har du politisk flair, gode analytiske evner og arbejder du løsningsorienteret? Motiveres du af ansvar, varierende og udfordrende opgaver tæt på beslutningsprocesserne – og trives du med mange bolde i luften? Så kan et job i ledelsessekretariatet være noget for dig.

Udfordrende opgaver helt tæt på beslutningsprocesserne
Du vil blive en del af Vurderingsstyrelsens ledelsessekretariat, der understøtter topledelsen i arbejdet med at koordinere og sætte strategisk retning på tværs, samt sikre, at Folketingets, ministerens og ledelsens beslutninger når ud i hele organisationen. Endelig sikrer kontoret tværgående beslutningsoplæg til minister, departement og topledelse samt koordinationen med de øvrige institutioner i og uden for Skatteministeriets ressort.

Din præcise opgaveportefølje vil blive fastlagt efter dine kompetencer, men du vil komme til at arbejde med:

  • Betjening af interne fora og understøtte effektive sagsgange og processer mod direktion og øvrig ledelse, herunder via kvalitetssikring af sagerne, udarbejdelse af oplæg, notater og præsentationer.
  • Udvikling af strategier, politikker og redskaber, der skal forbedre styrelsens koordination, styringsstrukturer og kommunikation.
  • Betjening af Folketing, minister og Skatteministeriets departement, herunder for eksempel i forhold til § 20-spørgsmål, styrelsens bidrag i sager til regeringsudvalg, redegørelser, resultatkontrakter mv.
  • Håndtering af henvendelser fra eksterne interessenter og andre offentlige myndigheder, herunder i tæt samarbejde med de øvrige fagkontorer i styrelsen.
  • Interessenthåndtering via forberedelse af møder og mødemateriale i tæt sammenhæng med de øvrige fagkontorer i styrelsen.
  • Sikring af koordination og tæt samarbejde med de øvrige styrelser på tværs af Skatteministeriets koncern, herunder særligt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Skattestyrelsen m.fl.

Løsningsorienteret, analytisk stærk og med gode kommunikative evner
Du har en relevant samfundsvidenskabelig baggrund (cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende), og du har formentlig nogle års erfaringer fra centraladministrationen eller lignende offentlig myndighed.

Du skal trives med mange og forskelligartede opgaver, hvor ingen dag nødvendigvis ligner hinanden, og tager selvstændigt ansvar inden for et bredt felt af opgaver inden for politik, kommunikation, styring og betjening af topledelsen i Vurderingsstyrelsen.

Af samme årsag skal du derudover have erfaringer med eller flair for at styre og overskue komplekse processer med mange aktører, hvor detaljer og det at være analytisk og løsningsorienteret er helt centralt. Derudover skal du have gode kommunikative evner – særligt i forhold til at formulere komplekse problemstillinger let og i klart sprog.

Endeligt forudsætter stillingen, at du har politisk flair og gode samarbejdsevner med henblik på at indgå i et kontor, hvor opgaverne er mange, men hvor ambitionerne, humøret og opbakningen om hinanden også er højt.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ’søg stillingen’ senest den 18. februar 2022. Vi forventer at holde samtaler i uge 8 eller 9.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jakob Bjældager på 7237 2680 eller underdirektør Charlotte Lauritsen på 4191 0234.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Alt efter erfaringer kan du blive indplaceret som special- eller chefkonsulent.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Ny Østergade 9, 4000 Roskilde.

Vi forventer, at der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Tiltrædelse er snarest muligt.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job-og-karriere

Vurderingsstyrelserne opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Roskilde
  • Fredag den 18. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Roskilde over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
13. januar 2025 14
12. januar 2025 17
11. januar 2025 16
10. januar 2025 17
9. januar 2025 16
8. januar 2025 15
7. januar 2025 15
6. januar 2025 13
5. januar 2025 13
4. januar 2025 13
3. januar 2025 14
2. januar 2025 13
1. januar 2025 14
31. december 2024 14
30. december 2024 13
29. december 2024 14
28. december 2024 14
27. december 2024 14
26. december 2024 14
25. december 2024 13
24. december 2024 13
23. december 2024 14
22. december 2024 14
21. december 2024 14
20. december 2024 15
19. december 2024 13
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 9
15. december 2024 8
14. december 2024 7