Sagsbehandlere til erhvervsbeskatningsområdet ved Skatteankestyrelsen i Silkeborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

Har du lyst til at arbejde med skatteret i en uafhængig klageinstans, og har du eventuel erfaring med erhvervsbeskatning eller moms. Motiveres du af at arbejde i et stærkt fagligt miljø med selvstændigt ansvar, og værdsætter du samtidig en arbejdsplads, hvor omgangstonen er fri, og kollegaskabet er godt? – Så er du måske én af de nye medarbejdere, vi søger.

Omsæt skatteretten til praksis
I Skatteankestyrelsen behandler vi blandt andet sager inden for erhvervsbeskatning, motorområdet, vurdering af fast ejendom og afgiftsfastsættelse. Lige nu søger vi sagsbehandlere til erhvervsbeskatningsområdet, hvor vi behandler klager over afgørelser, der er truffet i Skattestyrelsen som første instans.

Du får selvstændigt ansvar for dine opgaver og mulighed for at fordybe dig i sagsbehandlingen.
En typisk sag vil bestå i, at du sikrer oplysning af sagen, udarbejder udkast til afgørelse, og at du holder møde med klageren og rådgiveren på vegne af Skatteankestyrelsen. Du får en unik mulighed for at arbejde med skatteretten, og samtidig vil du kunne udvikle dine kompetencer inden for den juridiske metode, forvaltningsret og skatteproces.

Vores sager indeholder ofte komplicerede juridiske vurderinger. Hvis du har mod på det, så står vi til gengæld klar med engagerede kollegaer, der deler ud af deres viden, og giver dig den sparring og oplæring, der er nødvendig.

Vores kerneopgave kræver, at vi er kompetente, at vi tager ansvar og at vi viser fremdrift i opgaven.

Omdrejningspunktet for vores arbejde er retssikkerhed, så borgerne og virksomhederne oplever, at de får en fair behandling i klagesystemet og i sidste ende en korrekt afgørelse.

Malou Perlt Høgh, sagsbehandler siden 2017, siger:

”At arbejde hos Skatteankestyrelsen i Silkeborg har givet mig faglige udfordringer og et godt kollegaskab. Som sagsbehandler i en klageinstans har man i samarbejde med afgørelsesmyndighederne ansvaret for, at der bliver truffet en materielt korrekt afgørelse. Dette sker i et samspil med de forskellige fagkontorer, lokationer og myndigheder, hvor fagligheden er i højsædet, og hvor den enkelte sagsbehandler har ansvaret for sin sag, indtil der træffes afgørelse ved fx Landsskatteretten”.

Ansvarlig og målorienteret sagsbehandler
Du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller skatterevisor, eller du har en diplom- eller masteruddannelse inden for skatte- eller momsretten. Du er gerne erfaren, men du kan også være nyuddannet eller på vej mod din afsluttende eksamen. Din faglige erfaring eller interesse ligger inden for et af sagsområderne, ligesom du har interesse for forvaltningsretten. Det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med sagsbehandling.

Personligt er du struktureret, engageret og du kan arbejde selvstændigt med dine sager. Vi forventer desuden, at du:

  • kan omsætte din juridiske faglighed til praksis
  • arbejder målstyret og driftsorienteret
  • sikrer den rette kvalitet til rette tid
  • deltager aktivt i faglig sparring og teamsamarbejde
  • kan kommunikere klart både i skrift og tale.

Vi er en arbejdsplads, som tager godt imod nye medarbejdere og vi lægger vægt på god onboarding, oplæring og sparring fra første dag.

Om Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed, der fungerer som sekretariat for Landsskatteretten og de ankenævn, der træffer afgørelse i sagerne. Sammen sikrer vi retssikkerhed med en kompetent og uafhængig behandling af klager.

Vi er til for de borgere og virksomheder, som er uenige i en afgørelse fra skatteforvaltningen. Vi bidrager til at skabe retssikkerhed for borgere og virksomheder, og derfor skal klageprocessen opleves som nem, overskuelig og transparent.

Vi vægter en effektiv og ensartet klagebehandling af høj kvalitet, hvor faglighed, ansvarlighed, samarbejde og udsyn er nøgleord for vores opgaveløsning. Vi er godt 500 ansatte i styrelsen.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og evt. relevante referencer via linket ”Søg stillingen” senest den 20. juni 2021 kl. 12.00. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ann Roe Kirch på telefon 33 76 26 29, eller kontorchef Anders Bitsch på tlf. 33 76 02 52. Det er også muligt at tale med en sagsbehandler i kontoret. Kontakt en af os for oplysninger herom, hvis det har din interesse.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR-partner Mette Faurholt Nielsen på tlf. 33 76 26 24.

Vi afvikler løbende samtaler, og der kan indgå tests i ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Forventet tiltrædelse er den 1. august eller snarest derefter, og ansættelse er efter gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Læs mere om ansættelse i styrelsen på www.skatteankestyrelsen.dk/job-og-karriere/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Silkeborg
  • Lørdag den 26. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Silkeborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Silkeborg over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
22. november 2024 3
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 3
14. november 2024 2
13. november 2024 3
12. november 2024 3
11. november 2024 3
10. november 2024 3
9. november 2024 3
8. november 2024 3
7. november 2024 4
6. november 2024 4
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 3
25. oktober 2024 3
24. oktober 2024 2
23. oktober 2024 2