Medarbejdere til stor afdeling for gymnasieadministration på NEXT
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Storkøbenhavn
Brænder du for at skabe udvikling i samarbejde med kollegaer og ledelse på vores gymnasier? Og vil du være en del af et team, hvor vi sammen løser vigtige og komplekse administrative opgaver for vores gymnasier? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger lige nu to udviklingsorienterede, ansvarsbevidste og fleksible kollegaer, der har lyst til at være en del af vores afdeling Gymnasieservice, der sikrer at elever, medarbejdere og ledelser på vores gymnasier bliver hjulpet på bedste vis.
Hvem er vi?
NEXT arbejder for, at alle unge får en uddannelse, fordi det giver stolthed, mening og noget at bygge videre på. Vi har hele paletten: gymnasier, erhvervsuddannelser, eux, 10. klasse og efteruddannelse i hele Storkøbenhavn. Det hele administreres af medarbejdere i Virksomheds- og Uddannelsesservice, der både er placeret ude på de forskellige adresser (fronter) og centralt placeret i Ishøj (Back Office).
Du bliver ansat som uddannelseskoordinator med reference til afdelingslederen for Gymnasieservice og får base i Back Office i Ishøj. Her arbejder et team af dygtige kollegaer, som varetager de mere komplekse og specialiserede opgaver på tværs af seks gymnasier.
Hos os bliver du en del af et levende skolemiljø med engagerede kollegaer, elever, lærere og ledelser, hvor faglig stolthed og smil er i højsædet. Du kan se frem til en hverdag præget af tillid, godt humør og højt til loftet. Du får også en arbejdsplads, som er i rivende udvikling. Vi har fokus på uddannelse - også af dig. NEXTs mål er at sikre, at dine kompetencer til enhver tid matcher de krav, arbejdsopgaverne stiller, samt at der er fokus på de mål og visioner, som NEXT arbejder hen imod.
Efter sommerferien starter tre af vores gymnasier op med et nyt studieadministrativt system, Studica. Du skal derfor være indstillet på at skulle arbejde i systemer, hvor vi i fællesskab finder løsningerne samtidig med, at du ser mulighederne fremfor begrænsningerne.
Primære arbejdsopgaver
I Back Office kommer du til at samarbejde tæt med ledelserne på de forskellige gymnasier om den daglige opgaveløsning. Du vil sjældent have direkte kontakt med elever, da din primære arbejdsplads er i Ishøj, hvor der ikke er et gymnasium. Til gengæld vil du i forbindelse med opgaver som optagelse, eksamen og oprettelser indimellem modtage henvendelser, hvor du skal kunne hjælpe med at besvare spørgsmål og vejlede.
Dine arbejdsopgaver kan være følgende:
- optagelse af elever på gymnasierne
- oprettelse af hold på de forskellige afdelinger
- håndtering og planlægning af eksamen
- hjælp til fronterne i travle perioder
- håndtering af generelle opgaver i Back Office
Vi søger en profil, som
Er udadvendt og trives i et til tider travlt miljø, men hvor muligheden for fordybelse og grin går hånd i hånd. Derudover er du god til at koordinere, har et stort overblik og ikke bange for at tage ansvar for komplekse administrative opgaver.
Ydermere ønsker vi, at du:
- har en kontoruddannelse eller anden relevant uddannelse
- ikke er bange for at kaste dig ud i nye administrative IT-systemer
- er god til at bevare overblikket i en travl hverdag med mange afbrydelser
- er fortrolig med Excel og god til at skabe struktur samtidig med, at du er undersøgende og nysgerrig
- er rummelig, lyttende og anerkende i din tilgang til andre mennesker
- er villig til at kaste, hvad du har i hænderne, hvis der er behov for din hjælp
- har lyst til at gøre en forskel for alle interessenter omkring gymnasierne
Ansættelsesvilkår
Da du bliver en del af et skolemiljø, skal du forvente, at mængden af arbejdsopgaver varierer i løbet af skoleåret, og der vil bl.a. være mere travlt i perioderne før og efter sommerferien. Ferien skal som udgangspunkt placeres i de elevfrie perioder (sommerferien, vinterferien, efterårsferien, påskeferien og juleferien)
Stillingerne er to fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen med base i Ishøj. Den ene stilling er en fastansættelse, og den anden er et barselsvikariat med opstart d. 1. august og en varighed på ét år.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT, samt OAO-S fællesoverenskomsten.
Vi håber, at du kan starte den 1. august 2025 eller måske allerede d. 1. juni 2025.
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Ansøgning
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Asger Poulsen på tlf.
eller på mail hvis du har spørgsmål til stillingen.Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".
Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn
Jobbet er oprettet på vores service den 9.4.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- 09.04.2025
- Administrativ medarbejder
- Storkøbenhavn
- Onsdag den 23. april 2025
Lignende jobs
-
Studieadministrativ medarbejder til Optagelses- og...
Brænder du for kontakt med ansøgere til videregående uddannelser, og har du lyst til at blive en del af et fagligt arbejdsfælleskab med god mulighed for sparring? Er du samtidig en struktureret sag..- Administrativ medarbejder
- København V
-
Personal Assistant to Senior Vice President
Are you a highly organised and proactive individual with a curious and attentive mind? Do you thrive providing excellent administrative support to senior management and being the one who makes ends..- Administrativ medarbejder
- Måløv
-
Executive Assistant
Opportunity Maersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Through innovation and transformation we are redefining the boundaries of possibi..- Administrativ medarbejder
- København K
-
Administrativ medarbejder i Frederiksberg
Er du en praktisk og serviceminded blæksprutte, der trives med at have mange bolde i luften? Er du udadvendt og proaktiv, og har du lyst til at tage ansvar for en bred vifte af opgaver? Så er denne..- Administrativ medarbejder
- Frederiksberg
Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Storkøbenhavn
Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere i Storkøbenhavn.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Storkøbenhavn over tid
Dato | Alle jobs som administrative medarbejdere |
---|---|
11. april 2025 | 129 |
10. april 2025 | 121 |
9. april 2025 | 134 |
8. april 2025 | 125 |
7. april 2025 | 123 |
6. april 2025 | 124 |
5. april 2025 | 123 |
4. april 2025 | 115 |
3. april 2025 | 119 |
2. april 2025 | 113 |
1. april 2025 | 109 |
31. marts 2025 | 103 |
30. marts 2025 | 109 |
29. marts 2025 | 111 |
28. marts 2025 | 112 |
27. marts 2025 | 108 |
26. marts 2025 | 110 |
25. marts 2025 | 135 |
24. marts 2025 | 138 |
23. marts 2025 | 143 |
22. marts 2025 | 143 |
21. marts 2025 | 139 |
20. marts 2025 | 147 |
19. marts 2025 | 154 |
18. marts 2025 | 154 |
17. marts 2025 | 163 |
16. marts 2025 | 164 |
15. marts 2025 | 165 |
14. marts 2025 | 171 |
13. marts 2025 | 170 |
12. marts 2025 | 169 |