AC-FULDMÆGTIG TIL BETJENING OG LEDELSESUNDERSTØTTELSE I BORGERCENTER VEST

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Tilst

Brænder du for at arbejde på det sociale område?

Vil du med ind i ledelsesrummet i form af en understøttende funktion?

Ønsker du dig en hverdag med spændende og komplekse opgaver?

Kan du navigere imellem akutte opgaver og overblik over og fordybelse i de strategiske prioriteringer i et stort center?

Ser du en værdi i systematik, effektivitet, korrekt håndtering, samt i at være præcis i detaljen?

Er du en stærk samarbejdspartner som kan skabe sammenhæng imellem driften, fællesfunktionen og de centrale stabe i MSB?

Er du god til at være i dialog med dine kollegaer og har du fokus på opgaveløsning i fællesskab?

Kan du tage initiativ og være proaktiv i forhold til dine opgaver?

Så er du måske vores nye AC-medarbejder i Borgercenter Vest!

Om Jobbet:

Borgercenter Vest, Aarhus Kommune, Voksen, Job og Handicap søger en dygtig og engageret AC-medarbejder til fællesfunktionen, der sammen med den samlede ledelse i centret og de øvrige medarbejdere i fællesfunktionen brænder for at sikre den daglige driftsunderstøttelse og udvikling i centret.

I det daglige vil du arbejde helt tæt på centerchefen, stedfortræderen og lederen af fællesfunktionen og være med til at yde ledelsesbetjening og sparring til lederne ift. deres opgaveløsning. Desuden skal du bidrage til udarbejdelse af relevant ledelsesinformation, koordinere møder, tage referater, udarbejde notater til centerledelsen og bidrag til det centrale niveau i MSB, samt formidle og understøtte ledelsesmæssige beslutninger i borgercenteret.

Vi søger en AC-medarbejder, der kan se værdien af og gerne vil prioritere det tætte samarbejde med både ledelsen af centret, afdelingsledere, kollegaer og medarbejdere på tilbuddene i centret. Vi søger en AC-medarbejder, der udover egne primære funktioner også kan være med til at byde aktivt ind på sammenhæng, optimering og kvalitet i de daglige opgaver i centret som helhed, og som også forstår og kan bidrage ind i løsningen af disse.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

· Ledelsesunderstøttelse af ledelsen i deres arbejde og herunder en PA funktion for centerchefen

· Udarbejdelse af relevant ledelsesinformation for at styrke ledelsens beslutningsgrundlag

· Udarbejdelse af skriftlig kommunikation både til internt og eksternt brug

· Udarbejdelse af oplæg, indstillinger, formidlinger, mm.

· Koordinering og bookning af møder, herunder udarbejdelse af dagsordner, bilag og referater

· Indgå i opgaver med både ledelsen, afdelingsledere og administrationen

· Opfølgning på klagehåndtering, henvendelser fra Socialtilsyn Midt og besvarelse af henvendelser fra andre offentlige instanser

· Forberedelse og referent for møder i LMU-udvalget

· Understøttelse af projekter – overblik og tidsstyring af processer og mange andre spændende opgaver

· Journalisering, struktur på sager og opgaver

· Administrative opgaver som kalenderkoordinering m.m.

Vi vægter samarbejdet i Borgercentret højt i et miljø, hvor tilgangen er, at vi hjælper hinanden med de opgaver, der er, og samarbejder om at komme i mål.

Det forventes, at AC-medarbejderen kan indgå i samarbejde og sparring med de øvrige medarbejdere i Voksne, Job og Handicap samt Sociale forhold og Beskæftigelse.

Din profil:

Vi søger en engageret, troværdig og ansvarsbevidst person, som

· har en relevant faglig uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende

· har erfaring fra og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation – gerne centralt såvel som erfaring med arbejdet helt tæt på driften decentralt

· har et stærkt selvstændigt drive og stærke relationelle kompetencer

· bevæger sig sikkert rundt i en stor kompliceret organisation og som troværdigt kan repræsentere ledelsens interesser horisontalt som vertikalt

· har overblik og skarpe analytiske evner

· er god til at formidle kompliceret stof og viden til andre

· er professionel, initiativrig og har evner til at definerer og udvikle egne arbejdsopgaver

Derfor skal du vælge os:

Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter gode relationer og sammenhængskraft som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.

Du bliver en del af en fællesfunktion, der er organiseret med opgaveløsning ud fra kompetencer og interessefelter. Du refererer til den nye leder fællesfunktionen, som startede i sin stilling 1/6 2021 og bliver dermed en del af en ny organisering af fællesfunktionen, hvor vi har fokus på at støtte den samlede ledelse i centeret mere og bedre.

Du vil derfor blive en stor del af denne udvikling, og har mulighed for at være med til at præge dette arbejde.

Du vil ud over det meget tætte samarbejde med Centerchefen også indgå i tæt samarbejde med Stedfortræderen, samt kollegaer i fællesfunktionen, afdelingsledere og medarbejdere i Borgercenter Vest.

Vi er innovative og udvikler gerne nye løsninger og tilbud til vores borgere for at understøtte borgernes selvbestemmelse og livsmestring bedst muligt i et tæt samarbejde med borgerens netværk.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2021

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til AC-overenskomst for området.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af fællesfunktionen Mads Venø Jessen på telefon 2338 0373.

Grundet ferie er det først muligt at træffe Mads fra uge 31.

Ansøgning:

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.

Ansøgningsfrist: 8. august 2021, kl. 24

Der vil være to samtalerunder. Første samtalerunde finder sted den 16. august. Herfra vil 2 – 3 kandidater gå videre til 2. samtalerunde, der er den 25. august.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om Borgercenter Vest og Fællesfunktionen
Borgercenter Vest varetager indsatsen på voksenhandicapområdet i hele den vestlige del af Aarhus Kommune. Centret består af 13 bo- og dagtilbud samt rådgivning til voksne og unge med forskellige typer af handicap. Fællesfunktionen består af 12 medarbejdere (14 medarbejdere når supervisionsteamet starter), der varetager opgaver med bl.a. økonomistyring, fakturering, vagtplanlægning, kvalitetsarbejdet i centret, faglig undervisning, supervision og de faglige strategier. Medarbejderne i fællesfunktionen har forskellige faglige baggrunde, men fælles for alle er, at de alle har en understøttende funktion for resten af centrets tilbud samt ledelsen.

Fællesfunktionen og centerledelsen har til huse på Havkærparken 45, 8381 Tilst.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Tilst.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Tilst
  • Søndag den 08. august 2021

Lignende jobs

  • Sekretariatsleder til brancheforeningen Vinduesind...

    Sekretariatsleder til brancheforeningen Vinduesindustrien - Dansk IndustriHar du en stærk kombination af teknisk forståelse, gode kommunikationsevner og erfaring fra en politisk styret organi..
    • Administrativ medarbejder
    • Risskov
    Få mere info
  • Sagsbehandler til [xxxxx]

    Vi søger en ansvarsbevidst sagsbehandler til vores Backoffice team i Aarhus eller Aalborg. JobbetSom sagsbehandler i [xxxxx] indgår du i et mindre team, som varetager en række centrale funkt..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus V
    Få mere info
  • Handelselev med speciale i reservedele og logistik

    Drømmer du om en karriere i en branche i rivende udvikling, hvor din rolle bliver central og vigtig? Hos [xxxxx] får du chancen for at arbejde med indkøb, logistik og ekspedition – vigtige k..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus C
    Få mere info
  • System- og ledelseskonsulent til Professionshøjsko...

    Trives du i en stilling, hvor du har kontakt med mange personer, men samtidig arbejder selvstændigt i hverdagen? Interesserer du dig for uddannelsessektoren og har blik for, hvad der er vigtigt, nå..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Tilst

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Tilst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Tilst over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1