Samrådsteamet søger ny sekretær

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Samrådsteamets sekretær har valgt at gå på efterløn, så vi søger en ny kollega med interesse i administrative opgaver, som kan varetage sekretæropgaver i forbindelse med driften af Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere i Syddanmark og Det Fælleskommunale kriminalpræventive tilsyn for målgruppen.

Samrådet er nedsat i fællesskab med de 22 kommuner i Region Syddanmark, og sekretariatsfunktionen er placeret i det regionale socialområde. Samrådsteamet består p.t. af en jurist/formanden for Samrådet, to socialfaglige konsulenter og en sekretær, og teamet varetager en bred vifte af opgaver omkring driften af Samrådet og tilsynet. Der er et tæt og godt samarbejde mellem samrådsteamet, de tilsynsførende og Samrådet.

Samrådsteamet er ansvarlig for hele opgaveløsningen, fra anklagemyndigheden kontakter os om en sag, over udarbejdelse af dagsordener til Samrådet, sikre iværksættelse af tilsyn efter domsafsigelse, løbende opfølgning og frem til ophævelsen af borgerens dom. Selvom opgaverne i teamet er af forskelligartet karakter, er formålet samlet set at understøtte, at udviklingshæmmede, der begår kriminalitet, får den rigtige dom og ikke er underlagt en dom i længere tid end nødvendigt.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Forberedelse af samrådssager, herunder indhentelse af relevant dokumentation
  • Telefonisk kontakt og korrespondance med myndigheder og andre samarbejdsparter
  • Koordinering af sager til Samrådet og tilsyn
  • Planlægning af og deltagelse i møder
  • Løbende kontakt til de fire tilsynsførende, bl.a. i forhold til diverse administrative opgaver
  • Forberedelse, sagsbehandling, opfølgning mv. i forbindelse med udsendelse af regninger
  • Journalisering

Du bliver ansat i det regionale socialområde i afdelingen Drift og Udvikling, der også løser opgaver inden for bl.a. kvalitet, udvikling, økonomi, it og byggeri. Du vil primært have opgaver i samrådsteamet, men vil også komme til at varetage andre opgaver i afdelingen. Du får arbejdssted i Regionshuset i Vejle.

Vi søger en kollega, der:

  • er systematisk, omhyggelig og kan navigere med mange opgaver på samme tid
  • har erfaring med sekretærarbejde og trives med journalisering og kalendergymnastik
  • har erfaring med og trives med en bred samarbejdsflade på tværs af sektorer bl.a. kommuner og anklagemyndigheder
  • er imødekommende og serviceminded
  • trives med en høj grad af selvstændighed og foranderlighed i hverdagen
  • om nødvendigt kan være insisterende i forhold til at opstøve de nødvendige oplysninger
  • har gode skriftlige kompetencer
  • har erfaring med at arbejde i journaliseringssystemer og gerne excel

Det er en fordel, hvis du har kendskab til anklagemyndighedens og statsadvokatens arbejde.

Som ny kollega får du:

  • Introduktion og oplæring
  • Et spændende og udfordrende job
  • Fast tilknytning til samråds- og tilsynsteamet, hvor grundindstillingen er konstruktiv, positiv og humoristisk
  • Kollegaer, der har et højt fagligt niveau, og som gerne stiller den til rådighed
  • Flexible arbejdstider
  • Mulighed for at arbejde selvstændigt

Supplerende oplysninger kan indhentes i uge 27+32 ved chefkonsulent Lea Friberg tlf. 2920 1116.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, CV og relevante bilag.

Ansøgningsfrist er 15. august 2021, og samtaler afholdes 20. august 2021. En eventuel 2. samtale vil blive afholdt 24. august 2021.

Du kan finde mere information om det regionale socialområde på vores hjemmeside www.regionsyddanmark.dk

Du kan endvidere læse mere om Samråd og tilsyn på www.samraadsyddanmark.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Vejle
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Vejle over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
23. december 2024 8
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 10
19. december 2024 8
18. december 2024 9
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 7
11. december 2024 8
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 4
25. november 2024 3
24. november 2024 3
23. november 2024 3