Leder til Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Er du serviceorienteret? Og vil du lede og administrere frivillige medlemmer af Hjemmeværnet?

Om os

Hjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland (HDSEJ), har domicil i Vejle, blot 150 meter fra motorvejsafkørsel nr. 60.

Her indgår du i et team med 15 medarbejdere (7 civile og 8 militære), der sætter en ære i at yde en god service over for vores frivillige og personel af reserven.

Vores primære opgave er at opstille, uddanne og indsætte hjemmeværnskapaciteter til støtte for hæren og politiet. Og på grund af situationen i Ukraine, har vi fået flere opgaver i Hjemmeværnsdistriktet.

Vores fokus er nationale operationer som bevogtning af samfundskritisk infrastruktur og ved den dansk/tyske grænse og lignende. Vi bidrager også til internationale operationer som bevogtningsenhed af NATO lejre i Kosovo.

Vi bidrager til opstillingen af hærens reserve i form af to kompagnier under Totalforsvaret.

Vores målsætning er, at alle skal være glade for at få på arbejde og at vi har et godt samarbejde med plads til at støtte hinanden.

Om stillingen

Du er leder for to medarbejdere, og din primære opgave er, at sikre, at teamet leverer administrativ støtte til de frivillige og fastansatte soldater. Du leder også et element i den frivillige stab, og underafdelingernes administrationsspecialister.

Du håndterer både de rutineprægede dagligdagsopgaver, og de ad hoc-opgaver opgaver, der opstår i en operativ/frivillig organisation.

Du træffer beslutninger og udfører selvstændig sagsbehandling, hvor dine konkrete arbejdsopgaver er at:

• Tilrettelægge arbejdsopgaver og arbejdstid
• Forvalte arbejdstidsregistrering og ferie m.v.
• Støtte og rådgive frivillige kommandobefalingsmænd.
• Udføre generalauditørsager.
• Håndtere ansættelser og opsigelser af frivillige Hjemmeværnssoldater og befalingsmænd af
hærens reserve.
• Tildele SAP-roller til bl.a. vores forsyningsbefalingsmænd.
• Lave indkøbsordrer, kørsels- og time-dagpengeafregninger og instruktørvederlag m.v.

Du indgår i distriktets ledelsesteam, som består af distrikts-, stabs-, logistikchefen og dig som leder af Administrationsteamet.

Du samarbejder med distriktets øvrige medarbejdere i den logistiske søjle og med operations-, efterretnings-, uddannelses- og informationssøjlen.

Du sidder i et åbent kontormiljø, og der kan komme aften- og weekendarbejde efter overenskomst.

Vi sørger for at du bliver sat godt ind i stillingens opgaver og du får relevant efteruddannelse.

Om dig

Vi forestiller os, at du er kontoruddannet med kendskab til Hjemmeværnet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med administration inden for Hjemmeværnet/Forsvaret, herunder forsvarets arbejdsplatforme som DeMars, Workzone og HJV.DK.

Du har erfaring med ledelse, og du er en stærk kommunikator i skrift og i tale.

Du har gode IT-kvalifikationer, og som person er du serviceorienteret med forståelse og respekt for diversitet.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med HK med mulighed for at forhandle et pensionsgivende kvalifikationstillæg.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorfuldmægtig Camilla Christensen på tlf. 4174 6856.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Karin Dupont, telefon 3266 5188.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 11. november 2022. Vi holder samtaler løbende.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM LANDSDELSREGION VEST
Landsdelsregion Vest, der har domicil på Skive Kaserne, er en selvstændig operativ niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen. Vi har fokus på nationale operationer og vores geografiske ansvarsområde dækker Jylland og Fyn. Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret, samt løse og varetage militære opgaver. Vi koordinerer militære opgaver i regionens ansvarsområde og indgår som en af komponenterne i Totalforsvaret. Ligeledes koordinerer vi den samlede militære støtte til samfundet i forbindelse med f.eks. naturkatastrofer, ekstremt vejrlig og terroranslag.
Regionen har et tæt samarbejde med Landsdelsregion Øst (Sjælland), Forsvarskommandoen og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
Regionsstaben har 45 civile og militære medarbejdere og består af Operations-, Planlægnings- og Uddannelsessektionen (G3/5/7), Efterretnings- og Informationsoperationssektionen (G2/9) og Logistiksektionen (G1/4/8).

Regionen har kommandoen over seks hærhjemmeværnsdistrikter og råder over ca. 20.000 frivillige hjemmeværnssoldater.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Vejle
  • Fredag den 11. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Vejle over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 10
19. december 2024 8
18. december 2024 9
17. december 2024 7
16. december 2024 7
15. december 2024 6
14. december 2024 6
13. december 2024 6
12. december 2024 7
11. december 2024 8
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 8
3. december 2024 8
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 5
27. november 2024 5
26. november 2024 4
25. november 2024 3
24. november 2024 3