Administrationschef søges til Virum-Sorgenfri Tennisklub

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Virum

Administrationschef/Klubmanager søges til Virum-Sorgenfri Tennisklub

Jobbeskrivelse
Virum-Sorgenfri Tennisklub (VST) søger en administrationschef/klubmanager som vil være med til at fortsætte og videreudvikle vores klub.
I VST har vi knap 1.000 aktive medlemmer i alle aldersgrupper og på alle niveauer. Da vores administrationschef gennem 8 år har valgt at stoppe, søger vi en ny
administrationschef/klubmanager, der er klar til at drive den administrative del af vores klub.
Med reference til bestyrelsen skal du udover den administrative drift af klubben varetage en række forskelligartede opgaver såsom at servicere nuværende og kommende medlemmer,
varetage planlægning af vedligeholdelse af klubbens anlæg og baner, samt indgå i samarbejde med klubbens faste trænerteam og bestyrelsen.

Arbejdsopgaver
• Daglig drift af økonomien dvs. bogføring, afstemning af konti, opkrævning af
kontingenter, træningsgebyrer samt andre klubaktiviteter, udarbejdelse af periode- og
årsregnskaber samt budgetter, og kontakt til ekstern revisor mm.
• Lønudbetaling til klubbens ansatte
• Vedligeholdelse af klubbens medlemskartotek
• Bistå sportschef og cheftræner med administrative opgaver
• Løbende servicering af vores medlemmer
• Kontakt til eksterne interessenter som f.eks. Lyngby-Taarbæk Kommune i forbindelse
med indberetning af medlemstal, kommunalt tilskud mm
• Personaleansvar for anlægspersonale, samt planlægning af forårsklargøring/efterårsnedlukning
af udendørsbaner og vedligehold af hal og anlæg
• Personaleansvar for rengøringspersonale, samt planlægning af og opfølgning på
rengøring af klubben.
• Ansvar for indkøb og indkøbsaftaler af diverse materiel til driften (Rengøringsmidler,
baneredskaber- og vedligeholdelse, kontorartikler mv.)
• Deltagelse i bestyrelsesmøder og servicering af bestyrelsen i forhold til løbende overblik
over økonomien mm

Din profil
• Du er uddannet inden for økonomi, regnskab, revision e.l, eller har tilsvarende
erhvervserfaring.
• Du har flere års praktisk erfaring med selvstændigt at styre økonomien i en organisation,
som er sammenlignelig med vores klub
• Du har kendskab til og erfaring med økonomistyringssystemer og bruger MS Office inkl.
Excel på avanceret niveau
• Du er serviceorienteret og nyder kontakt med både kolleger og kunder (her vores
medlemmer)
• Du har sans for detaljen og er omhyggelig, men får samtidigt ting til at ske
• Du arbejder selvstændigt og hjælper gerne til, hvor der er behov og er selv opsøgende ift. at få tingene til at hænge sammen som en helhed
• Du er velorganiseret og ansvarsbevidst
• Du har før haft personaleansvar
Som vores nye administrationschef/klubmanager kan du forvente et udfordrende job med stor frihed under fastsatte rammer, med løn efter kvalifikationer, og med mulighed for at planlægge din egen hverdag.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores sportschef og cheftræner, og hjælpe dem med den administrative del af f.eks. træningsplanlægning og driften af vores anlæg (både tennishal og udendørs anlæg). Derudover vil du i samarbejde med bestyrelsen få ansvaret for budgetter, regnskab og revision, og du vil komme til at drive den daglige økonomi. Desuden vil du være klubbens ”point of contact”, hvor både nuværende og kommende medlemmer kan henvende sig i forbindelse med spørgsmål omhandlende medlemskaber, træningstilbud o.l, og du vil være ansvarlig for den løbende kontakt til Lyngby-Taarbæk Kommune og andre eksterne interessenter.

Ansøgning med relevant dokumentation sendes til vores kasserer Troels Tolstrup Nielsen på mail [email protected].
Eventuelle spørgsmål kan ligeledes rettes til Troels på ovenstående mail eller på telefon 2250-2653 i tidsrummet 16-17.
Ansøgningsfristen er 1. august, men vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler løbende så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Tiltrædelse snarest muligt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Virum.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Virum
  • Torsdag den 01. august 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Virum

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Virum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Virum over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1