AFDELINGSCHEF

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Nøgleord:
Der kan være med til at videreudvikle og vækste en velrenommeret murer- og entreprenørvirksomhed

Arbejdssted: Glostrup

Stillingsbeskrivelse:
Du får ansvaret for at vækste Danmarks ældste murer- og entreprenørvirksomhed, der igennem knap 125 år har stået for flere projekter, som man den dag i dag stadig kan se i det Københavnske gadebillede.

Virksomheden har fulgt udviklingen i branchen, men har de sidste år manglet den vitalitet, som nu er kommet i forbindelse med et direktørskifte ultimo sidste år. Der er lavet en overordnet vækststrategi, som sætter de ydre rammer for den vækstplan, som du forventes at udarbejde og efterfølgende effektuere.

Den nye direktør har også ansvaret for flere andre selskaber, hvorfor vi er på udkig efter en person, der er klar til at tage ansvaret for, at Murersvendenes Aktieselskab bliver en succes i fremtiden.

Vi søger en fagligt dygtig og selvmotiverende person, der kan drive og videreudvikle virksomheden. Da du både kommer til at stå for det opsøgende salg på nye projekter, ledelse af medarbejdere samt projektledelse for udvalgte projekter, kommer du til at have mange bolde i luften på én gang.

Din faglige viden inden for murerfaget og din udadvendte personlighed bevirker, at det er nemt for dig at gå ind og overtage både tilbudsskrivningen og de mere salgsorienterede aktiviteter i selskabet.

Det bliver således dig, der i det daglige repræsenterer virksomheden udadtil, kontakter gamle kunder og skaber mersalg, hvor det er muligt. På sigt vil det i høj grad udelukkende være dig, der tager dialogen med kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter.

Du forventes at indgå i teamet som den spillende træner, der gerne sparrer med projektledere og formænd, men som også står for udarbejdelsen af tilbud og tager del i projektledelsen på udvalgte opgaver.

Du vil generelt have god mulighed for løbende at få input og god sparring hos dine kollegaer internt, i søsterselskaberne og hos den administrerende direktør, som du refererer til og er i tæt dialog med i det daglige.

Et vigtigt fokusområde er den løbende professionalisering og videreudvikling af virksomheden, som du forventes at være primus motor for i takt med, at virksomheden vokser.

Egenskaber:
Du er en entreprenant, udadvendt og selvmotiverende person, der både er i stand til at arbejde meget selvstændigt og som en del af et team.

Du er proaktiv og handlingsorienteret på baggrund af dine gode evner til se løsninger og muligheder.

Du er fagligt dygtig og en god leder, der gerne går forrest, men som samtidig forstår at motivere og engagere sine medarbejdere.

Uddannelser:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som murer. Alternativt er du autodidakt og fagligt dygtig.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling i entreprenørbranchen. Du kan også have en baggrund som projektleder, hvor du har haft fokus på murerfaget. Sagt med andre ord, så er vi meget åbne overfor forskellige indgangsvinkler til stillingen.

Sprogkundskaber/IT:
Det forventes, at du taler og skriver dansk på et højt niveau, kan begå dig på engelsk og er vant til at arbejde med IT.

Løn: Du får en god lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Du tilbydes:
At blive en del af en velrenommeret virksomhed, hvor du i høj grad vil få frie hænder til at gå ind og sætte dit eget præg på en videreudvikling af virksomheden.

Virksomhedsbeskrivelse:
Murersvendenes Aktieselskab blev grundlagt i 1899 og er Danmarks ældste murer og entreprenørvirksomhed ejet af Murersvendenes Finans A/S, som har en egenkapital på mere end 230 mio. kr.

Murersvendenes Aktieselskab har igennem knap 125 år fulgt udviklingen i branchen og er kendt for at levere arbejde af høj kvalitet udført i en kombination af gamle håndværkstraditioner og ny viden.

I dag er der ca. 15 dygtige medarbejdere tilknyttet virksomheden, som forventes at skulle vækste meget i fremtiden.

Der er kommet en ny administrerende direktør, der også har ansvaret for Christiansen & Essenbæk - en virksomhed specialiseret inden for beton. Der forventes derfor en vis synergi og at samarbejdet mellem de to selskaber vil blive udbygget yderligere i fremtiden.

Selskaberne har delt administration og deler samme adresse i Glostrup, og du bliver en del af et medarbejder team på ca. 200, der omsætter for mere end 300 mio. kr.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Birkerød
  • Fredag den 31. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2