Pædagogisk Koordinator til Solvang FFO i Farum

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Farum

Har du pædagogisk udsyn, et administrativt og koordinerende blik og måske en begyndende lederspirre i maven - så er det dig vi mangler.

I Furesø kommune er et af de skolepolitiske mål at "alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære med afsæt i deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber". Det betyder, at børnenes læring og trivsel er sat øverst på den pædagogiske dagsorden igennem hele læringsdagen fra 7-17, og hvis du kan se dig selv være en vigtig brik og medspiller ift. at indfri ovenstående mål, i tæt samarbejde med skolens ledelse og personalet på Solvang FFO, kan du med fordel læse videre.

Hvad søger vi?

Vi søger en pædagog med en velfunderet pædagogisk praksis, der trives i et udviklingsorienteret lærings- og børnemiljø og som har en naturlig lyst til at være medskaber af værdifulde fællesskaber i både voksen- og børnehøjde. Formålet med dit virke er konsekvent rettet mod den pædagogiske kerneopgave omkring de 5-10 årige børn, hvor LYST - LIV - LEG OG LYDEN AF LÆRING både er afsættet for og beviset på, at vi lykkes. Vi søger dig, der vil være med til at fastholde et stærkt og attraktivt fritidstilbud på Solvang FFO - der vælges til som en naturlig og vigtig del af det hele børneliv, når man bor i vores distrikt.

Du er en holdspiller, der tør stille spørgsmål til ’plejer’ og hvor gensidig kollegial og pædagogisk sparring er en naturlig del af din praksis. Du er god til og ser stor værdi i at møde alle - børn, kolleger og forældre i øjenhøjde. Med din stærke personlighed og pædagogiske pondus, er det naturligt for dig at gå forrest, ligesom du også evner at lytte og give plads til andres mening og inputs.

Herudover besidder du en bred viden om og erfaring med leg, inkluderende praksis og børns udvikling.

Vedholden, tydelig, visionær og empatisk er vigtige egenskaber hos dig. Du evner at bevare roen og overblikket i dagligdagen og tør træffe de nødvendige beslutninger i en travl, men sjov hverdag, som understøtter (arbejds) glæden for store og små.

Du vil være det koordinerende og samlende led i dagligdagen på FFOen. Du vil, i tæt samarbejde med lederen for FFOen, udvikle, understøtte og sikre at pædagogiske mål, forventninger og tiltag føres ud i (børne) livet - at der følges op og justeres.

Du vil blive en del af et anerkendende og tillidsbaseret samarbejde mellem medarbejdere og ledelse byggende på dialog og medinddragelse.

En særlig pædagogisk opgave og indsats - den gode overgang

En central del af dine opgaver er arbejdet med overgange for vores førskolebørn, som du i tæt samarbejde med kollegerne i førskoleteamet er ansvarlig for - herunder besøg i børnehaverne, opstart af ny børnegruppe samt planlægning, gennemførelse og evaluering. Fokus er på at understøtte børnenes udvikling af personlige og sociale kompetencer, så de har et stærkt fundament i mødet med skolelivet.

Du vil blive en vigtig del af vores allerede fantastiske samarbejde med distriktsbørnehaverne og de voksne i skolen. Vi skal sammen (fortsat) skabe gode overgange i børnenes liv - fra børnehave til førskole videre til fritidsliv og skole. Du vil med legen i centrum, gennem interessante, sjove og motiverende aktiviteter give børnene de bedst mulige betingelser for læring, udvikling, trivsel og dannelse. Koordinerende og administrative opgaver

Udarbejdelse af skema, uge- og ferieplaner, vikardækning, opfølgning på driftsbudget, indkøb, udarbejdelse af pædagogisk årshjul (i samarbejde med FFO-lederen), deltagelse i overleveringssamtaler mv….

Sagt på en anden måde - du vil få en arbejdsuge, som hverken vil ligne den forrige eller den næste.

Vi er…

… stolte af vores grønne profil. Med kaniner, høns, nybygget bålhytte, haver til maver og en legeplads, hvor man kan krible og krable med de mindste dyr på og under jorden. Hvor man kan flyve højt på svævebanen eller gå på jagt efter fantasien i krattet og nemt ’blive væk’ fra de voksne.

… et fællesskab, som har til huse i en skøn nyrenoveret bygning. Vi har mange små rum til rolleleg, et Legorum, et robotrum, et fantastisk værksted m.m. Vores fokus er på en fritidspædagogik, hvor børnenes perspektiv, frie valg, leg og udeliv er i højsædet.

… en personalegruppe med 8 ildsjæle, som er gode til at udvikle sig sammen, der griner sammen og som evner at holde fokus på kerneopgaven med prioritering af nærvær og fordybelse i samværet med børnene.

Praktisk information

Solvang FFO er en del af Solvangskolen, med selvstændige lokaler og legeplads. Vi har pt. 85 børn i alderen 5 - 10 år. Vi åbner kl. 6.30 og lukker kl. 17 (kl. 16 om fredagen). Skolen og FFO’en ligger ca. 10 minutters gang fra Farum Station tæt ved grønne områder og gode kultur- og sportsfaciliteter.

Ansøgningsfrist

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 01.08.2023. Ansøgningsfristen er den 5. juni. Ansøgninger modtages elektronisk via www.furesoe.dk/job. Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 12. juni fra kl. 8.30.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra Principperne i Ny Løn. Denne stilling udløser et funktionstillæg.

Har du spørgsmål?

…eller lyst til at besøge os, er du mere en velkommen til at kontakte FFO- leder Camilla Juliussen Nørreskov på tlf. 72 16 51 64 eller sende en mail til [email protected]

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=745630c9)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Farum.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Farum
  • Mandag den 05. juni 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Farum

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Farum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Farum over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0