Selvstændig koordinator med gode formidlingsevner til at understøtte digitalisering på SCIENCE

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg C

Er du en dygtig koordinator med sans for struktur og god service, og er du en skarp formidler, der kan gøre kompleks viden til let og brugerorienteret information? Så er du måske vores nye kollega.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU) – i daglig tale SCIENCE – søger en fagligt stærk koordinator og formidler til fakultetets Sektion for digitalisering og optimering. Du vil indgå i et lille dynamisk projektteam, som understøtter den digitale udvikling på hele SCIENCE.

Ansættelsesstart er den 1. oktober 2021 eller snarest derefter.

Om stillingen

Stillingen er nyoprettet og skal imødekomme et ønske fra direktionen om at styrke den administrative understøttelse og formidling af de e-Infrastrukturservices, som stilles til rådighed til SCIENCE’s forskere. En professionel håndtering af data blandt SCIENCE’s forskere er en topprioritet på fakultetet og et område, der er i hastig udvikling. Derfor er der behov for en administrativ koordinator til at sikre koordinering og bred formidling af de muligheder, som SCIENCE stiller til rådighed for forskerne.

Du vil blive en del af et projektteam på seks medarbejdere i fakultetets Sektion for digitalisering og optimering, som understøtter fakultetets arbejde med digital udvikling af organisationen på tværs af institutter, fakultet og samarbejde med resten af KU. Du vil referere til sektionslederen for teamet, og en af dine hovedopgaver vil være at varetage rollen som administrativ koordinator for services vedr. e-Infrastrukturservices til vores forskere, som stilles til rådighed af SCIENCE’s HPC Center.

Du vil som den kommende administrative koordinator skulle understøtte HPC Centeret med følgende opgaver:

  • Koordinering og administrative opgaver
  • Etablering og understøttelse af et brugerpanel
  • Formidling og kommunikationsopgaver
  • Udvikle vejledninger/info-guides I samarbejde med de tekniske specialister
  • Ledelsesbetjening for direktionen vedr. e-Infrastrukturservices på SCIENCE

Du vil sidde fysisk sammen med projektteamet i sektionen, og da HPC Centeret er placeret geografisk et andet sted på SCIENCE, vil meget af samarbejdet med dem foregå online.

Ud over den administrative koordinatorrolle for SCIENCE HPC Center, vil du indgå i sektionens øvrige opgaveløsning, hvor du afhængigt af din profil vil indgå i forskellige typer af koordinerings-, projekt- og udviklingsopgaver samt administrative opgaver. Du vil bl.a. skulle bidrage til ledelsesbetjening, sekretariatsunderstøttelsen af nogle af vores IT-relaterede fakultetsudvalg og samarbejdet med KU’s IT-organisation. Herudover vil du skulle bidrage til arbejdet med afklaring af systembehov og understøtte licensstyring.

Vi tilbyder

  • Spændende og afvekslende opgaver, som du selv er med til at sætte et præg på
  • Opgaver, der understøtter tværgående behov på SCIENCE og kræver samarbejde med resten af KU, herunder særligt KU’s IT-organisation
  • Et godt arbejdsmiljø med højt til loftet, en positiv teamånd og engagerede kolleger, som hjælper hinanden og udvikler sektionens opgaver i fællesskab
  • En arbejdsplads med fokus på løbende kompetenceudvikling

Din profil

Vores forventninger til dig er, at du:

  • trives i et dynamisk arbejdsmiljø præget af en teambaseret og samarbejdende kultur
  • er en selvstændig og struktureret koordinator, der er god til at planlægge og skabe gode og klare rammer omkring de opgaver, du løser
  • er imødekommende i dit samarbejde med andre
  • kan lide at lave god ledelsesbetjening og støtte ledelsen i at opnå resultater
  • har lyst til at betjene udvalg, så de skaber værdi for SCIENCE
  • har gode formidlingskompetencer og har mod på at sætte dig ind i komplekse opgaver og formidle om dem på en brugerorienteret og let måde
  • har en god forretningsforståelse og tværorganisatorisk tankegang og trives i en stor og kompleks organisation
  • kan løse opgaver på både dansk og engelsk

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har nogle af følgende erfaringer:

  • Erfaring fra universitetssektoren
  • Betjening af udvalg og koordineringsopgaver
  • Udvikling af kommunikationsmateriale til web, PPT-præsentationer mv.
  • Opgaver vedr. udvikling af let forståelige brugervejledninger til IT-systemer
  • Administrative opgaver relateret til brugerunderstøttelse af IT-systemer
  • afklaring af systembehov og understøttelse af indkøb og implementering af systemer

Løn og ansættelsesforhold

Hvis du har en akademisk uddannelse, sker ansættelse og aflønning i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten med en indplacering som fuldmægtig. Hvis du ikke har en akademisk uddannelse sker ansættelse og aflønning i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) med en indplacering i løngruppe 3. Afhængig af kompetencer og erfaring vil der være mulighed for forhandling af tillæg.

SCIENCE er en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på kontinuerlig faglig og personlig udvikling. Vi stræber efter en passende balance mellem arbejds- og privatliv og tilbyder gode muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer inkl. betalt frokostpause.

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest søndag den 15. august 2021.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 33 og 34.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til sektionsleder Tina Skriver Didriksen på tlf. 93 50 99 25 eller økonomichef René Niehues Birch på tlf. 23 74 84 58.

Om SCIENCE

SCIENCE bidrager til løsning af de store udfordringer, som Danmark står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på naturressourcerne og markante klimaforandringer. Vi er et fakultet med stolte traditioner og masser af historie, og vi lever af at tænke nyt og sprænge rammerne. Med et budget på godt 3 milliarder, 4.500 ansatte på 12 institutter og i Fakultetssekretariatet samt 9.500 studerende fordelt på 21 bacheloruddannelser og 33 kandidatuddannelser udgør SCIENCE mere end en tredjedel af Københavns Universitet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg C.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Frederiksberg C
  • Søndag den 15. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Frederiksberg C

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Frederiksberg C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Frederiksberg C over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0