Teamleder til Børne- og Familieindsatser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Hos Børne- og Familieindsatser i Assens Kommune søger vi en teamleder, da vores nuværende teamleder har taget et skridt op ad karrierestigen og starter nyt job.

Stillingen er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse 1. december 2021 eller efter aftale.

Hvem er vi


I Assens Kommune er der ca. 7000 børn. Hos Børne- og Familieindsatser vil vi levere de bedste indsatser for de mest sårbare og udsatte børn, unge og deres familier, og det håber vi, at du vil hjælpe os med.

Vi har samlet både socialrådgivere og familiekonsulenter i tværgående teams for børn og unge op til 15 år. I afdelingen er også familiebehandlere, - plejekonsulenter -kontaktpersoner og et sekretariat. Vi er alle samlet på Rådhuset i Assens, så det giver mulighed for et godt dagligt tværfagligt samarbejde. Vi arbejder helhedsorienteret, og vi tror på, at familien og netværket er den vigtigste del af løsningen, og at indsatser skal udarbejdes i tæt samarbejde med familien.

Vi lægger stor vægt på forebyggende og tidlige indsatser i forhold til børn og unges trivsel og udvikling. Vi tør gå forrest med nye metoder, som inddrager hele familien og alle perspektiver sammen med andre faggrupper, som f.eks. Jobcenter, Psykiatrien og voksenindsatser. Det gør vi ud fra de erfaringer, vi har høstet fra projekt Job og Familie, hvor vi har organiseret os i tværfaglige teams og igangsætter metoder herfra. Herudover har vi et tæt samarbejde med Ungeenheden, som har unge fra 15 år og opefter sammen med beskæftigelsesindsatser. Vi er kontinuerligt optaget af, om de indsatser vi sætter i værk virker.

Vores præmisser er faglighed og samarbejde og det at være i stand til at give og modtage konstruktiv kritik.

Om jobbet


Du vil blive teamleder for socialrådgivere og familiekonsulenter i tværfaglige teams samt vores Modtagelse, hvor der også indgår familiekonsulenter og studentermedhjælpere.

Du har en teamlederkollega, som også er leder for teams samt familiebehandlerne og kontaktpersonerne. Du bliver en vigtig del af vores lederteam, som udover teamledere består af vores dygtige fag- og børnehandicapkoordinator samt afdelingsleder.

Vi vil byde dig velkommen med et godt introprogram, såvel som du vil være med i den fremtidige fordeling og prioritering af opgaver.

Du får den daglige, faglige og personalemæssige ledelse med fokus på driften helt tæt på rådgivere og familiekonsulenter. Men du vil også være med i udviklingen og understøttelsen af tværfaglige og inddragende metoder.

Vi tilskynder til, at man som medarbejder selv tager ansvar og løser opgaverne fleksibelt. Blandt andet er hjemmearbejde en mulighed.

I Assens Kommune understøtter vi medarbejdere og ledere til at dygtiggøre sig gennem videreuddannelse og kompetenceudviklingsforløb. Vi vil derfor være imødekommende over for et eventuelt ønske om at tage en lederuddannelse.

Hvem er du


Ift. dine faglige kompetencer forventer vi, at du:

  • er uddannet socialrådgiver, og at du har et godt kendskab til lovgivning, indsatser, metoder og tilgange på det børnesociale område, så du kan stå til rådighed med faglig og personalemæssig sparring
  • er motiveret af og har talent for at få den daglige drift til at hænge godt sammen i tæt samspil med fagpersonerne i afdelingen og din teamlederkollega, samtidig med at du også kan se sammenhænge og tør udfordre det ”vi plejer”.
  • er god til at prioritere, er struktureret, omstillingsparat og kan stå solidt på begge ben, hvis det går stærkt
  • er inddragende, nærværende og lyttende i din ledelse, og at du sætter medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljøet højt

Det er desuden en fordel, men ikke et krav, at du har ledelseserfaring. Kendskab til DUBU er også en fordel.

Ift. dine personlige kompetencer lægger vi vægt på, at du:

  • har ambitioner om at bidrage til en god afdeling og stabil drift
  • er god til at kommunikere og har stærke relationelle kompetencer
  • tænker i helheder og i tværgående/tværsektorielle sammenhænge
  • har en åben, venlig og uformel omgangsform og er klar på at tage sparringen og dialogen
  • er synlig og har fokus på fællesskabet i hele afdelingen
  • tror på inddragende metoder som familierådslagning, dialogbaserede netværksmøder og metoder der inddrager børnene, de unge og familien
  • har et godt blik for kvalitet og økonomi

Løn og ansættelsesvilkår


Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest skal indhentes, inden ansættelsen kan finde sted. Straffeattesten skal du ved ansættelse selv hente digitalt på NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere


Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Kreipke på telefon 64 74 64 04 eller teamleder Theis Hjelmsted på telefon 64 74 73 36.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 5. oktober 2021, og vi forventer at holde første og anden samtale i uge 41.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 9.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Fyn over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
8. februar 2025 51
7. februar 2025 50
6. februar 2025 48
5. februar 2025 49
4. februar 2025 48
3. februar 2025 48
2. februar 2025 43
1. februar 2025 43
31. januar 2025 47
30. januar 2025 48
29. januar 2025 46
28. januar 2025 43
27. januar 2025 44
26. januar 2025 47
25. januar 2025 48
24. januar 2025 47
23. januar 2025 47
22. januar 2025 50
21. januar 2025 48
20. januar 2025 49
19. januar 2025 50
18. januar 2025 49
17. januar 2025 51
16. januar 2025 52
15. januar 2025 53
14. januar 2025 55
13. januar 2025 58
12. januar 2025 61
11. januar 2025 60
10. januar 2025 55
9. januar 2025 52