Afdelingschef til Rigspolitiets Politiområde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Vil du være med til at sætte den strategiske retning for digitaliseringen af dansk politi? Som en del af Politiområdets øverste ledelse skal du bidrage til, at Rigspolitiet i de kommende år videreudvikler og forstærker eksekveringskraften af politiets it-udviklingsprojekter til gavn for hele dansk politi.

Den digitale udvikling og modernisering af politiet står øverst på Rigspolitiets dagsorden. Politiets opgaveløsning er i stigende grad afhængig af moderne it-løsninger, ligesom den accelererende teknologiske udvikling har betydning for politiets mulighed for at følge med kriminalitetsudviklingen.

Derfor er der oprettet en ny afdeling i Rigspolitiets Politiområde – afdelingen for operativ teknologi – og vi søger en afdelingschef for den nye afdeling.

Vi tilbyder en lederstilling, der spænder bredt mellem udvikling og drift i Rigspolitiet, og du skal stå i spidsen for at gennemføre store it-projekter for hele dansk politi og håndtere politiets meget store it-udviklingsportefølje.

Afdelingen har ansvaret for udviklingen og driften af en lang række af politiets systemer inden for bl.a. efterforskning, beredskab og grænseforvaltning. Samtidig skal afdelingen sikre, at der følges op på de forretningsmæssige udviklingsbehov i politiet. Afdelingen består af to centre med hver sin centerchef – Center for Politifaglig Udvikling og Center for Forretningssystemejerskaber. Der er pt. ca. 55 ansatte i afdelingen med både politifaglige og civil baggrund, ligesom mange projekter gennemføres med indlån fra politikredsene og ekstern bistand.

Afdelingen har et meget tæt samarbejde med de øvrige dele af Rigspolitiet, politikredsene samt Justitsministeriets departement.

Dine kompetencer
Du er en erfaren leder med en akademisk baggrund og kendskab til politiets virksomhed, og du har i din karriere beskæftiget dig med it-udvikling.

Du har erfaring med at arbejde i en offentlig organisation, hvor opgaverne er mangeartede, den offentlige bevågenhed høj, og forventninger ofte skifter.

Du er en engageret og samarbejdende leder, der har en veludviklet evne til at etablere gode og konstruktive samarbejdsrelationer med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Du er analytisk stærk, du har eksekveringskraft, og du trives godt i en til tider hektisk hverdag med korte tidsfrister og høj faglighed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten samt cirkulære om åremålsansættelse.

Stillingen er klassificeret i løngruppe 1/lønramme 37, og ansættelse vil ske på åremålsvilkår.

Er du i forvejen ansat som tjenestemand i politiet, kan du bevare din ansættelsesform. For tjenestemænd stiles ansøgning til Hans Majestæt Kongen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Dit arbejdssted bliver Politiområdet i Rigspolitiet med aktuel adresse Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup. Der er dog planer om, at Politiområdet skal flytte til en ny lokation i Københavns Sydhavn inden for de kommende år.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politidirektør Lene Steen via PA Mette Bäcklund Andersen på tlf. 23 81 00 17. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Samtaler forventes afholdt kort efter ansøgningsfristen.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Glostrup
  • Onsdag den 23. oktober 2024

Lignende jobs

  • Dagtilbudsleder til den idrætscertificerede integr...

    Fri kontakt
    Du vil få: Mulighed for faglig og personlig udvikling: Du bliver en del af en ledelsesgruppe med i alt 18 kommunale dagtilbudsledere. Du får 1:1 med enhedschefen og indgår i en sparringsgruppe med ca. 5 andre dagtilbudsledere.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Erfaren viceskoleleder til Arenaskolen i Greve

    Fri kontakt
    Trivsel, faglighed, respekt, ansvar og fællesskab er nøgleordene i Arenaskolens værdigrundlag. Vores elevgruppe kan noget helt særligt, og på Arenaskolen er alle voksne vigtige voksne. Her er højt til loftet, og arbejdet med læring og dannelse er uadskilleligt.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • Afdelingsleder for Støtte, Vejledning og Forebygge...

    Fri kontakt
    Vil du være med til at skabe positive forandringer for borgere med udfordringer inden for det psykiatriske og sociale område? Vi søger en engageret og nærværende afdelingsleder, der kan stå i spidsen for flere tilbud til borgere i egen bolig som har brug for støtte og vejledning. Om os.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info
  • 2 afdelingsledere søges til Botilbud i Pædagogisk ...

    Fri kontakt
    Vil du være med til at skabe positive forandringer for borgere med autismespektrumforstyrrelser eller multihandicappede unge? Vi søger 2 engagerede og nærværende afdelingsledere, der kan stå i spidsen for både opstarten af nye tilbud og ledelse af eksisterende. Om os.
    • Afdelingsleder
    • Greve
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 8
16. december 2024 8
15. december 2024 6
14. december 2024 5
13. december 2024 6
12. december 2024 6
11. december 2024 6
10. december 2024 6
9. december 2024 6
8. december 2024 6
7. december 2024 6
6. december 2024 7
5. december 2024 5
4. december 2024 5
3. december 2024 6
2. december 2024 5
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 4
28. november 2024 3
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4