Driftsikker og forandringsstærk afdelingsleder med sort bælte i at udvikle og lede en sammenhængende og tværfaglig ti...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Haderslev

Med vores fælles tilgang "Værdifuld Hverdag – hver dag" har vi givet borgerne et løfte om, "at vi vil hjælpe dig med det, der er mest værdifuldt i din hverdag". Det er et løfte, vi tager seriøst, og vi har brug for dig som stærk og inspirerende afdelingsleder, så du kan hjælpe os med at indfri løftet.

Værdifuld hverdag
I Haderslev Kommune organiserer og indretter vi os så vidt muligt efter de mennesker, som vi hjælper og støtter. Med tilgangen i "Værdifuld Hverdag – hver dag" lægges der op til, at vi som kommune møder mennesker med respekt og nysgerrighed. Vi tager så vidt muligt hensyn til borgerens ønsker, livshistorie, mestringsevne og vores ambition er at skabe sammenhæng og synergi for både borgere, pårørende og medarbejdere.

Du kan læse mere om Værdifuld Hverdag i bilaget her.

Hop på vores højhastigheds-tog
Med din tiltrædelse 1. august 2024 træder du direkte ind i en spændende udviklings- og forandringsproces, hvor du med inspiration fra Buurtzorg og sammen med "ledelseskollegiet" og dine medarbejdere udbreder mindre, tværfaglige, selvstyrende teams i hele dit ledelsesområde. Derudover leder du et helt nyetableret "BackOffice" og et fælles fagligt sekretariat, som du skal sikre virker i praksis. Som ny afdelingsleder, for Længerevarende Indsatser, er du således både afdelingsleder for en omfattende drift i forandring og for et nyoprettet fagligt sekretariat med konsulent- og læringsfunktioner, som arbejder på tværs af Senior og Rehabilitering. Du får du det ledelsesmæssige ansvar for de ca. 900 medarbejdere, der i dag arbejder i tværfaglige teams eller er på vej til det, 3 dygtige distriktsledere i direkte reference, 2-3 funktionsledere i BackOffice, og de ca. 25 medarbejdere i fagsekretariat. Du refererer til afdelingschef for Senior og Rehabilitering Louise Thule.

Længerevarende Indsatser er én ud af 5 afdelinger i Senior og Rehabilitering.
Se mere her i organisationsdiagrammet.

Dine opgaver
Som afdelingsleder for Længerevarende Indsatser og vores nye fælles faglige sekretariat står du i spidsen for den overordnede daglige drift og bidrager generelt til strategisk ledelse og udvikling af området, herunder virkeliggørelse af "Værdifuld Hverdag - hver dag".

Derudover bliver dine opgaver, at:

  • være nærværende og proaktiv i opstarten af det nye BackOffice og Seniorområdets nye faglige sekretariat, så medarbejderne on-boardes og de nye ledelsesområder kommer til at virke efter hensigten
  • hoppe på højhastigheds-toget i forhold til de igangværende udviklings- og innovationsprocesser, herunder udbredelsen af mindre, tværfaglige teams, reorganiseringen af Plejehjem i eget hjem og skalering af E-distriktet
  • styre økonomien inden for den fastlagte ramme
  • understøtte den borgernære indsats og generelt styrke det tværfaglige samarbejde i organisationen, hvor holdet sættes ud fra borgernes behov og livssituation
  • indgå i samarbejdet med interessenter, f.eks. Seniorråd, eksterne videnspersoner/institutioner
  • spille ind i og løfte relevante ledelsesopgaver og tiltag med dialogbaseret og tydelig tilgang til ledere og medarbejdere i egen ledelseslinje og på tværs af enheder og ledelsesniveauer
  • understøtte og styrke samarbejdet med MED og de faglige organisationer.

Om dig
Din faglige og uddannelsesmæssige baggrund og din flere-årige kommunale ledelseserfaring fra ældreområdet gør, at du besidder solide ledelses-, styrings-, og udviklingskompetencer, som sætter dig i stand til at sætte en tydelig ramme og retning for dit område og at give relevant faglig sparring.

Hvem du er som person, er derimod vigtigt for os! Du brænder for området, er relationel skarp og udviklingsorienteret på en måde, hvor "Værdifuld Hverdag - hver dag" bliver en naturlig del af din daglige tilgang. Du trives med at veksle mellem strategiarbejde-, drifts- og udviklingsopgaver, og det giver dig god energi at navigere i en ambitiøs og travl organisation med respekt for god tone og højt til loftet. Det er en betydelig fordel, hvis du har et grundigt kendskab til - og helst også erfaring med - at lede tværfaglighed.

Som afdelingsleder besidder du evnen til at delegere og give rum til dine dygtige ledere og medarbejdere, som du også kan udfordre, uden at de oplever sig underkendt. Du er selvfølgelig nysgerrig og engageret i udviklingen af hele velfærdsområdet, ikke mindst ældreområdet. Du har et stærkt borgerfokus, tænker i sammenhængende borgerforløb, og du vægter dialog, relationer og samspil højt. Du er netværksskaber og det falder dig helt naturligt, at inddrage medarbejderne, MED-systemet, de faglige organisationer, ledelseskollegaerne og at indtænke de mennesker, som vi hjælper og deres nære, nærmiljøet og eksterne interessenter og samarbejdspartnere, som en naturlig del af løsningen.

Samtidigt med det, kender du dit "styringscockpit" og din økonomi, som du også har et naturligt og stærkt fokus på at komme godt i mål med.

Sæt dit eget aftryk i en udviklingsorienteret afdeling, hvor vi lykkes sammen
Du får i høj grad indflydelse på andre menneskers liv. Samtidig får du stor frihed til at udføre værdibaseret ledelse, hvor bureaukrati forsøges, holdt på et minimum. Du bliver en del af et lederkollegium, hvor vi søger hinandens sparring, hvor vi arbejder sammen, spiller hinanden gode og hvor vi taler åbent om de succeser og problemer, vi møder i det daglige. Vi tilbyder dig et alsidigt og ret så udfordrende job med en indholdsrig og afvekslende arbejdsdag, med mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen. Derudover tilbyder vi dig en afdelingslederstilling, hvor du får fagligt stærke ledelseskollegaer og medarbejdere, som står sammen på tværs af fagligheder og har fokus på at skabe størst mulig værdi for borgerne inden for den ramme, der er til rådighed.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelsestidspunkt
1. august 2024.

Vil du vide mere?
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du yderligere spørgsmål, så kontakt endelig chef for Senior og Rehabilitering Louise Thule, telefon 30 24 47 94, mail: [email protected]

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 16. maj 2024.

1. runde ansættelsessamtaler afholdes 23. maj 2024 og 2. runde den 27. maj 2024. De ansøgere der bliver udvalgt til 1. samtale, får besked sidst på dagen den 17. maj 2024. I forbindelse med anden samtale vil der indgå personlighedsprofil og en case.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a82b56e5)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Haderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Haderslev
  • Torsdag den 16. maj 2024

Lignende jobs

  • Afdelingsleder til AspIT Storkøbenhavn

    AspIT Storkøbenhavn er en af [xxxxx]s 4 AspIT Skoler, som er placeret i Vejle, Aabenraa, Aarhus og Høje Taastrup. Uddannelserne henvender sig unge i aldersgruppen 16 til 25 år med genne..
    • Afdelingsleder
    • Vejle
    Få mere info
  • Afdelingsleder til Fællesskolen Hammelev Sct. Seve...

    Vi søger pr. 1. februar 2025 en ny afdelingsleder på fuld tid.Fællesskolen Hammelev- Sct. Severin er en skole med klasser fra 0. – 6. klasse beliggende på to matrikler. (I Haderslev midtby (Sct..
    • Afdelingsleder
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 i Bredballe ved Vejle I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét..
    • Afdelingsleder
    • Vejle
    Få mere info
  • Udviklingsorienteret afdelingsleder til Træning og...

    [xxxxx] søger ny afdelingsleder, der kan vise vejen, skabe udvikling og forsætte den sikre drift på træning og hjælpemiddelsområdet. Ved os får du en enestående mulighed for at bliv..
    • Afdelingsleder
    • Sydjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Haderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Haderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Haderslev over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. november 2024 6
25. november 2024 5
24. november 2024 7
23. november 2024 7
22. november 2024 7
21. november 2024 6
20. november 2024 5
19. november 2024 6
18. november 2024 6
17. november 2024 6
16. november 2024 6
15. november 2024 6
14. november 2024 8
13. november 2024 8
12. november 2024 9
11. november 2024 9
10. november 2024 9
9. november 2024 9
8. november 2024 7
7. november 2024 4
6. november 2024 4
5. november 2024 4
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 3
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 5