Daglig leder til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hadsten

Er du vild med pædagogisk udvikling, og har du ledelse i fingrene, så læs videre her!
Vi ved, du er derude – men ved du, at vi er lige her?

Her er drømmejobbet i Voldum Børnehus, hvor du kombinerer ledelse af børnehuset med at være pædagog i et fantastisk integreret børnehus.

Savner du som leder at komme tættere på praksis, eller er du pædagog i en daginstitution og har sideløbende ledelsesopgaver, og ønsker du at udvide disse opgaver – så tøv ikke med at søge stillingen hos os som daglig leder.

Vi er et mindre børnehus med ca. 50 børn fordelt på to børnehavestuer og en vuggestuegruppe. Da vi er et mindre hus, arbejder vi meget på tværs af stuerne, så alle børn og voksne kender hinanden godt og har gode relationer til hinanden. Vi er også sammen hele huset én gang om ugen til ”fed onsdag”, hvor vi arbejder med temaer på tværs af huset.

Vores børnehave ligger i naturskønne omgivelser, som vi bruger flittigt på vores ugentlige ture ud af huset. Vi har mulighed for at gå i skoven, på fisketur eller bruge vores motorikgrej på et af de mange grønne områder, der ligger lige omkring os. Generelt er vi glade for at være ude og har derfor også en natur- og udelivsprofil, hvor vi ofte går på opdagelse sammen i naturen. Legepladsen er indrettet med bålsted, bålhytte, insektbo, ormebo, blomster og frugttræer for på den måde at give såvel børn som voksne mulighed for sammen at undre sig over det, vi ser og oplever.

Vi er et børnehus, som vægter faglig udvikling rigtig højt. Derfor er der også ugentligt sat tid af til faglig refleksion i grupper. Vi er en relativt ny medarbejdergruppe, hvor ”plejer” ikke står i vejen for nye initiativer og faglig udvikling, og vi arbejder altid målrettet med den pædagogiske faglighed. Dette gør vi blandet andet ved at arbejde målrettet med RARRT-tilgangen, hvor vi har et fast blik på den betydning, relationen har for et barns udvikling.

Lige nu er vi desuden ved at implementere elementer fra NEST-tankegangen i vores hverdag.

Vi drømmer om en leder, som vil være med til at udvikle vores pædagogiske faglighed. En leder, som kan lide at være helt tæt på praksis, og som kan se mulighederne i at kunne jonglere mellem at være leder halvdelen af tiden – og samtidig have pædagogiske opgaver i huset i den resterende tid.

Som daglig leder indgår du også i et ledelsesteam. Lederteamet består af tre daglige ledere og en områdeleder. Vi er et ambitiøst lederteam, der loyalt bakker op om fælles beslutninger. Vi prioriterer at støtte og hjælpe hinanden, være åbne og turde bede om hjælp og sparring.

Der arbejdes ud fra et fælles fagligt og strategisk fundament. Samarbejdet i vores lederteam er kendetegnende ved et stort engagement og høj lederkvalitet i opgaveløsningen. Lederteamet indgår i et tæt samarbejde med skolerne om at være et tilbud af højeste kvalitet for områdets børn og familier. Lederteamet udviser troværdighed og loyalitet for de løbende politiske tiltag i Favrskov Kommune, og vi ser de muligheder, der ligger i fortløbende forandringsprocesser.

Vi leder efter dig, der
  • har en relevant pædagogisk grunduddannelse, og hvis du ikke har en lederuddannelse, ønsker du at påbegynde en
  • kan se fordelene i både at have ledelsen i børnehuset, samtidig med du får tid til at være en del af praksis
  • har erfaring med at være pædagog i en daginstitution, samtidig med du også har erfaring med ledelse i dagtilbud på den ene eller den anden måde
  • har lyst til at sætte retningen for et nyt hold af dygtige humørfyldte og engagerede medarbejdere.


Vi kan tilbyde
  • medarbejdere med fokus på faglighed og børneperspektivet
  • aktive og engagerede forældre
  • kompetente og fagligt stærke ressourcepædagoger
  • et forpligtende samarbejde med dagpleje, skole og sundhedsplejerske.


Du får det overordnede ansvar for den daglige ledelse, herunder personaleledelse. Du får også administrative opgaver som MUS/GRUS-samtaler, interne personale- og forældremøder, og sammen med personalet laver du mødeplaner.

Læs også mere i job- og personprofilen https://favrskov.dk/daglig-leder-til-voldum-boernehus

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Blev du nysgerrig efter at have læst ovenstående, så ring til os – vi vil elske at vise vores skønne børnehus frem for dig og svare på de spørgsmål, du måtte have.

Kontakt områdeleder Linda Le Page Nymark på tlf. 26 12 59 80.

Som led i ansættelsesprocessen bliver der mellem 1. og 2 samtale udarbejdet en personprofil.

Vi er fleksible mht. startdato for rette vedkommende.

Vi kalder løbende ind til samtale.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hadsten.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hadsten
  • Fredag den 08. marts 2024

Lignende jobs

  • Head of Global Commercial Development

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 7130 Juelsminde
    • Afdelingsleder
    • Juelsminde
    Få mere info
  • Senior Manager Gearbox Procurement

    [xxxxx] Technology & Operations Procurement Gearbox [xxxxx] Global Procurement is an award winning best in class Procurement function within the Worlds leading OEM for sustainable Energy Soluti..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Lead Senior Project Manager

    Ready to lead complex offshore wind projects? Join [xxxxx] as a Lead Senior Project Manager, where you'll oversee a program of exciting sub-projects, guiding teams and stakeholders to deliver inno..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 på Runevej i Aarhus I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét f..
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hadsten

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hadsten over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hadsten over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. november 2024 2
25. november 2024 2
24. november 2024 2
23. november 2024 2
22. november 2024 2
21. november 2024 2
20. november 2024 2
19. november 2024 2
18. november 2024 2
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 2
30. oktober 2024 3
29. oktober 2024 3
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2