Afdelingsleder i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Afdelingsleder til 2. sal på Vesterled med social- eller sundhedsfaglig baggrund


Som vore nye afdelingsleder på Vesterled bliver du tilknyttet 2. sal med 32. boliger, heraf er fire af boligerne ægteparlejligheder. Der er omkring 20. faste tværfaglige kollegaer knyttet til hver afdeling, både sygeplejersker, assistenter og hjælper samt pædagogisk personale. Afdelingslederen skal, i tæt samarbejde med de to andre afdelingsledere og centerleder, sørge for at der sker et flow i arbejdet ude i afdelingen og på tværs i huset. Du skal kunne se hvor der skal ske udvikling - samt stå som dirigent og få dit orkester til at spille bedst muligt. Det betyder også, at du kan lide planlægning og kan holde overblikket, når der sker skift i afdelingen og på tværs i huset – på den korte og lange bane.

På Vesterled satser vi på nærledelse, da kompleksiteten i de opgaver der lægges ud til primærsektor, nu og i fremtiden, kræver stort overblik og kompetencer. Samtidig er det en væsentlig faktor at Vesterled har ledere med et solidt niveau af lederidentitet, som føler sig som ledere og har lyst til ledelse. Du skal tage medansvar for, hvilken retning organisationen skal bevæge sig i, og hvad den ledelsesmæssige strategi og de nødvendige initiativer skal være, og dermed skabe motivation blandt medarbejderne. Du skal kunne oversætte politiske mål en til en, og møde personalet i øjenhøjde, så medarbejderne oplever at de bliver hørt, og at der er en ”nede fra og op kultur”. På Vesterled bliver man hørt af ledelsen og kan gøre sin indflydelse gældende, men også med en klar forventning om at man tager ansvar.

For at få et indgående kendskab til beboerne og personalet forventer vi, at du er tæt på de opgaver, der er komplekse og kræver tæt faglig vurdering. Det vil sige at man skal kunne evne at kombinere det at lede, og have et overordnet overblik med at være ude i praksis. Gennem deltagelse i plejen og i samarbejdet med beboere og pårørende, skabes en stor del af de vigtige relationer i hverdagen.

Du skal søge stillingen fordi du hviler i dig selv, er ambitiøs og elsker kompleksitet og ansvar, samtidig med at du brænder for ledelse - fordi du tør bruge dig selv i det daglige arbejde med medarbejderne og beboerne. I det hele taget vægter vi socialkapital højt på Vesterled. Vi vil hinanden, og vi ved, at man ikke alene kan skabe kvalitet og trivsel på en arbejdsplads. Det kræver tværfagligt samarbejde, nogle gange vanskeligt samarbejde, at lave en ordentlig professionel indsats på et plejecenter, hvor alle skal bære til kerneopgaven. Du brænder igennem med energi og et positivt væsen, der let danner relationer til alle, især til vores dejlige beboere og pårørende. Du viser vejen til, at der er masser af (livs) kvalitet i den sidste del af livet - også på et plejehjem.

Som afdelingsleder har du


  • Lyst til en varieret hverdag, hvor det er vigtigt at være en fagligt velfunderet rollemodel, med klinisk erfaring inden for feltet
  • Vilje til at samarbejde – både op, ned og til siden
  • Evnen til at skabe trygge, effektive og sammenhængende pleje- og behandlingsforløb
  • Skarpt blik for hensigtsmæssig planlægning og fordeling af pleje- og behandlingsopgaver
  • Evnen til at lede og motivere medarbejderne, herunder afholde MUS, syge- og ansættelsessamtaler
  • Talent for at formidle og kommunikere mundtligt såvel som skriftligt, til kolleger og kontakter i og ud af huset
  • Det sorte bælte i pårørendesamarbejde, og du er optaget af meningsfyldte aktiviteter for beboere.

Du vil få


  • God, tydelig og tillidsfuld ledelse – Samarbejde både op, ned og til siden, i og uden for huset
  • Et udfordrende job, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder, og hvor hverdagen er præget af faglighed, kvalitet, humor og åbenhed
  • Plads i et lederteam, hvor respekt og tillid skal præge samarbejdet
  • En forventning om, at du vil deltage i efteruddannelse i det omfang, der er behov for det
  • Gennemsnitligt 37 timer ugentligt i dagvagter efter lederoverenskomst. Du planlægger selv din arbejdsdag
  • Mulighed for at være med til at præge både din stilling og organisationen, da vi er i fortsat udvikling og aldrig bliver færdige med at optimerer, og dermed skabe en bedre hverdag for personale og beboerne på Vesterled.

Vil du vide mere?


Vesterled Plejecenter er oprindeligt opført i 1966 og til-/ombygget i 2008, så der er i alt 80 almindelige plejeboliger. P.t. tilbygges yderligere 16 boliger, der forventes taget i brug i 2023. På Vesterled bor der dermed lige om lidt 96 ældre med fantastisk beliggenhed midt i Herning, i et gennemtænkt arkitekttegnet byggeri. Hverdagen er bygget op om velfungerende leve/bo miljøer, hvor vi laver mad, spiser og hygger sammen. Vesterled har ingen aflastning eller skærmede pladser. Vesterled er et sted med fokus på aktiviteter og et tæt pårørendesamarbejde som er meget vigtig for os.

Du kan få yderligere oplysninger på Kommunens Hjemmeside, eller ved at kontakte Centerleder Jakob Skovbakke på telefon 22 43 52 30 eller [email protected] - Du er velkommen til at se stedet efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende lederoverenskomst.

Ansøgningsfrist


Vi vil gerne ansætte pr. 1. december, og vi vil glæde os til at læse din ansøgning som skal være fremme inden 24. oktober 2022 kl. 12.

Ansættelsessamtaler afholdes den 27. oktober, og du kan forvente både test og case i ansættelsesprocessen. Ansøgningen sender du med uddannelsesbevis, udtalelser og øvrige relevante bilag via link i annoncen.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Herning

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Herning over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 2
30. november 2024 2
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 1
26. november 2024 1