Koordinator til Kulturelt Samråd i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

I Herning er kulturen en absolut hjørnesten – og nu er der mulighed for at indtage en nøglerolle i kommunens alsidige kulturliv. Titlen på stillingen kunne være kulturel schweizer-kniv, men vi kalder det koordinator, for det dækker også meget godt det du skal. Stillingen kræver både administrative, kommunikative og koordinerede evner. Samtidig skal du have lyst til og forståelse for kulturens vilkår og betydning, både den der handler om amatørteatere og statsanerkendte museer. Og alt ind i mellem.

Du bliver ansat i Herning Kommune og hører organisatorisk til i afdelingen Kultur og Fritid. Du får som rolle at være koordinator for Kulturelt Samråd, som er en paraplyorganisation for foreninger, institutioner og grupper, der har som hovedformål at arrangere eller formidle kultur eller på amatørbasis at udøve kulturelle aktiviteter i Herning Kommune. Kulturelt Samråd Herning ledes af et forretningsudvalg, der vælges på det årlige repræsentantskabsmøde. Forretningsudvalget består af ni medlemmer, som månedligt mødes og behandler ansøgninger og drøfter større kulturelle aktiviteter. Forretningsudvalget forvalter hvert år over en halv mio. kr., som deles ud til kulturelle arrangementer og initiativer efter ansøgning. Du bliver indgang til samrådet for ansøgerne, forbereder ansøgning til forretningsudvalgets behandling og håndterer den efterfølgende kommunikation, udbetaling og koordinering med ansøgerne.

Du bliver en vigtig samarbejdspartner for mange af kommunens kulturaktører, og samtidig ”er du den der er den” for samrådet ind i forskellige samarbejdsfora, for eksempel Kulturfest Herning. En af de store opgaver er Herning Børneteaterfestival, som Kulturelt Samråd arrangerer. Den finder sted hvert år den første weekend i november. Festivalen tiltrækker op mod 2500 børn og voksne, der får mulighed for at nyde professionelle børneteaterforestillinger.

Første opgave bliver, at du sammen med forretningsudvalget skal lægge en plan for hvilke opgaver I skal kaste jer over. Mulighederne er mange, men hjørnesten i arbejdet er ud over administrative opgave at udvikle relationen til samrådets medlemmer, synliggøre og markedsføre samrådet og arbejdet for at udvikle både medlemmernes og kulturens betydning i kommunen. Det er vigtigt, at du er synlig for og blandt medlemmerne.

Vi tror på, at samrådet med sin særlige konstruktion og position kan blive en endnu vigtigere spiller i udviklingen af Herning Kommunes kulturliv. Og så er vi stærke tilhængere af samarbejde – både mellem kulturens parter men også med andre aktører.

Du er
  • Glad for administrativt arbejde og digital kompetent. Du får ansvaret for samrådets hjemmeside og sociale medier
  • Tal-glad uden du behøver at have en lang økonomisk uddannelse. Du skal kunne styre samrådets økonomi
  • Struktureret, pligtopfyldende og tydelig i din kommunikation. Det er ikke mindst vigtigt, når du skal stå for planlægning og koordinering af børneteaterfestivalen.
  • Omstillingsparat. Kulturen er altid i bevægelse – og som koordinator er en af dine opgaver at omsætte forretningsudvalgets retning til virkelighed
  • Du forstår kulturen og dens aktører


Rettesnoren for vores arbejde er BEKs virksomhedsgrundlag. Vi insisterer vi på at være kendt som en god og fremkommelig samarbejdspartner, og vi behandler hinanden og vores samarbejdspartnere respektfuldt, ordentligt og professionelt. Det skal du også sætte højest på din liste over værdier.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 25 timer og du skal påregne, at der indimellem er skæve arbejdstider om aftenen og i weekenden.
Første arbejdsdag er 19. august.
Lønindplacering sker efter principperne i Ny løn og efter aftale mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation. I dette tilfælde er stillingen placeret på HK’s overenskomst.

Din kontorstol står på rådhuset, så du får 15 fantastiske kolleger i Kultur og Fritid, hvor vi arbejder med alt fra fritidspas over foreningsudvikling til store internationale sport events. Det er vigtigt, at Kulturelt Samråd fastholder sin uafhængighed af kommunens administration, så du får også adgang til mødefaciliteter uden for rådhuset.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kultur- og Fritidschef Søren Juul Baunsgaard på telefon 40 10 15 25 eller formand for Kulturelt Samråd Anita Marinussen på telefon 53 53 86 88.

Ansøgningsfrist
26. maj 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 11. juni og evt. anden samtalerunde den 18. juni.

Du bliver mødt af et ansættelsesudvalg, som består af formand for Kulturelt Samråd Anita Marinussen samt næstformand Marie Lilholt, kulturkonsulent i Herning Kommune Michelle Marie Østergaard Johnsen og Kultur- og Fritidschef Søren Juul Baunsgaard.

Der vil mellem 1. og 2. samtale blive lavet en HBDI-profil på dig. Du skal forvente at afsætte ca. 45 minutter til besvarelse af et digitalt spørgeskema samt ca. 1 time til telefonisk gennemgang af din profil.

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Herning
  • Søndag den 26. maj 2024

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Herning

    Sikre gode gæsteoplevelser hver gang Rekruttering, optræning og udvikling af dine medarbejdere Kvalitetssikre af konceptet og restauranten som helhed Opnåelse af indtjenings- og omkostningsbudge..
    • Afdelingsleder
    • Herning
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Silkeborg

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 8600 Silkeborg
    • Afdelingsleder
    • Silkeborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Midtjylland

    Er du knivskarp på at understøtte forretningsbeslutningerne gennem strategiske analyser, forretningsvendte indsigter og præcis rapportering, og derigennem understøtte virksomhedens vækstagenda? Bes..
    • Afdelingsleder
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Herning

    Du har nu en unik mulighed for at sætte præg på en nyere skole, der er opført efter de nyeste pædagogiske tanker.Du vil blive en vigtig del af et stærkt ledelsesteam bestående af skoleleder og .
    • Afdelingsleder
    • Herning
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Herning over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
3. juli 2024 12
2. juli 2024 10
1. juli 2024 10
30. juni 2024 11
29. juni 2024 10
28. juni 2024 9
27. juni 2024 10
26. juni 2024 10
25. juni 2024 10
24. juni 2024 10
23. juni 2024 10
22. juni 2024 10
21. juni 2024 8
20. juni 2024 8
19. juni 2024 8
18. juni 2024 7
17. juni 2024 7
16. juni 2024 8
15. juni 2024 8
14. juni 2024 8
13. juni 2024 8
12. juni 2024 9
11. juni 2024 11
10. juni 2024 12
9. juni 2024 12
8. juni 2024 12
7. juni 2024 12
6. juni 2024 13
5. juni 2024 13
4. juni 2024 13
3. juni 2024 13