Kontorchef til direktionssekretariatet i Statens Administration

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vi søger en kontorchef til vores direktionssekretariat. Brænder du for strategisk ledelse i centraladministrationen, går du gerne forrest ifht. god personaleledelse i staten, er du en glimrende formidler og har du politisk tæft? Så er det helt sikkert dig, vi mangler i Statens Administration i Hjørring.

Om stillingen
Som kontorchef skal du stå i spidsen for ledelsen af direktionssekretariatet, og derfor er dine kerneområder:

  • Direktørbetjening
  • Strategisk forretningsudvikling
  • Ledelsesudvikling
  • Personaleledelse af de 11 medarbejdere i direktionssekretariatet

Du har en nøglerolle i Statens Administration, hvor du er direktørens højre hånd. Du har en stor del af ansvaret for udviklingen af Statens Administration, og håndterer bl.a. i samarbejde med resten af direktionssekretariatet den strategiske udvikling af organisationen, ledelsesudvikling, kommunikation med og håndtering af intern og ekstern revision, styring af ressourcer på tværs af organisationen, samarbejde med de koncernfælles institutioner samt sørger for et solidt og godt samarbejde med vores søsterstyrelser i Finansministeriet. Du er derfor en rollemodel i institutionen, når det kommer til god ledelse, effektiv styring samt god embedsmandsskik.

Om dig
Som kontorchef for ledelsessekretariatet forventer vi, at du har solid erfaring, og at du alleredehar skabt gode dokumenterbare resultater.

Du trives som leder, og forstår at motivere dine medarbejdere. Vi forventer at du:

  • Har dokumenteret erfaring og gode samarbejdsevner – meget gerne opnået i staten
  • Tænker strategisk og har evnen til at skabe sammenhæng
  • Har erfaring med at arbejde i et sekretariat
  • Har viden inden for økonomi herunder regnskab, bogholderi og løn
  • Har gennemslagskraft og gode formidlingsevner

Formodentlig har du en samfundsvidenskabelig uddannelse samt en karriere, der leder naturligt mod stillingen som kontorchef hos os.

Personligt trives du med at stå for et mindre sekretariat i en stor organisation, du har respekt for den sammenhæng som Statens Administration og Finansministeriet arbejder i, og du fremstår som en ordentlig person der har styr på processerne. Vi tror på at der skal være plads til det hele menneske på vores arbejdsplads, så denne værdi skal du også kunne se dig selv i samt eksekvere på som leder.

Om os
Statens Administration er en styrelse i Finansministeriet. I direktionssekretariatet er vi på nuværende tidspunkt 11 medarbejdere, der alle arbejder for at Statens Administration leverer på det høje niveau, der forventes af vores omverden.

Vi tilbyder en udfordrende lederstilling i en styrelse, hvor der er fokus på og støtte til din ledelsesmæssige udvikling. Du vil blive en del af et uformelt miljø og en stærk ledelsesgruppe, hvor der bliver lagt vægt på løbende sparring og erfaringsudveksling.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Stillingen ønskes besat på åremål på overenskomstvilkår. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse via PET under hele din ansættelse i Statens Administration.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Statens It og Statens Administration.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør, Trolle Klitgård Andersen på telefon 50 96 67 44 eller på mail [email protected].

Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg her” og send din ansøgning med CV og relevante bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest den 10. april 2020.

Dette er et genopslag. Ansøgningsfristen forlænges til den 10. april 2020 grundet COVID-19.

Hvis du er tjenestemand, skal din ansøgning stiles til Dronningen.

Du skal være indstillet på at gennemgå tests som en del af ansættelsesforløbet.

Statens Administration opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.3.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hjørring
  • Fredag den 10. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
19. september 2024 2
18. september 2024 2
17. september 2024 2
16. september 2024 2
15. september 2024 4
14. september 2024 4
13. september 2024 4
12. september 2024 3
11. september 2024 4
10. september 2024 4
9. september 2024 4
8. september 2024 3
7. september 2024 3
6. september 2024 3
5. september 2024 3
4. september 2024 3
3. september 2024 2
2. september 2024 2
1. september 2024 2
31. august 2024 2
30. august 2024 2
29. august 2024 4
28. august 2024 2
27. august 2024 2
26. august 2024 2
25. august 2024 2
24. august 2024 2
23. august 2024 2
22. august 2024 2
21. august 2024 1
20. august 2024 1