Divisionschef til Forsvarsministeriets Ejendomdsstyrelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE søger en dynamisk, relationsstærk og retningssættende chef for Ejendomsstaben, som kan være en aktiv medspiller i den fortsatte udvikling af FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE.

Om os

FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE understøtter øvrige myndigheder og styrelser under Forsvarsministeriet ved at bygge, anlægge, vedligeholde og drive bygninger, arealer og andre faciliteter som grundlag for den samlede opgaveløsning.

FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE er organiseret med fire divisioner: Kapacitetsdivisionen, Servicedivisionen, Programorganisation for Kantine og Rengøring, samt Ejendomsstaben.

Ejendomsstaben yder tværgående støtte og rådgivning til øvrige dele af styrelsen inden for jura, indkøb, natur- og planarbejde, klima, energi, miljø, proces- og forretningsudvikling. Ejendomsstaben består af tre afdelinger med i alt 130 medarbejdere fordelt på Jura- og Indkøbsafdelingen, Forvaltningsafdelingen og Proces- og Forretningsudviklingsafdelingen.

Om stillingen

Chefen for Ejendomsstaben har en nøglerolle i at sikre den rette understøttelse af Ejendomsstyrelsens kernevirksomhed. Det er særdeles vigtigt, at Ejendomsstyrelsen fortsætter den gode udvikling med at sikre, at alle processer leverer en høj eksekveringskraft samtidigt med, at vi har et sikkert økonomisk kontrolmiljø. Dette skal sikre, at Ejendomsstyrelsen på den ene side effektivt kan varetage den meget store opgave med at bygge, vedligeholde og drive Forsvarets tjenestesteder, og på den anden side, at dette kan gøres med en relevant juridisk, økonomisk og forvaltningsmæssig sikkerhed.

Chefen for Ejendomsstaben er en bærende kraft i styrelsens forretningsudvikling, der omfatter en række større og mindre projekter. En af disse er arbejdet med at udvikle, implementere og understøtte en digitalisering af ejendomsstyrelsens virksomhed. Dette såvel i forhold til indsamling, strukturering og opbevaring af stamdata på bygninger og tekniske installationer, som med udvikling af nye, moderne systemunderstøttelser både til vores interne virksomhed og til slutbrugere.

Endelig har chefen for Ejendomsstaben en vigtig rolle i at sikre vores plads i det øvrige samfund ved at behandle og håndtere forhold knyttet til støj, klima, energi og miljø. Forsvaret skal løfte sin del af den grønne omstilling, ligesom det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde med kommuner, øvrige ministerområder m.fl.

Chefen for ejendomsstaben indgår i FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSEs direktion og refererer direkte til Ejendomsstyrelsens stabschef.

Om dig

Vi søger en stærk og engageret chef, der har gode og veldokumenterede lederevner og besidder gode sociale og relationelle færdigheder. Vi forventer, at du har relevant erfaring, hvilket kunne være inden for indkøb og udbud. Vi forventer samtidig, at du har erfaring med opgaveløsningen i en politisk styret organisation fra stillinger i stat eller kommune. Det vil være en fordel, at du har erfaring fra et ministerium eller en statslig styrelse.

Det vil endvidere være en fordel, at du har et indgående kendskab til opgaveløsningen inden for Forsvarsministeriets område, hvor du måske er, eller har været ansat som officer.

Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau eller en tilsvarende militær uddannelse.

Du trives med at indtræde i en stilling, der indebærer forventninger og pres fra mange sider, og skal således være i besiddelse af en betydelig analytisk, kognitiv og arbejdsmæssig kapacitet som grundlag for at lykkes i stillingen. Du er en handlingsorienteret leder, som kan sætte retning og har den rette dømmekraft og pondus til at prioritere i opgaverne således, at Ejendomsstabens opgaveportefølje balancerer med de tilgængelige ressourcer.

Du er en stærk kommunikator, som i et klart, enkelt og tydeligt sprog kan formidle budskaber, og som via sine stærke relationelle kompetencer sikrer et tæt, tillidsfuldt og resultatskabende samspil og samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten.

Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, ligesom der er mulighed for, at ansættelsen kan ske på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 38 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal stiles til Dronningen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles ved en kommende ansættelsesproces og vil blandt andet afhænge af dine kvalifikationer og kompetencer.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. For alle ansatte kræves, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er ved Ejendomsstyrelsens hovedsæde i Hjørring.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos fungerende stabschef i Ejendomsstyrelsen, oberst Thomas Øgendahl Knudsen, på telefon 4016 2660 eller e-mail [email protected], eller hos chefen for Ejendomsstyrelsen, generalmajor Anders Mærkedahl Pedersen, på telefon 4172 9218 eller e-mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Nezi Olgun på telefon 3266 5521.

Du bedes søge stillingen via vores elektroniske ansøgningsmodul ved at trykke på linket ”søg stillingen” nederst på denne side. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, bedes du tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 29. maj 2022. Vi afholder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Ansættelse er snarest mulig.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje.

Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner. FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.

FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE har ca. 2 millioner kvadratmeter bebyggelse i vores portefølje, et samlet areal på ca. 32.000 hektar, over 600 etablissementer i hele Danmark, og vi beskæftiger ca. 1.500 medarbejdere. Se evt. mere om ejendomsstyrelsen på www.ejendomsstyrelsen.dk

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hjørring
  • Søndag den 29. maj 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0