Er du en dygtig personaleleder med et skarpt blik på drift, så er du måske én af vores to nye teamledere?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Flere kunder efterspørger vores services og derfor udvider vi med to nyoprettede teamlederstillinger i hhv. Løn og Refusion samt i Regnskab. Du er energisk, skarp og ser dig selv gå forrest på Statens Administration ambitiøse dagsorden: SAMmentænkte løsninger, hvor vi sætter standarden for sikker og effektiv drift samtidig med, at vi skaber muligheder for at løse flere opgaver for vores kunder.

Ideelt set er du en erfaren personale- og driftsleder - men det vigtigste for os er at finde de rette nye lederkolleger til kontoret. Det er ikke afgørende, om du har din erfaring fra den private eller fra den offentlige sektor.

Om stillingen Vores to nye teamledere bliver personaleledere med ansvar for ca. 20-25 dygtige medarbejdere, der primært vil beskæftige sig med løn- og regnskabsadministration. Vi har en bred arbejdsportefølje og er fagligt ambitiøse, og der er konstant fokus på at levere effektivt, i høj kvalitet, som aftalt og til tiden.

Dit vigtigste fokus er medarbejderne! Du skal være med til at sikre, at vi har motiverede medarbejdere; både i den daglige drift og når der er ekstra pres på.

Du har det kølige overblik over teamets leverancer og deadlines, og du er med til at sørge for, at kundetilfredsheden med Statens Administration fortsat er høj.

Du vil indgå i ledelsen af Løn og Refusion eller Regnskab. Begge kontorer består af kontorchef og en række teamleder-kolleger. I kontorernes ledelse arbejder vi altid på at levere de aftalte ydelser til rette tid, at vi har en høj trivsel, at vi udvikler vores faglighed, og at vi samtidig arbejder så effektivt som muligt, samtidig med at vi løbende forbedrer os og udvikler vores services.

Du kommer også til at indgå i den samlede ledelsesgruppe på tværs af Statens Administration, hvor du bidrager til udviklingen af vores strategiske ambition om SAMmentænkte løsninger samt den organisatoriske udvikling af Statens Administration.

Hvad kan du? Du har været leder før og har erfaring med driftsstyring og optimering af processer. Vi er i fuld gang med at implementere robotsoftware som en del af den løbende optimering - så kender du til dette område, er det bestemt ikke en ulempe.

Du skal som menneske motiveres af den daglige ledelsesopgave og af at sikre gode resultater via dine medarbejdere. Vi har en strategisk ambition om, at vi vil sætte standarden for effektiv administration af morgendagens løsninger på tværs af den offentlige sektor, og du skal deltage aktivt i at nå dette ambitiøse mål.

Det kommer naturligt for dig at motivere andre mennesker inden for de givne rammer, og du trives i et travlt miljø med mange deadlines og mål, som vi opnår i fællesskab.

Sammen med de øvrige ledere i kontoret udstikker du retningen for arbejdet, og du følger op på, at vi når målsætninger samt aftaler med vores kunder. Konkret følger vi løbende op på en række målepunkter, og bruger bl.a. dette arbejde til at hjælpe os med at styre forretningen i den mest effektive retning.

Du vil i et vist omfang også forventes at deltage på kundemøder samt møder med interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi har tætte relationer til Økonomistyrelsen,

der leverer en del af vores IT systemer, f.eks. Statens HR system og Navision. Derfor er det naturligt, at du motiveres af kundedialog, hvor vi sammen med kunderne og samarbejdspartnere hele tiden har blik på, hvordan vi bedst løser opgaven.

Du skal for at lykkes i jobbet have gennemslagskraft og gode formidlingsevner både

mundtligt og skriftligt. Vi håber også, at du har humor og er generelt godt selskab – for den slags samler vi på i kontoret.

Som du kan læse, tilbyder vi en udfordrende lederstilling, men også støtte og sparring i dagligdagen bl.a. fra dine teamlederkolleger og kontorchef, samt fokus på din ledelsesmæssige udvikling.

Du vil blive en del af en stærk ledelsesgruppe, der arbejder i et uformelt miljø, hvor vi alle arbejder mod de samme mål.

Hvem er vi? Statens Administration er en styrelse i Finansministeriet.

I kontoret ”Løn og Refusion” er vi ca. 85 kolleger, der har ansvaret for, at vores kunders medarbejdere får korrekt løn til tiden, og at kunderne får den korrekte refusion ved f.eks. sygdom. Kontoret består pt. af to lønteams, et refusionsteam og en afstemningsgruppe. Du kan evt. læse mere om vores opgaver og organisation på dette link: https://statens-adm.dk/om-os/organisation/loen/

I Kontoret ”Regnskab” er vi ca. 115 kolleger fordelt på områderne Kreditor, Finans og Økonomi. Vi varetager blandt andet bogføring, udbetaling, afstemning og månedligafrapportering til kunden, afregning af moms, salgsfakturaer samt rejseadministration. Hvis du vil læse mere om kontoret ”Regnskab” så kan du gøre det her: https://statens-adm.dk/om-os/organisation/regnskab/

I Statens Administration sætter vi standarden, skaber værdi og formidler viden i SAMmentænkte løsninger med henblik på en effektiv administration.

Arbejdsstedet er Arsenalvej 33, 9800 Hjørring.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Lyder det interessant? Hvis du vil vide mere om stillingen, så hold dig ikke tilbage med at kontakte kontorchef for Løn og Refusion Søren Bjerg Pedersen på tlf. 22120121, eller kontorchef for Regnskab Pia Sommergren Bengtsen tlf. 41718761/Lars Sejer Nielsen tlf. 30627906. Vi vil alle meget gerne uddybe jobbet og besvare dine spørgsmål.

Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt.

Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 7. august 2022. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelsessamtalerne vil blive gennemført en test.

Stillingen forventes besat senest pr. 1. oktober, eller efter aftale.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hjørring
  • Søndag den 07. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0