CHEF FOR JURA- OG INDKØBSAFDELINGEN

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Vil du være leder for en juridisk afdeling, der har ansvaret for den samlede juridiske rådgivning af FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE, for at gennemføre udbud alle typer af aftaler, der indgås af Ejendomsstyrelsen samt ansvar for at foretage kontraktstyring af Ejendomsstyrelsens aftaler? Kan du skabe et stærk fagligt miljø, og sætte rammerne for udviklingen af Jura- og Indkøbsafdelingen som en del af en statslig styrelse inden for Forsvaret? Kan du svare ja til ovenstående, er du måske vores nye afdelingschef for Jura- og Indkøbsafdelingen i FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE.

Om os

Jura- og Indkøbsafdelingen fungerer som FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSEs juridiske og kontraktstyringsmæssige kompetencecenter, hvor juridisk rådgivning af styrelsens øvrige afdelinger og udbudsfaglige opgaver løses sammen med kontraktstyringsopgaverne i styrelsen.

Afdelingen har været igennem en rivende udvikling inden for de seneste par år, og vi har derfor foretaget en omorganisering, således vi i første halvår af 2023 vil have følgende fire sektioner i afdelingen: Udbudsjuridisk sektion, Byggejuridisk sektion, Jura- og Policysektionen og Kontraktstyringssektionen.
Udbudsjuridisk sektion er den strategiske udbudsfunktion i Ejendomsstyrelsen. Sektionen fastlægger retningslinjer for udbud for resten af Ejendomsstyrelsen og gennemfører udbud af varer- og tjenesteydelser.

Hovedopgaven i Byggejuridisk sektion er at gennemføre konkrete udbud af bygge- og anlægsprojekter i samarbejde med de øvrige forretningsområder i Ejendomsstyrelsen og i den forbindelse påse overholdelsen af udbudsreglerne. Derudover håndterer Byggejuridisk sektion entrepriseretlige tvister og problemstillinger og medvirker til vedligeholdelse og udvikling af styrelsens retningslinjer for udbud af bygge- og anlægsprojekter samt håndtering af entrepriseretlige tvister.

Kontraktstyringssektionen er ansvarlig for kontraktstyring af Ejendomsstyrelsens aftaler og herunder for at følge op på blandt andet sikkerhedsforhold, CSR og arbejdsklausuler over for Ejendomsstyrelsens leverandører.

Jura- og Policysektionen er Ejendomsstyrelsens gennerelle juridiske kompetencecenter og varetager rådgivning inden for alle juridiske områder som ikke varetages af de øvrige sektioner i Jura- og Indkøbsafdelingen. Der rådgives primært inden for miljø-, plan- og naturbeskyttelsesret, samt om alle forhold vedrørende fast ejendom.

Om stillingen

Stillingen som afdelingschef er placeret i Ejendomsstaben i FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE. Afdelingschefen for Jura- og Indkøbsafdelingen refererer til chefen for Ejendomsstaben.

Som chef for Jura- og Indkøbsafdelingen har du det overordnede ansvar for alle juridiske anliggender i FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE og ansvaret for Ejendomsstyrelsens kontraktstyring. Spændet i dine opgaver og samarbejdsflader er bredt. Det strækker sig fra helhedsblik for udviklingen af afdelingens faglige områder, den samlede planlægning af udbud, håndtering af styrelsens forretningskritiske udbud, kontrakter og retslige tvister samt samarbejde med Forsvarsministeriets departement og andre ministerier. Særligt for kontraktstyring omfatter de ledelsesmæssige opgaver også risikovurdering af kontrakter og fastsættelse generelle krav til kontraktstyringen på baggrund heraf.

Stillingen omfatter det overordnede ansvar for udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af Ejendomsstyrelsens politikker og øvrige interne regler om indkøb, udbud og kontraktstyring.

Som chef har du personaleansvar for afdelingens sektionschefer og det overordnede personaleansvar for afdelingens medarbejdere i samarbejde med sektionscheferne. Du har ligeledes økonomisk ansvar for afdelingens budget.

Dit daglige arbejdssted er ved FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSEs domicil Hjørring men nogen rejseaktivt må påregnes.

Om dig

Du har erfaring med både strategisk og faglig ledelse indenfor ét eller flere områderne i Jura- og Indkøbsafdelingen. Det indebærer, at du har en relevant akademisk uddannelse gerne som cand. jur. eller cand. merc. jur., samt en solid ledelsesmæssig baggrund og erfaring med at planlægge og styre juridiske opgaver.

Du har forståelse for og kendskab til de vilkår og processer, der gælder for den offentlige forvaltning.

En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke koncernens udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde. Du er en vigtig medspiller i udvikling og implementering af Forsvarets og koncernens strategier, som du gennem din organisation formår at omsætte i samarbejdet med dine kolleger, medarbejdere og eksterne interessenter.

Du har stort fokus på det tværgående samarbejde med andre afdelinger i FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE, så det sikres, at projekterne og øvrige opgaver bevæger sig fra planlægning til udførelse, overdragelse, implementering og drift.

Du har den nødvendige vedholdenhed og robusthed til at være en drivende kraft for afdelingen, har kompetencerne til at motivere og skabe resultater gennem ledelse og kan videreudvikle et miljø med høj professionalisme og faglighed samtidig med at det gode arbejdsmiljø i afdelingen fastholdes.

Du er god til at opbygge relationer i dit samarbejde med resten af organisationen og kan navigere i dynamiske og komplekse omgivelser, ligesom du har en personlighed, der kan samle tråde internt og vinde lydhørhed eksternt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.

Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelsen efter en konkret vurdering ske som tjenestemand, hvorefter den lønmæssige indplacering vil ske i lønramme 37. Ansøgningen stiles til dronningen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Dit daglige arbejdssted er Arsenalvej 33, 9800 Hjørring..

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte divisionschef for Ejendomsstaben Birgitte Kring Frederiksen på telefon 21797232 eller via mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn - og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Toke Rasmussen på telefon 32665991 eller via mail [email protected].

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest 15. september 2023. Ansøgningsfristen er den 20. juni 2023.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler senest i uge 26. Hvis muligt vil vi dog afholde løbende samtaler så tøv ikke med at søge stillingen.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Ejendomsstyrelsen leverer et full service koncept, hvor opgaverne omfatter; facility management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje – og udføres overvejende via eksterne leverandører.

FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi har i alt 860 etablissementer spredt ud over hele Danmark. Ejendomsstyrelsen er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber. Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: Både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vore medarbejdere.

FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE har et samlet budget på ca. 2 mia. kr., 2,4 mio. m2 bebyggelse i vores portefølje, et samlet øvelsesareal på ca. 36.000 hektar og vi beskæftiger ca. 600 medarbejdere.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hjørring
  • Tirsdag den 20. juni 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
7. november 2024 3
6. november 2024 3
5. november 2024 3
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2
1. november 2024 2
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
22. oktober 2024 1
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1
13. oktober 2024 1
12. oktober 2024 1
11. oktober 2024 1
10. oktober 2024 2
9. oktober 2024 2
8. oktober 2024 2